Annonce

Annonce

Brev:

Aftenroderi og barselskuller


21. januar 2009

Alder:
5 mdr.

Aftenroderi og barselskuller

Kære Helen,

Første spørgsmål fra mig - 2. gangs mor med pige på 4 år og dreng fra ultimo august, dvs. knap 5 mdr. Ukompliceret graviditet og fødsel, amningen problemfri fra starten og ingen søskendeproblemer herhjemme. Så burde alt jo være godt! - men det helt store problem herhjemme som fylder (alt for) meget er aften/nat.

Lidt om hverdagen :
vækkes kl. 7, leger, ammes, følger søster i børnehave.
sover barnevogn ca. kl. 9-11.30 (1-8 afbrydelser hvor han gives sutten og rulles et par gange)
ammes
sover ca. kl. 14-? (oftest 1½ time-2 timer)
- og herefter er der rytme-anarki! Selvom han står op fra en god lur kl. 16, 16.30 eller kl. 17, så bliver han igen træt et par timer efter og tager en power-nap fx. kl. 18 eller 19. Varighed 10-25 min. Han ammes altid min. 2 gange ml. lure om dagen og flere gange om aftenen.

Og her er det så mit luksusproblem opstår - han går tidligst i seng kl. 22, og allerhelst sammen med mig. Vi har kun kunne få ham til at falde i søvn i egen seng 1 aften, og her vågnede han efter ½ time og skreg. Han vil helst ligge sammen med mig (og helst med bryst i munden) og vågner stort set altid op hvis jeg lemper ham ned i liften efter amning. Sådan har det været siden han var 3 mdr.

Det værste er næsten, at han vil sove ved mig om natten, for man sover altså ikke ligeså godt - men samtidig skaber man selv de dårlige vaner ved bare at proppe et bryst i munden på ham når han klynker - for jeg er så træt! Om natten virker han ikke specielt sulten, men jeg kan nærmest ikke svare på hvor meget han spiser (jeg ammer liggende). Egentlig amning tror jeg kun er 1-2 gange.

Han er 68 cm lang og vejer 6,7 kg - dvs. lang og slank, men ikke tynd. Han er glad og aktiv, motorisk helt alderssvarende udviklet. Virker slet ikke parat til grød, er meget glad for mors bryst! Vi er begyndt at give en ...


Annonce

... flaske MME om aftenen, ca. kl. 20 hvor han den sidste uge har spist ca. 120 ml. Virker glad og tilfreds bagefter - men stadig ikke træt! Så jeg mener ikke, at han egentlig er vågen pga. sult.

Grunden til flasken er sammenhængende med mit problem nr. to - mig! Jeg trives ikke i en ensformig barselshverdag præget af husmoderpligter og et spædbarn som kræver én non-stop. Jeg elsker ham og ved, at han med tiden kræver mig mindre og ender med at blive en skøn, selvstændig 4-årig som sin søster - men det er en ringe trøst lige nu. Jeg har svært ved at forstå, at alle andre synes barsel er så skønt - jeg er vant til en udfordrende hverdag med mange sociale kontakter og et arbejde jeg holder meget af. Nu står det bare på amning og vasketøj.

Pga. dette er jeg ikke særlig tålmodig om aftenen, jeg savner sådan en time for mig selv (eller sammen med min mand) og synes ikke det ville være urimeligt at han sov - for sig selv - kl. 21.

Nogle dage har jeg grædt meget og været utrolig kortluntet overfor mine omgivelser, men det er blevet bedre og jeg forsøger at fylde noget i min hverdag, så jeg ikke får denne følelse af, at jeg totalt spilder tiden. Jeg kender det fra første barsel, hvor jeg havde det stort set ligesådan. Det kan da ikke være alle kvinder, der finder denne barselstid fantastisk i år 2009, hvor mange kvinder er vant til en noget anderledes hverdag?

Jeg har heldigvis et godt netværk og får ham nogle gange passet hele dage, hvor jeg så deltager i noget fagligt/socialt. Jeg lærer måske med tiden at acceptere, at dette ikke gør mig til en dårligere mor - måske bare en anderledes mor.

Men ligesom en god formiddagslur kan gøre mig til en overskudsmor fordi jeg får lavet noget imens, ville en tidl. sengetid også gøre mig til et bedre menneske:-) Hjælp - kommer det til at ske?

Mange hilsner
barselstræt mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce