Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til ny madplan


6. januar 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære familie

Hvor er det dejligt at høre at det går så godt. Det lyder alt sammen rigtig dejligt og som om at I er kommet rigtig godt igang med skemaden. Super!

Jeg synes I skal holde op med at fokusere på jeres datters vægt men i stedet holde fokus på at hun rent faktisk trives, udvikler sig og lyder til at have det rigtig godt. Hun er nu begyndt at spise og vægten er fin. Tommelfingerreglen lyder at børn skal fordoble deres fødselsvægt mellem 5-6 måneder og det lyder som om hun lige netop når dette - trods manglende vægtøgning tidligere. Så det er rigtig godt.

3 måltider skemad dagligt er lige efter bogen, nu hvor hun er 6 måneder og godt igang med skemaden og det er rigtig godt at I bruger mme i maden, det giver lidt ekstra energi. I kan også trods dette bruge lidt olie, smørklat eller lignende, ligesom hun også kan begynde at få lidt af jeres sovs på sin mos. Det kan være lidt smørsovs, tomatsovs eller lignende og i takt med at hun bliver bedre til at tygge og kommer igang med mere og mere familiemad, kan hun også få lidt kødsovs eller millionbøf :o)

Hun må få rigtig meget nu, hvor hun er 6 måneder. Hun kan få de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød, hun kan få frugtmos af forskellig slags, hun kan tilbydes stort set alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Stille og roligt begynder du at tilsætte kogt kød og fisk i mosen: Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. kan gives og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give hende indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.

Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og hun må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

Hun må også gerne begynde at få lidt i ...


Annonce

... hånden, som hun kan sutte på og bide lidt i, opbløde med spyt. Det kan være agurkeskiver, blødere frugt som appelsinbåde, blomme, fersken eller lignende og så kan hun også få lidt ristede rugbrødsbjælker eller andre former for brødskorper. Du skal dog være opmærksom på at hun fortsat ikke må få for meget gluten. Det er især i hvede at glutenindholdet er højt.

Det er rigtig fint at I nu får ca 600ml mme i hende, vælling tæller med i mælkeregnskabet og det er som sagt godt at du bruger mme i grød og mos stadig væk.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte lidt på og opbløde med spyt. Vand af kop.

Flaske med mme og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos og begynde med lidt kød eller fisk, tilbydes agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende at gumle på, opbløde med spyt. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Flaske med mme og puttes til middagslur ca 13.30

Eftermiddag 16-16.30: Evt. flaske. Kan her også få lidt frugt ligesom om formiddagen, vand af kop.

Powernappen begynder måske at kunne blive sprunget over.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, stille og roligt mere og mere udgangspunkt i den mad I spiser - brug jeres grøntsager, kød, fisk osv. Tilbydes agurkeskive, brødskorpe eller lignende at gnaske i ved middagsbordet. Vand af kop.

Puttes til natten med en flaske vælling ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske med vælling og sover uden mælk til næste morgen tidlig.

Det er dejligt at hun er så aktiv som hun er, det styrker hende og hun må gerne sidde i høj stol, når hun spiser. Så kan I alle sidde ved bordet og sidde sammen. Det lyder bestemt ikke som om at hun er for aktiv, hun lyder sund og dejlig. Man kan ikke tale om for stor aktivitet hos så små børn :o)

Hun må gerne få vand fra vandhanen, når I giver hende det af kop. Når I laver flasker, så behøver I ikke koge vandet, det er dog altid en god idé fordi det er så store mængder hun får og hendes maven skal lige have tid til at vende sig til det. Der skal altid tages vand fra den kolde hane, så vandet skal alligevel varmes, så den stadig er 37 grader i flasken ... Laver i mme der skal gemmes, så skal vandet altid koges.

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsæt endelig den gode gænge :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce