Svar: Søvnbehov for en meget aktiv dreng ...
Kære Gitte
Dejligt at du har kunne bruge mine tidligere svar og også haft stor nytte af at læse mine svar til andre ... stadig er jeg dog ikke herre over sygdom og det kan som bekendt vælte alle gode søvnvaner ...
Jeg kan godt høre at jeres dreng ikke sover særlig meget i forhold til gennemsnittet, men sådan må det være og det lyder okay, det du fortæller. Gennemsnitligt vil han måske have behov for 13 timer, og nogle dage tager han 12 og det er fint, andre dage mindre, men så indhenter han forhåbentlig lidt af det forsømte selv ved at sove en time ekstra om morgenen i ny og næ og sådan er det. Han lyder jo til at trives generelt, har masser af energi, bruger sig selv meget både fysisk og mentalt, han sover middagslur i løbet af dagen, falder fint til ro og man må som udgangspunkt gå ud fra, at han sover når han er træt og vågner, når han ikke har behov for at sove mere.
Du fortæller at du aldrig selv har haft et særlig stort søvnbehov og det er da tænkeligt at han ligner dig på det område. Som sagt er det vigtigste at han udvikler sig rigtig godt.
Et eller andet sted, så tænker jeg også at han lige nu har det rigtig godt. I er ved at få styr på hans mave og det må have drænet ham rigtig meget for energi. Nu hvor han rent fysisk har det godt, så har han også overskud til at opleve og mærke verden - og måske derfor slet ikke tid til at sove. Det lyder næsten som om at han derfor lige næsten oplever et boost, hvor han i hvert fald ikke skal gå glip af noget.
Det at han nu er begyndt at spise mere og få mere rigtig mad, betyder naturligvis også at hans mave skal arbejde lidt mere med at nedbryde føden og bearbejde maden han indtager. Det kan i sig selv også give lidt uro.
Det er også sådan at børn i 18-20 måneders alderen ofte begynder at vægre sig lidt mod at sove og også kan vågne op om natten med skrig og gråd, - næsten mareridtagtigt. Det handler om at børn i denne alder begynder at fornemme lidt fare, altså at noget kan være farligt. Fra at kunne gå begynder han nu at løbe, han falder og slår sig, klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han oplever modstand i vuggestuen - børn tager ting fra hinanden, skubber til hinanden og leger ofte lidt voldsomt og det er altsammen med til, at han nu oplever lidt mere modstand end han tidligere har fået. Han oplever også at I sætter flere grænser, forhindrer ham i ting han ikke må osv. Alt sammen en ny modstand, han skal vende sig til.
Samtidig har han også en alder nu, hvor han godt ved at I går og kommer tilbage, han kan godt begynde at forholde sig til at I er væk i en periode, ved godt at I er ...
... inde i stuen og at han skal ligge i sin seng og sove. Men han er stadig så lille at han ikke kan forholde sig til tid, han kender ikke klokken, ved ikke hvornår I ses igen osv. og han kan ikke med ord forklares særlig meget.
Alt dette er naturligt med til at gøre at han pylrer lidt mere og søger fysisk kontakt lidt ekstra. I de perioder hvor børn udvikler sig rigtig meget både fysisk og mentalt - tigerspring kalder man det også, vil de naturligt virke mere pylrede og kontaktsøgende og det bedste I kan gøre er at nurse ham lidt mere. Være lidt mere om ham, ikke stille for store krav og forventninger men bare være der for ham og forsøge at rumme at det er lidt svært lige nu.
Det er altså helt normalt at børn især i 18-20 måneders alderen begynder at vægre sig mod at sove, at de har svært ved at sige farvel til dagen og alle de oplevelser dagen giver, at de har svært ved at lade roen kommer over sig. Og det er også helt normalt at de kan vågne om natten, græde, sætte sig op, søger forældrene osv. Nogle børn gør det ikke ret meget, hos andre er det meget slemt og kan som sagt næsten virke som mareridt med voldsomme skrig og omklamring ...
Der er således også noget naturligt i den udvikling I oplever lige nu. Jeres dreng oplever rigtig meget og han har svært ved at falde til ro, fordi han tænker på det hele. Alt det han oplever, det han vil fortælle, dele med jer osv. det kører rundt i hans lille hoved - han har kort og godt tankemylder og vi kender det jo fra os selv, når hovedet er fyldt med tanker, så kan vi ikke slappe af, så kan vi ikke falde i søvn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I forhold til dette hjælper det ofte at læse en godnathistorie, synge en lille sang eller lignende og have lidt konsekvens omkring at det er puttetid nu, at han skal ligge i sin seng. Men derudover så tænker jeg at I måske skal forsøge verbalt at tale lidt om alt og ingenting ... hjælp ham med at få bearbejdet alle de tanker der myldrer rundt inde i hans lille hjerne.
Hjælp ham derfor ved at sætte ord på alt hvad der er sket i løbet af dagen, hvad I har lavet, hvad han har oplevet. Tal med ham om hvorfor han skal sove, hvad det betyder - naturligvis på et niveau hvor han kan være med. Det kan være at sige godnat til hans tæer, hans mave, hans ører, hans øjne osv. så han bliver helt afslappet og træt og så han er helt fri for tanker, når han skal lægge sig til at sove.
Jeg håber lidt af min forklaring og forslag vil hjælpe jer lidt videre, hold fast i de gode rutiner I allerede har - op om morgenen, lur midt på dagen til fast tid, putte tid om aftenen, når I skønner det er tiden osv.
Rigtig glædelig jul herfra :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet