Brev:
Sure morgener
Hej igen.
Min ældste datter er nu ved at være 2 år og 4 mdr.. Hun er lige midt i "lømmel"-alderen, og vi har mange kontroverser med hende. Hun er ved at udvikle sine helt egne meninger, og fanden er løs hvis ikke hun får lov.
Det er især om morgenen den er gal ... Hun vågner omkring kl. 6 og begynder at kalde efter os. Det er ok, for jeg, faren, skal op på det tidspunkt alligevel. Det er som regel mig, der sørger for at vi får morgenmad og får hende i dagpleje inden jeg tager på arbejde.. (Moren har som regel haft nok at se til om natten med vores lille nyfødte, så hun er TRÆT :-) )
Men når vi står op, så starter det.. Hvis jeg vil skifte hendes ble og give hende tøj på inden morgenmaden, så begynder hun at græde og vil ikke. (det er også galt hvis jeg giver mig, og vi beholder nattøjet på) Morgenmaden gider hun ikke, og hun gider ikke være på sin stol, eller noget som ...
... helst. Så det ender med at jeg spiser selv, mens hun går rundt og er ulykkelig. Jeg kan slet ikke trøste hende, og få hende til noget som helst.
Og når jeg så er færdig, og moren som regel er stået op, så går der lidt tid, og så vil hun have morgenmad. Måske... (Jeg skal lige sige, at situationen er de samme, uanset om det er mor eller far eller begge to der står op...)
Men det er utroligt frustrerende at have sådan nogle lo***morgener, for hun er bare sådan en dejlig pige, og det påvirker mig et stykke op ad dagen.
Derudover har hun nogle gange vågnet op om natten, og har været helt utrøstelig.
Mangler et godt råd til at tackle situationer hvor alting bare er forkert, og hun virker umulig at trøste og nå ind til. Jeg synes jeg har prøvet at være forstående, at være bestemt, at være kærlig, at være sur, ja stort set prøvet at få det til at fungere på alle tænkelige måder...
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!