Svar: Vores glade og så smilende dreng - hvor blev han af?

---

Kære Tina

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres lille William:o) Lad mig starte med at sige, at jeg bestemt heller ikke tror, at jeres dreng har en ADHD problematik, han er en helt normal 3 årig dreng med masser af krudt i numsen, men også med et følsomt sind og det er nok der I skal sætte lidt ind :o)

Når jeg skriver følsom, så er det fordi du fortæller at din dreng i forbindelse med jeres snak om renlighed og hans egentlig ønske om at prøve at undvære bleen, reagerer med gråd og "så tisser jeg jo bare på sengen mor ...". Det får mig til at tænke på, at jeres dreng rigtig gerne vil gøre det hele godt, som den store dreng han jo er (i forhold til sin lillesøster), men det er også svært at leve op til de forventninger der stilles til ham, fordi han jo i en alder af kun 3 år, stadig også er en meget lille dreng :o)

Jeg får lidt indtryk af en dreng, som virkelig prøver at gøre det hele så godt, han er super når I er i byen, når I besøger nogen osv. Han klarer det godt i børnehaven - ikke et nemt sted at være, fordi han der jo også skal leve op til de lidt større børn, og måske bliver mødt med 'vi gider ikke lege med dig' eller lignende, børnehave børn kan nogle gange være ret strenge ved en. Han klarer det hele i stiv arm, han vil jo så gerne være dygtig og gøre det godt, men når han så er hjemme, når roen skal falde på ham, så kollapser det hele, så kan han ikke klare det mere og så bliver han ked af det, frustreret, gal, vred og det er bare rigtig svært at være William.

At han netop reagerer hjemme hænger jo sammen med, at han ved hvor elsket han er, at der er plads til at reagere, men samtidig virker netop det at I i weekenden 'bare gerne vil have at I alle fire kan slappe af og hygge jer' måske også ekstra svært, for her skal han jo så forholde sig til Jessica, som i kraft af sin alder fylder mere end nogensinde og han skal igen være den store og fornuftige ...

Det er svært at skulle dele sine forældre med en søster og der vil nok altid et eller andet sted ligge lidt konkurrence her. Derfor har William behov for at vide igen og igen, at han har en ganske særlig plads i jeres familie, at han er noget ganske særligt, netop fordi han er den han er.

Han kan jo sandsynligvis godt fornemme og hører måske også kommentarerne fra familien "hvordan kan I holde ud at han er sådan..." osv. og han kan meget hurtigt komme til at føle sig forkert. Jeg kan sagtens allerede ud af dit brev se, at I gør meget for at imødekomme ham og anerkende den person han er og der skal naturligvis også være regler i jeres hjem. Han skal naturligvis have at vide, når han gør noget forkert, når han bør handle anderledes end han gør. Men det er vigtigt at gøre det med respekt for hans personlighed og alder. Det er vigtigt at han føler sig anerkendt og mødt. Han har måske brug for at få styrket sit selvværd, sin følelse af at have en værdifuld plads i jeres familie...

Forskellen på selvtillid og selvværd kan kort beskrives sådan.

1. Selvtillid handler om tillid til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.

2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.

3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.

4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.

I kan finde inspiration i bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide", som I finder i min bogguide under 'Mobning ...

---

---

... og selvværd'. Den er skrevet af Dan Svarre, psykolog.

En anden rigtig god bog, som beskriver den frustration og udvikling både han og Jessica går igennem er bogen "Fantastiske Forældre" af Margot Sunderland. Den finder i min bogguide under 'Børneopdragelse'. Den vil I ganske givet også have glæde af at læse.

Min tanke er altså at I skal prøve at fokusere lidt mere på hvordan I kan styrke jeres dreng selvværd, fokusere på alt det gode han gør, så han også selv begynder at mærke, når I alle har det rigtig rart. Ofte er vi rigtigt gode til at fortælle børn når de gør noget galt, når de gør alt det vi ikke vil have og vil glemmer tit at sige direkte til dem, når de gør noget godt, alt det vi gerne vil se mere af .. Så nogle gange bliver børn også i tvivl og ved egentlig ikke rigtig hvad de skal og helt grundlæggende, så tror jeg på at børn jo gerne vil gøre det, der gør deres forældre glade :o)

Noget helt andet er kosten, som du også selv nævner. Der er ingen tvivl om at et stort indtag af sukker eller for lidt sunde måltider dagen igennem, spiller ind på børns humør. Når børn brokker sig, bliver kede af det, virker umulige, uartige osv. så kan det være en rigtig god idé at se på kostens sammensætning og hele dagens rytme. Når man er 3 år, er man naturligt meget motorisk aktiv, sidder stort set ikke stille og det kræver rigtig mange måltider dagen igennem. Det kræver hyppige måltider med 'rigtig mad' og det er vigtigt at spise sundt og godt, for at gøre humøret stabilt.

Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedrer blandet også vores søvnkvalitet, og igen - god søvn giver også mere overskud til dagen og de udfordringer dagen bringer :o)

Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.

---

---

---

Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.

Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas. Det kan være både om formiddagen og om eftermiddagen, at barnet får en havregrynsbolle eller evt. en portion havregryn med lidt sukker og lidt minimælk.

Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker. Skal man have slik, så skal det være meget lidt og kun en gang om ugen, hvor han så f.eks. kan få sin egen lille skål med en lille afpasset mængde, af noget I ved han godt kan lide. Alternativet til slik, kunne være en klase vindruer eller et frugtfad med frugt i mundrette stykker :o)

Det er altså fornuftigt at se på hvordan jeres dreng generelt spiser og hans dag er sammensat :o)

Med hensyn til bleen, så tænker jeg at I ikke skal gøre så stort et nummer ud af den lige nu. Det kommer stille og roligt af sig selv, i takt med at I får styrket hans selvværdsfølelse en lille smule ... så gør det jo ikke noget, hvis der sker uheld, så er man jo stadig god nok :o)

Rigtig meget held og lykke, rigtig god weekend og håber I hermed er hjulpet videre på vej.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---