Annonce

Annonce

Brev:

Ammes til putning, men ellers ikke


29. januar 2009

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Ammes til putning, men ellers ikke

Hej Helen,

Tak for dine tidligere rigtig gode råd. Mange har hjupet rigtig godt - andre har været lidt svære at få til at fungere!

Min datter er nu næsten 1 år og er bare en super glad og rigtig dejlig kvik pige. Hun er startet i dagpleje for 3,5 uge siden og det går bare super. Hun bliver lidt ked af det, når vi går, men har det ellers rigtig godt resten af dagen. Hendes dagplejemor siger at hun er meget nem, men meget hurtig for hendes alder og derfor også meget bevidst om hvad hun vil og er god til at få sin vilje :-).

Hun var næsten fra første dag inde i en fast med at sove fra 8-9 og igen fra 12-14 (trods det at vi havde en helt anden rytme, hvor hun sov meget senere på dagen). Hun bliver lagt i barnevognen og sover næsten inden hun er puttet helt, siger hendes dagplejemor, og hun må altid vække hende af hendes lur.

Herhjemme ser det noget anderledes ud. Hun nægter at putte allerede kl. 8 om morgenen, så vi prøver at strække den til 11.30-12 ved nogle gange at sove lidt længere (når hun kan), så vi i det mindste holder rytmen for den ene lur, men for det meste sover hun så kun lidt over en time og så ikke mere dén dag!

Vi har netop sagt endeligt stop til natamningen og det giver anledning til endnu engang at søge nogle gode råd hos dig. Hun har altid været vant til at blive puttet med brystet om aftenen og er så vågnet én til to gange for at få en tår og sove videre. Jeg ved godt at det ikke var smart, fordi hun stadivæk til dels forbinder amning med putning, men det har været frygtelig svært at bryde mønsteret. Hun er en bestemt og vedholdende lille dame!

De første 2 nætter vågnede hun ved 3-4 tiden for at få en lille tår! Hun er lidt forkølet, så hendes næse var stoppet og hun kunne ikke sutte. Hun blev dybt ulykkelig og det holdt hårdt med at få hende til at falde til ro igen og sove helt uden brystet, men det lykkedes og jeg besluttede mig for at gribe chancen og sige endeligt stop til natamningen. Det har så varet i 3 nætter nu.

Den første nat var hun sur og kæmpede hun i 1 time, før hun endelig gav op og faldt i søvn med en beroligende hånd på ryggen, men sov ellers fint fra 19.30-06.30. 2. nat vågnede hun kl. 23 og kæmpede ganske kort, før hun gav op og sov videre, men hun var stiktosset og jeg måtte slet ikke røre ved hende. Hun vågnede igen kl. 04.30 og ville ikke sove videre! 3. nat var hun vågen fra 01-03.30 - skiftevis lidt ked af det, sur og helt vågen og klar til leg! 4. nat vågen kl. 22 og vågen i ca ...


Annonce

... 20 min. og faldt i søvn med en beroligende hånd og kærtegn.

Hun har fået tilbudt lidt banan og vand nogle af nætterne/morgenerne. Vandet vil hun ikke umiddelbart have, men bananen er hun helt vild efter at få, så det tyder på at hun er sulten! Hun får godt at spise i løbet af dagen, så hun burde vel ikke være sulten? Problemet er måske stadigvæk putningen ..? Hun er dybt afhængig af putte-tåren. Hun kan næsten ikke vente, når vi nærmer os puttetid! Hun kan godt nogle aftener få en tår og så hoppe lidt rundt i sengen indtil hun endelig falder i søvn, men andre gange er hun bare så træt, at jeg simpelthen ikke kan holde hende vågen ved brystet. Hun lukker nogle gange øjnene med det samme og sutter og sutter, men tager jeg hende fra, når hun begynder at sutte lidt langsommere, så bliver hun frygtelig ked af det og er meget svær at putte uden at man lægger hende til igen.

I går holdt jeg fast, men det tog meget lang tid, så jeg fortrød mange gange, at jeg ikke havde grebet det anderledes an! Det har tilsyneladende ikke noget med tidspunktet at gøre. Nogle gange kan hun falde i søvn selv så sent som kl. 21, og andre gange kan hun næsten ikke holde sig vågen kl. 18.30!!

Jeg vil helst ikke droppe den sidste amning endnu, hvis jeg kan undgå det. Både pga. årstiden - jeg tænker, at hun godt kan bruge de ekstra vitaminer med al den sygdom, der er i omløb, men jeg synes også det er meget på en gang?! Hun sover i sin egen seng ved siden af mig og har de sidste par nætter kan jeg se, at hun kommer tættere og tættere på mig. Sengen er åben over mod mig og nogle gange ligger hun helt oppe op kanten.

Vi vil gerne meget snart have hende på eget værelse og måske skal jeg droppe amningen helt, hvis det alligevel er det bedste..? Jeg har forsøgt den helt blide metode i følge sov igennem uden gråd, og det synes jeg også, jeg er kommet langt med, men jeg kan alligevel ikke helt få det til at lykkes!

Farmand har svært ved at komme på banen. Hun vil kun have mor, når der skal puttes! Hvad er dit forslag ifht. eget værelse og ammestop? Hvad skal vi starte med? Jeg synes generelt at hun er meget vågen om natten. Specielt lige nu, men også før vi stoppede natamningen. Jeg kan høre hvordan hun ligger og kæmper med at sove videre. Hun mosler rundt for så til sidst at være helt vågen. Mange nætter sover hun kun sammenlagt 8-9 timer. Nogle gange endda mindre!! Hun er lige begyndt at tage de første skridt alene. Kan det være derfor?

Med venlig hilsen
Kia

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce