Svar: Amning i forhold til skemad

---

Kære Katrine, Morten og lille Thilde

Det er dejligt at høre, at I er kommet godt igang med skemaden og at Thilde er glad og trives med det. Det lyder rigtig fint at I nu tilbyder skemad 2 gange dagligt, når hun bliver 6 måneder vil det være fint at øge hende til 3 måltider dagligt, hvoraf grød max udgør de to.

Det lyder helt passende og relevant med ½-1 dl. af gangen og så følge efter med et tilbud om mælk. Når jeg sender forslag til dagsplaner, så er den amning jeg næver set som en enkelt amning. Så barnet ved siden af skemad 3 gange dagligt ammes ca 6 gange dagligt. En enkelt amning kan dog variere fra barn til barn og det er vigtigt netop at give brystet som et tilbud. Det betyder at barnet nogle gange kun vil die kortvarigt, andre afvise helt og atter andre gange vil spise rigtig meget, måske endda fra begge bryster. Man er her nødt til at være lidt fleksibel og tro på at barnet selv kan regulere sit behov.

I forhold til amning og skemad, så vil det normalt være mest hensigtsmæssigt at starte med skemaden, når barnet vågner og så supplere op med bryst inden barnet så lægges til at sove. Det giver bedst plads til begge dele. Nogle børn er dog så sultne/tørstige, når de vågner fra en lur, at de er nødt til at starte med bryst og så kan man som I skriver godt vente 1-1½ time og så forsøge med skemad.

Hvorvidt man kan tale om enkelt amning eller dobbelt amning afhænger også af hvor lang tid der går imellem de to amninger og der er ikke noget præcist omkring dette - her tænker jeg at det er lidt en fornemmelsessag og igen vil barnets behov nogle dage variere, så du måske nogle dage er nødt til at give brystet en ekstra gang og andre dage godt kan nøjes med en gang.

Efter en lang nattesøvn uden mælk, så er det helt naturligt at skulle starte dagen med bryst. Derfor anbefaler jeg normalt også bryst tidlig morgen og så grød som morgenmad. Med den alder jeres datter har, så er det helt relevant at tilbyde brystet om morgenen - også selvom hun måske hører til de børn der sover længe om morgenen og så kan hendes morgengrød blive en formiddagsgrød i stedet - det gør ikke spor. Så flytter tidspunkterne sig bare lidt og hun spiser lidt senere i løbet af dagen og det er helt okay ... hun kender jo ikke klokken :o)

Fornemmelsen af mæthed og sult kommer stille og roligt hen af vejen i takt med at hun begynder at få mad på mere ens tidspunkter og der kommer mere og mere rytme.

I takt med at hun begynder at spise mere og mere skemad, så vil det normalt ikke være nødvendigt at amme hende lige efter skemaden, sammen med maden får hun jo vand til at slukke tørsten og hun kan så ammes efter lidt tid og i stedet inden det er tid til at sove igen. Men i en overgangsperiode, en opstartsfase kan det være en god idé. Det er med til at holde maven igang og forebygger forstoppelse.

En plan for dagen med lidt tider på kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre

Formiddag 9.30: Ammes

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grød med frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30

Eftermiddag 16-16.30: Ammes

Powernapper måske ½ times tid

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20. Tidspunktet variere efter hvor sent en powernap og hvor lang tid hun sover der.

Sen aften 23-24: Ammes mere eller mindre i søvne og sover uden bryst til næste morgen tidlig

Hvis Thilde sover uden bryst sen aften og sover hele natten til klokken er 7, så ammer du hende der og så tilbyder du hende i stedet skemad f.eks. kl. 9 inden formiddagsluren. Hvorvidt hun har behov for ekstra mælk derefter må du vurdere. Jeg synes hun skal ...

---

---

... have tilbuddet og tager hun imod er det godt, siger hun fra er det også okay. Tro på at hun selv kan regulere sit behov, hvis du tilbyder :o)

Hvis hun har brug for at spise hele aftenen og derefter så kan sove hele natten, så er det også helt okay. Sådan må det gerne være, igen gør det som du fornemmer fungerer for jer alle 3.

Med hensyn til at gemme modermælkserstatning og opvarme det igen, så er der her tale om to forskellige ting - så jeg kan godt forstå hvis det forvirrer :o)

Forurening af mælk i flaske, handler om at man i visse andre lande har fundet forurening med Enterobacter Sakazakii i pulverformig modermælkserstatning. Derfor har Sundhedsstyrelsen sammen med Fødevarestyrelsen udarbejdet følgende retningslinier:

- Børn der flaskeernæres med modermælkserstatning bør få erstatning, der er er tilberedt lige umiddelbart før de skal spise, dvs. en flaske af gangen. Risikoen for infektion er størst for præmature børn, børn med lav fødselsvægt og børn med medfødte immundefekter. For børn født til tiden er risikoen størst i de første to levemåneder.

For at forebygge infektion bedes forældre være opmærksomme på og anbefales:

- Hygiejniske forholdsregler ved tilberedning og håndtering af modermælkserstatning, samt en køleskabstemperatur på max 5 grader.

- Aldrig at holde færdigtilberedt modermælkserstatning varm i termoflaske eller lignende

- Mælkerester skal altid kasseres og må ikke genopvarmes

---

---

---

- At give færdigblandende flydende modermælkserstatninger (dvs modermælksersatning i brik), da disse er sterile

- At man, når man er på tur medbringer kogt vand, som først blandes med pulver lige umiddelbart før brug

- At man, hvis barnet har behov for en flaske om natten, koger vand på forhånd og anbringer det i flasken i køleskabet til det skal anvendes. Når barnet har behov for flasken, varmes vandet op til 37 grader, og derefter kommes det afmålte pulver i.

Det er altså helt specielt i forhold til modermælkserstatning på flaske og da du ammer fuldt er det ikke aktuelt for dig.

Med hensyn til brug af modermælkserstatning i grød og mos, så er det helt naturligt at bruge dette og man kan her bruge drikkeklar mme eller pulverbaseret mme. Hvis man laver grød og mos udelukkende på modermælkserstatning, så får man en lidt mere energirig grød, og der skal ikke tilsættes fedtstof.

Sundhedstyrelsen skriver: "Selv om der sker et tab af vitaminer, når grøden koges med modermælk eller modermælkserstatning, er dette uden betydning i forhold til indholdet af vitaminer i barnets mad i øvrigt". Citat fra bogen "mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. Der sker således ikke noget ved at modermælkserstatning i denne situation varmes op ...

Hvis du vil være helt sikker på at der ikke opstår problemer, så kan du dog naturligvis vælge at lave en ren grød eller mos, lavet på vand og så tilsætte modermælkserstatning og evt. fedtstof inden servering. Det kan også gøre det lettere at servere en portion som er lind, fin og passende i konsistensen og er grøden eller mosen meget varm, så kan netop lidt mælk fra køl gøre den passende i temperatur inden servering.

Kartoffel er en rigtig god basis, men nogle børn spiser faktisk ikke kartoffel og trives fint med grøntsagsmos lavet af alle mulige andre slags grøntsager. I takt med at Thilde bliver ældre, vil det være rigtig fint at variere hendes indtag, jo mere forskelligt jo bedre - ofte er rodfrugtsmos et stort hit :o)

Dejligt at Thilde er begyndt at bruge sig selv mere fysisk - dybt frustrerende at det går baglæns, når man nu så gerne vil frem ... :o)

Fortsat held og lykke til jer alle tre. Håber I hermed er hjulpet videre på vej.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---