Svar: Pædagogerne blander sig og lidt om mad

---

Kære Camilla

Det er altid så utroligt hårdt, når andre stiller spørgsmålstegn ved de ting man gør og de overvejelser man har gjort sig som mor. Der er jo ingen tvivl om at vi som mødre ønsker det bedste for vores børn og der er heller ikke tvivl om at mange af de beslutninger du tager i forhold til Zacharias, hans mad, trivsel osv. er noget du har tænkt over. Det er således ikke tilfældigt at han en gang imellem får frugtyoghurt, laks eller lignende med - det har du faktisk en tanke med at gøre.

Vi bliver alle usikre på om det vi gør nu også er det rigtige, fordi man kan gøre ting på mange måder og netop fordi vi vil det så godt - er det så godt nok. Vi bliver ofte ekstra i tvivl hvis flere siger det modsatte end det vi selv tænker eller har resoneret os frem til eller hvis autoriteter siger noget, som er i modstrid med det vil selv mener. Men du er et eller andet sted nødt til at tro på og sige til dig selv at du er den der kender Zacharias bedst, du er hans mor og du ved derfor hvad der er bedst til ham.

Du er nødt til at holde fast i at du ikke er en mor som er ligeglad - du er faktisk meget ansvarsfuld, du overvejer meget hvad du gør, du søger råd og vejledning, læser, spørger og finder den løsning som er bedst for Zacharias og derfor skal du med ro i hjertet holde fast i de valg du laver. Og ja, nogle gange kunne man have valgt anderledes, nogle gange bliver man også klogere - men de valg du træffer, træffer du jo ud fra den viden du har på det givne tidspunkt og så gør du det bedste du kan ud fra det.

Naturligvis kan du lære noget hele tiden og man vokser også med opgaven som forældre. Derfor kan du sandsynligvis også lære noget af pædagogerne, deres erfaringer og viden omkring børn. Men det ændrer ikke ved, at du stadig er Zacharias mor og den der kender ham bedst og at det er velinformerede og velovervejede valg du træffer på hans vegne.

Med hensyn til modermælkserstatning så er det rigtigt at de 400ml mme dagligt dækker hans behov for jern. Nu hvor han er knap 12 måneder vil det være fint at trappe lidt ned, så han begynder kun at få en flaske dagligt og derudover suppleres med mme i f.eks. sin morgengrød. Efter 1 års alderen må du så vurdere, hvorvidt han skal bibeholde sin aftenflaske lidt endnu eller om den skal til at erstattes med en kop mælk og en godnathistorie. Det er lidt forskelligt, hvornår børn er parate til dette.

Jeg synes det lyder fint at give ham lidt forskelligt med i madpakken, så der er lidt at vælge imellem og netop sørge for at der er noget trygt og kendt og også en gang imellem noget nyt. Det kunne jo netop motivere ham at spise og smage noget nyt, når de andre børn sidder der og de spiser sammen - det er ofte hyggeligt at spise mange sammen og når han ser de andre putter i munden, så gør han måske også selv.

Eftermiddagsmad kan fint være yoghurt, frugt, boller og gider han ikke det, så kunne du måske koge lidt pastaskruer til ham og lave en mild pastasalat til ham, som han kunne få med. Hvis han godt kan lide fisk, så kunne der jo være lidt tun, laks, fiskefrikadeller, rejer eller lignende sammen med pastaen.

Du kan også lave nogle pirogger med forskelligt fyld, kød, fisk, grøntsager osv. Du kan også lave tærter eller lignende, hvis du tror han godt kan lide det og give ham sådan et stykke med og så kan man også nogle gange, hvis det skal være meget let købe et glas med babymos (middagsret) som passer til hans alder.

Det er rigtigt at frugtyoghurt indeholder meget sukker, men igen er der jo også forskel på produkterne og du behøver jo ikke købe yoghurt med så højt et sukkerindhold at de grænser til slik.

Jeg mener det er fint at tilbyde Zacharias øllebrød til frokost i stedet for rugbrød, det tager han ...

---

---

... bestemt ikke skade af. En anden mulighed er dog også at give ham noget grønt - kogte grøntsager, rester fra aftensmaden eller igen et glas babymos. Faktisk anbefaler jeg normalt at man netop sammen med rugbrøddet serverer forskellige grøntsager, gerne både kogte og frisk grøntsager, rester fra aftensmaden som frikadelle, pølse, fiskefileter, fiskefrikadeller eller lignende. Det at få lidt forskelligt at vælge imellem er altid en god idé og så gør det ikke noget, hvis rugbrøddet ikke spises den ene dag - i stedet spiser han så måske lidt kød, fisk eller grønt.

Jeg holder fast i at han ikke er beregnende og udspekuleret i en alder af 11 måneder. Hvis Zacharias bliver glad og smiler lykkeligt når de giver ham øllebrød, så handler det jo ikke om at han tænker "ha, der fik jeg dem, de dumme voksne, de hoppede på den, jeg kan sno dem om min lillefinger .." eller hvad tanker man nu tillægger ham. Det handler derimod om oprigtig glæde, han havde ikke lyst til rugbrøddet, det blev hørt, han blev aflæst og nu tilbydes han noget, som han godt kan lide og gerne tager imod. Tak siger han, glad og tryg ved at være blevet forstået.

Jeg kan ikke svare på, hvorfor Zacharias står alene på gangen og ikke er sammen med de andre voksne og børn inde på stuen. Det er jo som du skriver svært at vide, hvorfor han står der og hvorlænge han har stået der. Han kan jo i princippet være gået der ud 2 minutter før du træder ind i rummet ... Hvordan virker han, når han står der? Virker han glad, ked af det, trykket, på opdagelse eller ...? Hvis du synes han virker ked af det, så synes jeg du skal spørge pædagogerne, hvorfor han står på gangen helt alene og ikke er sammen med de andre. Det er vel et meget naturligt spørgsmål.

I det hele taget, så lyder det som om at I taler forbi hinanden - pædagogerne og dig og hvorvidt det er noget du vil reagere på og synes du vil bede om flytning for, må du prøve at vurdere. Set udefra og oppefra, så kan de jo godt have en god mening med det de siger til dig. Det er ganske givet ikke for at såre dig eller stille spørgsmålstegn ved din morrolle og evner som mor, selvom du føler det sådan. Det er nok snarere en måde for dem at fortælle dig, at de faktisk interesserer sig for Zacharias og hvordan han har det.

---

---

---

Så når de siger til dig: "Det laks han havde med i dag kunne han godt nok ikke lide, har han virkelig spist det derhjemme?!?" så skal du ikke se det som en kritik, men i stedet deres måde at fortælle dig, at de har spist sammen og at de har lagt mærke til, at det her brød han sig ikke særlig meget om. Fuldstændig ligesom de vil fortælle dig, hvis han havde dårlig mave, havde sovet kortere eller længere tid end han plejer osv. Det er en observation, som de tænker du måske har brug for ...

Det har naturligvis noget at sige, hvordan tingene bliver sagt, og det er kun dig selv, der kan mærke om det her er i orden. Det nytter ikke noget at du bliver ked af det, så dybt skal det ikke ramme dig, så er der måske noget galt og du skulle finde et andet sted til ham.

Med hensyn til mad om aftenen, så må du prøve at mixe maden, så han både får noget du ved han kan lige og som han godt kan tygge og noget som kræver lidt mere af ham. Igen blande så der er lidt af det hele og så han får lidt at øve sig på. De aftener, hvor I så får noget, som er sværere for ham at kapere og han stadig efter aftensmaden virker sulten, så er det fint at supplere med lidt mos eller grød inden sengetid. Han skal ikke gå sulten i seng. Men ellers lyder det fint at du prøver at servere børnevenlig mad og forsøger med lidt forskellige retter - øvelse gør mester og det skal nok komme.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej og giver lidt ro, pas godt på hinanden og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---