Svar: Ble på til stort
Kære Neel
Der sker, at børn som ellers er renlige, stadig beder om at få en ble på, når de skal lave stort. Nogle børn ser afføringen som en del af dem selv, de har rigtig svært ved at give slip på afføringen - både rent fysisk at presse den ud i toilet eller potte, men også mentalt give slip - for hvor forsvinder den hen ... Det er altså et eller andet sted normalt at nogle børn ikke vil lave stort på toilettet, men foretrækker at gøre det i bleen, også selvom de i noget tid har fundet ud af at tisse på toilettet.
Det er naturligvis en overgangsperiode, for de fleste børn kommer renligheden og lysten til at slippe helt for bleen af sig selv, men det er en situation som kræver ekstra stor tålmodighed og tid ...
Så selvom din dreng nu er blevet 4 år og er meget moden på mange områder, så lyder det som om at du lige nu skal give ham lidt tid med hensyn til renlighed. Prøv om du i en periode helt kan fjerne fokus fra renlighed og afføring i ble eller toilet og giv ham masser af fokus og opmærksomhed på andre områder.
Det lyder som om at han er godt med og helt forstår, hvor når han skal have afføring. Han mærker at han har afføringstrang og beder så om at få en ble på. Når du efter nogle ugers pause, hvor du bare har givet ham ble på som det mest naturlige i verden, så må du gerne forsøge at opfordre ham til at gå på toilettet i stedet for bleen, når han beder om den. Du kan her tale med ham om, hvorvidt han helst vil bruge toilettet eller måske hellere vil have en potte - men som sagt, først når I har været helt væk fra emnet i et stykke tid. Måske er 3 uger nok, måske går der 3 måneder inden han er klar, det må du prøve at fornemme.
Undgå at have for store forventninger til ham. Jeg kan godt forstå at du synes det er mærkeligt at en dreng der kan læse fortsat kræver at få en ble på og at de to ting ikke hænger sammen. Men han kan naturligt ikke udvikle sig lige hurtigt i alle retninger og ...
... netop med renlighed og afføring skal han så have lidt mere tid. Accepter derfor at han lige nu ikke er parat til at bruge toilettet og gerne vil have sin ble.
Jo mere du kan styrke ham på andre områder og jo mindre fokus du giver renlighed jo bedre er det. Der er sandsynligvis ingen tvivl om at han udmærket ved, hvad du helst vil have og de fleste børn gør jo det de ved, gør deres forældre glade. Derfor behøver du ikke blive ved med at fortælle ham, hvad du gerne vil have ham til - han ved det godt. Det gør ham derfor bare ked af det, når han ikke føler han kan leve op til det. Derfor skal han styrkes på mange andre områder og når det sker, så vil du sandsynligvis opleve, at han efter en periode selv vil vise interesse for at komme på toilettet. Her skal du naturligvis så være parat til at hjælpe ham og støtte ham så det lykkes og er en god oplevelse for ham.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal overveje om du skal tale med børnehaven omkring det. Nogle børn vægrer sig mod at gå på toilettet fordi der er 'åbne toiletter'. De bryder sig ikke om at skulle tisse eller have afføring sammen med andre, men vil gerne kunne sidde for sig selv. Hvis din dreng har det sådan, så kunne det være en idé at tale med børnehaven om, hvilket toilet han f.eks. kan benytte, så der er ro omkring det også i børnehaven.
Det kan også være en god idé at læse bøger om at gå på toilettet eller om at have afføring i det hele taget. Der findes en meget sød/sjov lille børnebog der hedder "Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved". Det kan give en snak om netop afføring, hvordan det ser ud osv. Du kan også læse små bøger for ham om mennesket og hvordan vi fungerer. Hvordan maden vi spiser kommer ind i munden og videre igennem maven, tarmene osv. og ud som pølser ... Så du på den måde får talt med ham om det naturlige ved at have afføring og dermed for det hele afmystificeret lidt.
Rigtig meget held og lykke fortsat :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.