Annonce

Annonce

Svar: Opstart på vælling og grød


20. januar 2009

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria

Det lyder umiddelbart som om at din datter og du trives med den nuværende rytme og jeg tænker at den vil ændre sig stille og roligt af sig selv, i takt med at hun bliver lidt ældre, så giv det lidt tid og se hvad der sker ... :o)

Vælling er i princippet ikke noget børn behøver at få, man kan sagtens starte med lidt rigtig grød i stedet og helt springe vællingen over. Hvis barnet trives fint med almindelig modermælkserstatning, så er det fint bare at tilbyde dette. Men når det er sagt, så er det ofte også sådan at vælling netop til børn der får flaske, kan være en rigtig god overgang til skemad, fordi det ikke er helt så hårdt ved maven og det kunne godt lyde som en fordel hos jer.

Jeg er ikke sikker på at man længere kan købe færdig risvælling, men du kan lave det selv.

Opskrift vælling:

2 dl vand
2 tsk. majsstivelse (fx maizena) eller 1½ spsk. hirseflager, ris- eller majsmel
4-6 mål modermælkserstatningspulver (afhængig af mærke).

Vand og stivelse (mel/flager) piskes sammen og bringes i kog under piskning. Skru ned for varmen, læg låg på og lad det småkoge - hirseflager og ris- og majsvælling i 5-10 minutter, majsstivelsesvælling ca. 1 minut. Afkøles lidt før modermælkserstatningspulveret tilsættes - og vællingen piskes sammen.

Hvis du bruger Nan modermælkserstatning, som hun plejer at få, så vil hun måske tåle den hjemmelavede vælling lidt bedre end grøden.

Tidspunktet for hvornår man skal begynde at give barnet noget andet end mælk afhænger af mange faktorer. Et signal om at barnet er ved at være klar til anden mad kan være at barnet begynder at spise mere hyppigt og at en øgning af mælkeindtag ikke er tilstrækkeligt. Det er dog også vigtigt at barnet derudover er parat.

Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Et signal kan være at barnet vågner hyppigt og virker mere søgende og selvom du tilbyder din datter lidt mere mælk i flasken, så er det stadig ikke nok til at mætte hende. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og føler maden du spiser med ...


Annonce

... øjnene. Barnets mave fungerer fint og barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.

Når du begynder med skemad, så er det en god idé at starte med lidt grød. Det er godt at starte med grød af ris majs, hirse og boghvede. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom din datter måske virker til at kunne spise meget, så skal du ikke proppe hende og lade hende selv styre det i starten. Det er vigtigt at du starter med 4-5 skefulde og stopper, så hendes mave har en mulighed for at følge med.

Bibehold den samme type grød de første 3-7 dage og øg stille og roligt indtaget. Efter en uges tid kan du begynde at tilbyde en anden type grød, så hun får lidt forskellig smag og du kan stille og roligt også begynde at tilbyde lidt frugtmos som topping for at variere smagen lidt. Frugtmos kan også have en positiv effekt på maven - f.eks. sveskemos, æble og pæremos, abrikosmos og lignende. Men hold igen med banan. Ved siden af tilbyder du vand af et lille glas eller en lille kop, så hun kan lære at drikke på denne måde.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hendes indtag af grød øges langsomt og når det går godt og hun kan spise en lille dl. så kan du begynde at tilbyde hende skemad 2 gange dagligt. Her vil hun måske være omkring 5-5½ måned og hun kan så få grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre at få lidt fordelt på to måltider end at spise et stort måltid på en gang. Grøden bibeholder du, så hun får noget hun kender og så kan I forsøge at introducere lidt grøntsagsmos. Det kan være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash I starter med. Igen vand af kop eller lille snapseglas at drikke til.

Du må se hvordan det går, når du starter op på vælling og skemad. Det kunne godt tænkes at det var en god idé med lidt laktulose og her kan du give hende 1 ml pr kg hun vejer og gerne fordelt over to doser på dagen. Det vil sige at hvis hun vejer f.eks. 6 kg, så kan du give hende 3 ml morgen og 3 ml aften, hver dag i en periode og så regulere lidt op og ned efter hvordan hendes mave fungerer.

Som planen for dagen ser ud lige nu, så tænker jeg at du kan forsøge med lidt hjemmelavet vælling i løbet af aftenen, inden du putter hende til natten. Når du ser hvordan hun reagerer på det, så kan du begynde med lidt grød, og det vil være fint at tilbyde hende dette om formiddagen f.eks. kl. 9-10 inden hun kommer ud og over i barnevogn. Start med lidt grød og følg så efter med flasken, som hun plejer at få på det tidspunkt.

Håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce