Svar: Misbrug af børn

---

Hej med dig

I følge Statens Institut for Folkesundhed (SIF) så er risikoen for seksuelt misbrug af børn generelt større hos børn, som i forvejen mistrives og udsættes for vold og omsorgssvigt i og uden for deres hjem end for andre børn.

SIF har i 2002 lavet en undersøgelse hvor man har spurgt (via spørgeskema på computer) 6.000 15-16 årige fra hele landet
(10 % af alle 9. klasses elever). Undersøgelsen her viser at unge som har oplevet sig seksuelt misbrugt, hyppigere har generelle trivselsproblemer, mindre hyppigt kontakt med skolekammerater efter skoletid og har sværere ved at tale med deres forældre, når de har problemer. De unge har også fortalt, at de som havde oplevet seksuelt misbrug, også hyppigere havde oplevet vold mod deres mor og de er også hyppigere var udsat for fysisk vold mod sig selv.

Der vil således ofte være andre tegn at se efter, andre tegn på at her er et barn eller et ungt menneske, som har brug for at vi ser, lytter og hjælper ...

Det ændrer dog ikke ved at seksuelt misbrug foregår i alle socialgrupper, at ca 10 % af gruppen børn og unge op til 18 år bliver seksuelt misbrugt og at halvdelen af overgrebene foregår inden børnene er blevet 12 år. 42% af overgrebene foregår inden for familien, hvis offeret er en pige. Der bliver misbrugt 2 piger for hver dreng og krænkerne er hovedsageligt mænd overfor piger. 26% af drengene misbruges af ...

---

---

... kvindelige krænkere ...

Ovenstående kan du læse på hjemmesiden Støttecenter mod incest i Danmark - www.incest.dk

---

---

---

Din bekymring er naturligvis reel forstået på den måde, at seksuelt misbrug forekommer og desværre hos, synes jeg, skræmmende mange. Derfor er det ikke noget vi kan lukke øjnene for, men noget vi er nødt til at være opmærksomme på. Det er dog også sådan, at man ikke skal se spøgelser hvor de ikke er og det er vigtigt at man som mor ikke lader sig skræmme eller gør barnet unødigt bange eller hindrer barnet i at lege og have det sjovt og dejligt - også med den ældre generation :o)

Så må vi jo som forældre et eller andet sted forsøge at skabe den helt basale tillid til barnet, som netop sikrer at barnet vil komme til os og fortælle, hvis noget er galt eller mærkeligt. Vi må gøres vores bedste for at lade barnet vide, at det altid kan komme til os og betro sig og at vi altid vil hjælpe og være der. Vi er ikke tryllekunstnere og vi kan ikke beskytte vores barn mod tab eller ting som er ubehagelige for dem, de er jo nødt til at leve deres eget liv; men vi kan lade dem vide, at vi er der for dem og altid vil hjælpe dem og gøre hvad vi kan for at give dem et godt liv og lade dem vide at hvis de er i tvivl, hvis noget ikke føles rigtigt, så kan de altid sige det til os ...

Jeg håber du kan bruge mine tanker her lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---