Svar: Når man overvejer nr. 2
Hej med dig
Hvor er det dejligt at I overvejer at få en lille ny igen :o)
Jeg mener at det vigtigste, når man vælger at få flere børn, er at man som forældre har lyst til det. Det er vigtigt at de voksne synes det er dejligt at få en lille mere og grunden skal således ikke være hensynet til den store ...
Det er en gave at få søskende, ingen tvivl om det. Det er også en gave som forældre at få børn, lære dem at kende og se dem vokse op, se deres forskelligheder. For søskende kan være meget forskellige og nogle søskende vil have rigtig meget glæde af hinanden, andre mindre. Men det er også hårdt at have flere børn, man er nogle gange nødt til at tage hensyn til den ene og lade den anden vente og man skal også tage hensyn til de forskellige udviklingstrin de hver især befinder sig i og dermed de forskellige behov de har.
Jeg synes ikke det er dobbelt så hårdt at have to børn som at have et barn, men det stiller nogle andre krav til både børn og forældre og det kan i perioder være hårdt, når man som de ansvarlige og engagerede forældre vi jo er - gerne vil gøre det bedste og det bedste, så måske ikke altid føles godt nok :o)
Der er fordele og ulemper ved alle aldre. De fleste børnepsykologer vil nok sige at 3 år imellem er passende. Det lille barn bruger de første 3 år af sit liv på at udvikle sig på mange forskellige planer. Især i 1-3 års alderen øver børn jo det, der hedder selvstændighedsfasen, hvor de forholder sig til sig selv og til verden omkring sig. Det kan du læse meget mere om, hvis du interesserer dig for udviklingspsykologi.
Jo ældre den ældste er, når der kommer en lille ny, jo bedre kan hun forholde sig til den nye situation. Man kan bedre inddrage ...
... hende, man kan anerkende at hun netop er det ældre og kan de ting hun kan og på den måde værdsætte netop at være stor. De større børn vil også lettere kunne forstå og acceptere en forklaring og man kan begynde at lave aftaler med disse børn.
Større og mindre søskende kan sagtens lege sammen og de vil ofte begge to profitere lidt af netop at være den store og være den lille - også i legen.
Hos børn med lille aldersforskel, det man ofte også kalder for pseudotvillinger, vil den ældste ofte ikke kunne huske, hvad det vil sige at være alene. Børn der er født med kort tids mellemrum vil ofte også kunne lege sammen og vil, hvis de er født meget tæt, nogle gange kunne gå til sport og andre aktiviteter sammen og på den måde følges ad.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle af de svære ting i forhold til at få børn som er født med lille aldersforskel kan være de situationer, hvor den yngste overhaler den ældste i nogle færdigheder. Eller hvor den ældste er meget lille og forsigtig og den yngste er en rigtig lille kraftkarl, som buldrer frem.
Jeg synes dog ikke jeg oplever situationer, som ikke er til at finde løsninger på og det er uanset om der er tale om søskende med flere år imellem, eller søskende med lille aldersforskel. Tro mig, man finder ud af det:o) Det er jo her også værd at huske på at der er masser af glæder og sjov, oplevelser og erfaring - det er så givende at have flere børn, det er ikke kun udfordrende ...
Og som jeg startede med at skrive, hvis man som forældre har lyst, så er det jo lysten der driver og det gør det hele lidt lettere ...
Jeg vil foreslå dig at læse bogen: "Barn nr. 2 - når familien vokser" af Lykke Møller Kristensen. Du finder den i min bogguide under 'børneopdragelse'.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor