Annonce

Annonce

Svar: Flaske og ligge på maven


13. december 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Lisa

Det lyder som den rigtige beslutning for jer at gå mere over til flaske. Det giver jo far mulighed for at deltage lidt mere, nu hvor han holder barsel og giver samtidig dig mulighed for at hellige dig dit studie. Samtidig har amningen jo ikke være helt problemfri, så på den måde, må de også give lidt ro, at I nu ved at Gustav får hvad han har behov for og helt har styr på hans indtag :o)

For nogle kvinder er det en meget stor sorg at amme og jeg kan godt ud af dit brev, fornemme at amningen stadig er et meget følsomt emne for dig. Derfor synes jeg det er rigtig vigtigt at du bibeholder amningen et par gange i døgnet - lidt har også ret og det er dejligt for jer begge, at have denne mulighed. Det er jo også meget praktisk at kunne lægge ham til tidlig morgen, at du ikke behøver gå i køkkenet for at tilberede en flaske osv. Ligesom det kan være praktisk en gang imellem, hvis I er på tur eller lignende, at du så kan lægge ham til og at der er lidt til ham at få :o)

Du kan sagtens med den alder Gustav har, lave modermælkserstatningen klar i flasker og opvarme dem i mikroovn, når han er sulten. Anbefalingerne om at lave en flaske klar af gangen, gælder de første to måneder til børn der er født sunde, raske og til tiden. Til for tidligt fødte børn eller børn med medfødte immundefekter, anbefales det dog at man laver en flaske af gangen lige så længe barnet kun ernæres med mælk.

At I vasker flaskerne op, sikrer jer at mælken i skruegange på flasker og i låg er vasket helt væk og så herefter steriliserer i mikroovnen lyder rigtig fint.

Med hensyn til flaske på tur, så anbefales det at man ikke medbringer varm mælk - (nogle tror det er ok, fordi man kan købe termotasker til formålet). Derimod anbefales det at man medbringer en termoflaske med kogt varmt vand og bruger dette til at hælde på sutteflaske og blande pulveret i inden det skal gives. Hvis det kogte vand er meget varmt, så kan man medbringe lidt kogt koldt vand og iblande dette til temperaturen er passende. Hvis det kogte varme vand har været ...


Annonce

... i termoflasken så længe at det er blevet afkølet til under 37 grader, så gør det ikke noget. Man kan sagtens iblande pulver og give mælken alligevel. Det er bare vigtigt at barnet ikke skal drikke kold mælk.

Hvis man er væk så længe at vandet bliver for koldt, så vil det normalt være muligt at finde en cafe eller lignende, hvor man kan få en flaske varmet, eller få lidt kogt varmt vand til erstatning.

Alternativet er at medbringe mme på brik. Mælken i de små brikker er varmebehandlet og steril og i den gror bakterierne ikke. Det anbefales her at man lægger brikken under dynen hos barnet i barnevognen, fordi brikkens indhold så vil have næsten kropstemperatur og kan hældes direkte på flasken og gives. Alternativt kan man også på en cafe eller lignende sted bede om at få en flaske varmet.

Med hensyn til at ligge på maven, så gør øvelse mester og jeg har indtryk af at Gustav aldrig har ligget særlig meget på maven. Derfor er hans nakkemuskler endnu ikke så stærke og det er tungt for ham at bære sit eget hoved. Han bliver derfor frustreret, når han bliver lagt på maven, fordi det kræver stor styrke af ham at holde hovedet oppe ...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I bliver nødt til at prøve og gør det til en vane at hver gang i lægger ham fra jer og han er vågen, så lægges han på maven. Det gør ikke noget, hvis han kun ligger to minutter af gangen til at starte med, det er bedre end ingenting. Det er også en god idé at lægge en pude ind under hans brystkasse, evt. lægge ham med maven hen over en ammepude, hvis du har en sådan, fordi den løfter ham lidt op og samtidig kan han hvile hovedet lidt ligesom han gør på jeres arm.

Ellers er det vigtigt at I bærer ham liggende på maven, lader ham ligge på maven hen over jeres ben, lader ham 'flyve' på maven fra den ene til den anden af jer osv. så det at ligge på maven også bliver til lidt leg.

I kan evt. sætte et spejl op på væggen ved hans puslebord, så han der kan ligge på maven og kigge på sig selv.

Jeg håber ovenstående hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god jul :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce