Svar: Kvalme og medicin
Hej med dig
Et stort tillykke med graviditeten, det lyder som et rigtigt ønskebarn for jer - dejligt at I glæder jer så meget :o) Det er også rigtig dejligt, at opleve den glæde at få børn ...
Når jeg slår Primperan op i lægemiddelkataloget så står der under graviditet: "Kan anvendes. Der er data for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning".
Garantier er der jo aldrig, men det tyder umiddelbart på at du skal tage det helt roligt :o)
Mange kvinder oplever at have kvalme og opkastninger i de første måneder af graviditeten og for de fleste er det værst om morgenen og det går ofte over efter ca 3 måneder. Men hos nogle kvinder er kvalmen og opkastningerne så hyppige og så voldsomme, at de ikke kan passe deres arbejde og hvor de faktisk bliver rigtig syg af det. De får væske- og vitaminmangel og forstyrrelser i syre-base-forholdet i blodet. Det er rigtig farligt for både mor og barn og derfor er det vigtigt, at du taler med lægen og bliver grundigt undersøgt, hvis du bliver ved med at have kvalme, taber dig osv.
Ellers er der følgende råd:
* Spis hyppige og små lette måltider. Spis f.eks. gerne ristet brød og kiks og undgå fed og krydret mad. Spis gerne lidt inden du stiger ud af sengen om morgenen og også gerne inden du lægger dig til at sove. Gør det til en vane at have en tallerken med lidt kiks stående på natbordet :o)
* Drik masser af ...
... væske og drik helst vand, saft eller juice. Lav evt. en smoothie med blandede frugter og frosnebær. Undgå te og kaffe, da det virker vanddrivende.
* Undgå de lugte som giver dig kvalmen. Mange kvinder har f.eks. svært ved at klare lugten af stegt mad og har derfor svært ved at være i køkkenet om aftenen, når aftensmaden tilberedes.
* Gå i stedet en tur, få masser af frisk luft, gerne flere gange om dagen
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
* Spis mandler, det er et gammelt husmoderråd mod sure opstød og kvalme. Du behøver ikke smutte dem, spis du bare en håndfuld som de er efter behov. Mandler og også andre nødder indeholder lidt kalorier og virker også syrebindende.
* Og så kan man tale med lægen om at få noget syrebindende medicin, der neutraliserer mavesyren - men det har I nok allerede talt om.
Med hensyn til din diarré, så kan dette også hænge sammen med at din livmoder vokser og trykker på dine tarme, samtidig med at du jo ikke spiser særlig varieret på grund af din kvalme. Det er i forhold til diarré også rigtig godt at spise brød, kiks og lignende. Men også tykmælk, cultura, A38 og lignende surmælksprodukter gerne med revne æbler, kan være rigtig godt. Drik også gerne æblejuice, da æbler indeholder meget kalium, som man meget let mister når man har diarré og kaster op.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend. Pas godt på dig selv og den lille i din mave :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.