Svar: Tvillinger, kampe, nattesøvn mv

---

Kære Kristina

Det er med tvillinger som med alle andre søskende, at de ikke selv har bedt om at være flere og den smerte der opstår hos et barn, når det skal dele mor og far med en anden, skal man ikke undervurdere. Det gælder både den smerte jeres datter føler, når hun pludselig skal dele jer med to mindre brødre og den smerte brødrene føler, når de skal dele jer med hinanden og med deres søster.

Selvom man gør det nok så godt, selvom man elsker sine børn nok så højt og selvom børn som udgangspunkt er en gave, så ændrer det ikke ved at der mellem søskende vil være rivalisering. Det er naturligt at søskende på skift vil føle sig tilsidesat af en af de andre, det vil føle at det ikke er den foretrukne, det vil ofte føle at 'min plads i mors hjerte er usikker'. Små børn kan ikke give udtryk for disse følelser med ord og når de mangler ord, så reagerer det fysisk.

Det vil sige at de reagere med slag, spark, frustration, de skubber til hinanden, hiver i hår, bider hinanden, smidder med legetøj osv. De kommer altså ikke hen og siger "Jeg tor du foretrækker min bror fremfor mig og det gør mig ked af det" i stedet viser de deres smerte ved at slå deres søskende eller ved at virke provokerende på dig - her er det vigtigt at nævne at nogle børn også trækker sig, virker nedtrykte.

Hvor jeres drenge reagerer mere fysisk og udadfarende, så reagerer jeres datter måske mere indadvendt og trækker sig. Det er naturligt i og med at hun er den store og det giver måske dig lidt ekstra dårlig samvittighed, at se hende så ked af det. Det er svært at blive sur på hende ...

Drengene reagere udadfarende, de slår, spaker, ødelægger hendes perler osv. Det handler naturligvis om at de stadig er så små at de ikke har dannet de vigtige forbindelser i hjernen, der skal hjælpe dem med at bevare roen og overblikket, men det handler også om at de mangler ord og naturligt må reagere fysisk.

Jeg har en kollega der blandt andet i sit arbejde med børn i sorg, har haft stor glæde af at give barnet en særlig blød og rund sten i lommen. Det går ud på at finde en blød og dejlig sten, som er en "magisk sten". Når din datter bliver ked af det og har brug for at få din opmærksomhed, når brødrene fylder for meget og hun føler sig generet af dem, så skal hun komme og lægge stenen i din lomme. Hun behøver ikke sige noget, bare lægge stenen i lommen og når hun gør det, så ved du at hun har brug for at blive krammet, brug for at blive set og du kan give hende masser af fysisk kontakt og nærhed. En sådan lille magisk sten ville måske hjælpe jer begge, hun ville blive set, når hun havde særligt behov og du ville kunne slippe lidt af den dårlige samvittighed som du har overfor hende.

Men når det er sagt, så skal drengene også ses og de skal have lov til at være de to forskellige individer som de er. De skal selvom de er enæggede tvillinger have lov til at være forskellige, de skal ikke gå i sammen tøj, de behøver ikke gå på samme stue i vuggestuen osv. Det er vigtigt at de behandles forskelligt og ikke tvinges til at være sammen altid.

Jeg kan godt forstå at du synes det er dejligt og vigtigt, at børnene siger godnat og giver hinanden godnatknus, men pres dem ikke. Prøv at lade dem selv styre, hvornår de egentlig har lyst til dette - lad være med at kræve et emotionelt bånd imellem dem.

Når børn er omkring 2 år, så skal de til at forholde sig til hvem de selv er og hvordan de påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og man ser det ofte ved at barnet begynder at sige "jeg" eller "det er min" og netop på den måde begynder at blive bevidst om hvem de selv er.

Selvbilledet udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Drengene bliver stolte og glade, når de får ros og de bliver utroligt kede af det, når de bliver irettesat, når de får at vide, at de gør noget forkert. De er meget følsomme og meget sårbare overfor hvordan de bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det de siger og det de gør.

Det er meget vigtigt at man som forældre forsøger at støtte barnets selvbillede og det gør man ved at vise det kærlighed, accept og opmuntre og støtte. Man må gerne udfordre barnet og stille krav til det, men det er vigtigt at man er realistisk og forsøger at undgå at barnet får nederlag. Derfor er det rigtig vigtigt at I forsøger at ...

---

---

... undgå konflikter før de opstår:o), men nogle gange kan konflikter ikke undgås og så er det også okay...

Jeres drenge kan ikke forstå forskellen på dit og mit, og da de både er yngre og også mere stridbare end deres søster, så er det meget vigtigt at de lære at visse ting har hun for sig selv. De er ikke gamle nok til at kunne lege med perler, derfor skal de lave noget andet - konflikten skal undgås fra starten fordi I ikke kan forvente at de tre børn kan sidde rundt om bordet og lege med perler ...

Drengene kender ikke forskel på at eje og at låne og de kan ikke passe på tingene som hun kan. Jeres datter skal således have lov til at lege med nogle af sine ting alene og uden deres indblanding og drengene må så aktiveres med noget andet, som er mere passende for deres alder.

Det bliver naturligvis ikke uden frustration, når de oplever at det de gerne vil ikke altid kan lade sig gøre. Her er det dog meget vigtigt at man som forældre stadig er i stand til at rumme deres følelser og viser dem, at det er helt okay at de har det som de har det, det ændrer dog ikke ved jeres beslutning. Frustration hører alderen til og jeres drenge skal også lære at tackle frustrationen. De skal lære at man godt kan tale om tingene og ikke behøver smide sig på gulvet, skubbe, hive i hår osv. hver gang noget er svært...:o)

De skal også lære empati, de skal lære, hvad det de gør, gør ved andre. De skal lære at se, når andre bliver kede af det, når andre bliver vrede, de skal lære hvad det er at trøste, hvordan man kan gøre andre glade. Det er altsammen en proces og en udvikling som starter nu og som I skal støtte dem i.

Du kan sagtens lære dem at sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men at lære hvordan man spørger ind til andre, eller trøster andre. At lære hvordan man ser om nogen er kede af det, vrede, overraskede osv. alt det kan man ikke lære ved at få det at vide, det kan man kun lære ved at opleve det og se det. Det er noget børn lærer af måden vi som forældre er omkring vores børn på og af at være sammen med andre børn, begge drenge lærer det ved at være sammen med hinanden og ved at være sammen med andre børn.

---

---

---

Man taler om social intelligens, det handler om at lære at begå sig ved at se, hvad man gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved en. De skal begge opleve at de nogle gange må være med i en leg, andre gange må de ikke, atter andre gange kan man kun være med, hvis man følger de regler ens søster eller bror har sat op ... Det giver konflikter og det er svært i hverdagen, men det er vigtig læring.

I skal naturligvis sikre jer at ingen af drengene lider nød og at legen bliver for voldsom. Balancen er svær. En 2 årig har en naturlig "jeg kan ikke sidde stille" adfærd og den bliver ikke mindre de næste par år - der er gang i dem, de hopper, klatrer, løber osv. og nogle gange virker det voldsomt uden at det er ondt ment. Men man skal holde øje med hvad der foregår. Hvis det pludselig bliver meget voldsomt, så er du naturligvis nødt til at skride ind og få dem stoppet, så de ikke gør skade på hinanden - husk de er rivaler .... Og så skal der sættes ord på, mere end der skal skældes ud.

Tilsidst, for det her bliver et langt svar :o) Med hensyn til søvn og søvnproblemer, så tænker jeg at I skal prøve at se på hvor meget børnene sover om dagen. Det vil være relevant at de sover en middagslur på 1½ time og ikke mere. Jeg får indtryk at at de måskenogle gange sover det dobbelte og så kan de naturligvis ikke sove om natten ...

Derudover skal I se på hvordan de spiser i løbet af dagen, se på sammensætningen af deres mad. Der er ingen tvivl om at sammensætning og indtag af mad også spiller ind på deres humør og opførsel og at det derfor er vigtigt at overveje, hvad de spiser i løbet af en dag. Maden er vigtigt både for humør og for søvn.

Og så skal I naturligvis finde ud af hvorfor de føler sig utrygge ved at I går. Måske mangler de lidt lys på værelset, døren skal stå åben så de kan høre at I stadig er der, fornemme at I ikke er gået og har ladt dem alene. Det kan også være et udtryk for ikke at ville ligge i tremmeseng mere, altså bevidstheden om at de nu kan komme ud selv, kan søge jer, når og hvis de har behov.

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke. Rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---