Annonce

Annonce

Svar: Modermælkserstatning - 12 uger


15. december 2008

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det lyder fint at I nu er gået helt over til flaske, det må alt andet lige give lidt ro, at I ved præcist hvor meget jeres dreng indtager og at I kan hjælpe hinanden, så det ikke kun er mor der er på hele tiden. Det kan godt være rigtig hårdt, når man har et barn der græder meget og på den måde kræver meget :o)

Det lyder fint og relevant med ca 180ml i flasken 6 gange i døgnet med den vægt jeres dreng har. Tommelfingerreglen lyder at han skal have ca 1/6 af sin vægt i døgnet og da han vejer 5400g, så svarer det til 900ml. Fordel på 6 flasker i døgnet giver det 150ml af gangen. At han får lidt mere, lyder helt fint, - det er kun en rettesnor, nogle børn spiser lidt mere og andre lidt mindre.

Jeg tænker at det ikke er sult, der gør at han søger mere mælk og flaske efter måltidet, men snarere det du også selv er inde på, at han er vant til at sutte og at måltidet skal være længe. Samtidig er han endnu heller ikke bevidst om hvad det vil sige at være mæt og være sulten.

Jeg oplever det således ikke som behov for at få ekstra ned i maven og synes ikke I derfor skal begynde at give ham kogt vand. Det er derudover vigtigt, at I holder den rigtige blanding af mme-pulver og vand, da I ellers ikke kan regne med næringsindholdet i erstatningen. I skal følge blandingsforholdende som står på pakken.

I stedet for at give mere mælk, vand eller ændre på sammensætningen tænker jeg at I bør give ham en sut i forlængelse af måltidet. Det at sutte uden at få mælk ned i maven vil sætte gang i tarmperistaltikken, tarmbevægelserne og det vil således hjælpe maden igennem systemet. På sigt vil det således give ham lidt ro i maven, det vil kunne forlænge varigheden af måltidet og afhjælpe hans suttebehov.

Derudover tænker jeg, at I måske skal forsøge at tilbyde ham mælk af en flaskesut med mindre huller. I stedet for at give ham mælk af en sut til mælk, kunne I prøve med en sut beregnet til vand. Det kan gøre det lidt sværere for ham at få mælken ud af flasken, gøre at måltidet trækkes lidt og at han således ikke sluger mælken helt så hurtigt som nu. Det vil altså også kunne hjælpe på hans maveproblemer.

I kan også prøve med en anden type flaskesut, for at se om det giver en forskel. Det er her vigtigt at I bruger en flaskesut med ventil, der sikrer at der ikke dannes vaccum af luft i flasken, som han så sluger.

Det lyder som om at det irriterer ham, hvis I holder pause under måltidet og jeg er derfor mere tilhænger af at I forsøger at finde en flaske, flaskesut som strækker måltidet lidt, lader ham spise færdig af en omgang og så lader ham bøvse bagefter og tilbyder en sut. Det er synd at stoppe måltidet og han bliver så ked af det, så hellere lade ham spise færdig og lære ham, hvordan det føles, når man er mæt og skal falde til ro.

De fleste modermælkserstatninger blandes lettest op i lunt ...


Annonce

... vand, mælkepulveret opløses bedst, hvis vandet har den temperatur der står på pakken. Men i princippet kan du godt opblande mælk i kold vand. Det er dog vigtigt at det er kogt vand der bruges så længe din dreng ikke er ældre end han er, så umiddelbart vil du ikke spare noget ved at gøre det ...Der bruges altid kogt vand i de første 4 måneder og gerne længere, da dette nedsætter risikoen for bakteriel forurening.

Du kan godt med den alder din dreng har nu, lave et par flasker klar og stille dem i køleskabet, og så opvarme dem i mikroovn inden de skal serveres. Den færdige blanding kan holde sig et døgn. Retningslinierne omkring at blande en frisk flaske hver gang gælder for børn født til tiden de første 2 måneder. Til for tidligt fødte børn, børn med lav fødselsvægt og børn med medfødte immundefekter bør der kun tilberedes 1 flaske af gangen i den tid, hvor de udelukkende ernæres med mælk på sutteflaske.

Mælk bør aldrig opvarmes igen og den mælk, som således kan være tilbage i flasken, når barnet har spist, skal altid kasseres.

Du kan læse mere i min artikel "Når du giver dit barn flaske" som du finder i min artikelsamling.

Det er en god idé at holde barnet oprejst, når man giver flasken, bedst er det, at sætte sig med barnet som ville man amme, evt. lidt mere oprejstsiddende end det. Hvis barnet ligger for fladt, kan der komme mælk til mellemøret og det kan være en medvirkende årsag til mellemørebetændelse. Det er også vigtigt at have øjenkontakt og fysisk kontakt med sit barn.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Men nogle gange vægrer børn sig mod dette og så må man i stedet finde alternative løsninger. Du kan i princippet sætte dig som du vil, nogle børn nyder f.eks. at sidde ansigt til ansigt med mor imens de får flaske. Du kan prøve at lade din dreng hvile sig med ryggen og hovedet mod dine lår imens du støtter med fødderne på sofabordet. På den måde har I stadig fysisk kontakt og I kan se hinanden og du kan måske pludre lidt til ham imens han spiser. Det vil måske også gøre, at tiden trækkes lidt og han ikke sluger maden helt så hurtigt. Det kan også være at det forstyrrer ham for meget, du må prøve dig frem.

Sutteflasken skal holdes, så der er mælk i flaskesutten, netop for at undgå for meget luft i maven.

Det er så vidt muligt mor og far, der skal give flasken. Det er vigtigt fordi I fungerer som primære omsorgspersoner og barnet har brug for den ro og nærhed, som følger med dette, når det får mad. Det at have denne hyggestund med sit barn er utroligt vigtigt. Så selvom det er let lige at lade en anden overtage, så er det vigtigt at prioritere at det som udgangspunkt er enten mor eller far, der tilbyder flaske.

Hvor længe jeres dreng vil have problemer med maven er svært at sige, de fleste børn får det bedre mellem 12-16 uger. Der er således håb forude :o)

Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god jul :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce