Annonce

Annonce

Svar: Nej tak til klumper


18. december 2008

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Birgitte

Jeg synes det lyder som om at din dreng er glad for mad og glad for at spise og det lyder rigtig fint. Du tilbyder ham mange forskellige smage, giver ham grød og mos, samt mad i hånden, som han kan sutte på og øve sig mundmotorisk på og det lyder altsammen rigtig fint ... så lidt ro på i den retning. Det er som du skriver vigtigt at han nyder at spise og forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart.

Det er mit indtryk at nogle børn har meget svært ved at finde ud af mad i klumper, hvis det f.eks. er skemaden, der er groft moset. De kan simpelthen ikke finde ud af om de skal tygge eller synke maden og så går det galt. Derfor tænker jeg at hos jer, handler det om at bibeholde grød og mos i en fin lind konsistens men så ved siden af tilbyde mad i stykker. Jeres dreng skal altså vide, at det der kommer med ske kan han bare synke, det der kommer på en gaffel eller med fingrene (som I giver ham eller som han selv kan tage op) skal tygges. Det at adskille tingende vil altså kunne hjælpe ham.

Det vil være en rigtig god idé, at tilbyde ham mad i stykker flere gange om dagen med den alder han har. Det er vigtigt at maden appellerer til ham i farver, at det ser lækkert ud og så skal han have lov til at prøve sig lidt frem.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Øllebrød med sødmælk, vand af kop

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frisk frugt eller bær. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur 9.30-10

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg - makrel, sildepostej, rognguf. Tilbehør af kogte ærter, majs, gulerod, godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle.

Motiver ham til at putte det i munden eller giv ham det med gaffel, hvis det gør ham mere interesseret. Med den alder han har, kan han godt selv putte i munden og også selv spise med gaffel.

Kan suppleres med grøntsagsmos, hvilket også ...


Annonce

... kan bruges som smørbart pålæg. Det kan være mos fra aftensmaden eller det kan være mos du køber på glas. Grøntsager er vigtigt også til frokost. Vand af kop.

Puttes til middagslur ca kl. 13-13.30

Eftermiddag 15.30-16: yoghurt med frugtmos, ½ bolle med smør, frisk frugt i hånden, vand af kop.

18-18.30: Aftensmad sammen med jer og I spiser det samme. Han må og bør få alle retter - det er fint at noget er moset, f.eks. kartofler moset med lidt sovs, ris med lidt sovs eller lignende, og ved siden af stykker af frikadelle, fiskefiletter, kogte grøntsager, pastaskruer osv. Lav børnevenlige retter: boller i karry, lasagne, spaghetti bolognaise, kartoffelmos og millionbøf, farbrød, laks og stuvet spinat, fiskefrikadeller, fiskefiletter, pangasiusfileter med tomatsovs og parmesan, madpandekager med kød og kogte grøntsager til ham ... Hvad I nu får og sørg for at der altid er lidt sovs som kan bruges til at mose og 'smøre' med.

Kan suppleres med en portion frugtgrød med sødmælk, vand eller sødmælk af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Puttes til natten med amning ca 19.30-20

Sen aften eller tidlig morgen: Amning

Hvis I forsøger fast at tilbyde mad i stykker ved siden af mad der er moset, så vil jeres dreng stille og roligt finde ud af teknikken. Det er dog også vigtigt at han føler sig sulten og har lyst til at putte mad i munden .. derfor er det en balance imellem at supplere op med mos eller grød og trække tiden og tilbyde et nyt måltid. I skal derfor vurdere hvor meget han spiser af f.eks. rugbrød og kogte grøntsager til frokost. Det er ikke sikkert han behøver supplement af grøntsagsmos hver dag. Hvis han har spist lidt af det andet og ikke er fyldt op med mos, så er sandsynligheden for at han spiser bollen om eftermiddagen større ...

Hvorvidt børn med astma vil være langsommere til at spise, det har jeg ikke hørt noget generelt omkring.

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, rigtig glædelig jul :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce