Annonce

Annonce

Svar: Overgangen fra mos til fast føde


29. januar 2009

Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Michelle

Når jeg læser dit brev, så er min umiddelbare tanke, at jeres dreng sagtens kan tygge mad, spise almindelig familiemad som I andre spiser - det er absolut ikke noget problem. Det handler heller ikke om at han er kræsen og ikke bryder sig om maden, for han spiser jo stort set alt - det er bare et spørgsmål om at I giver ham det moset med en gaffel eller af en ske ...

Jeg kender jer jo ikke og kan ikke helt se hvad der foregår, og det kan være at du bliver sur, hvis det er forkert hvad jeg nu skriver, men det lyder lidt som om at I har været lidt for servicerende. Det lyder som om at jeres dreng er vant til at blive madet og ikke har lært at spise selv, hvorfor han er blevet lidt 'magelig' og derfor kun accepterer når I giver ham mad. Er han sulten, så har han simpelthen ikke tålmodighed nok til at spise selv, det kræver for meget af ham og tager for lang tid og så græder han og afventer at I giver ham mad - hvilket I gør og måske altid har gjort ... Er det ikke sådan det er?

Jeg tænker derfor, at det er vigtigt at I nu begynder at give ham mad, som er alderssvarende og i større stykker. Brød kan serveres i hapsere, men behøver det ikke, det skal ikke blødgøres med vand eller lignende, han kan spise brød som det er, han kan sagtens bide af en bolle eller af et kvart stykke rugbrød.

Det samme gælder kød, grøntsager osv. Han kan sagtens spise den samme mad som I andre og behøver ikke kun få mos. Man skal her naturligvis også tage hensyn til at han skal være mæt nok for at kunne sove godt om natten, derfor kan I naturligvis stadig mose hans kartofler med lidt sovs om aftenen - men frikadellen skal han selv bide af. Hans mad skal altså stadig bestå af stykker, som han selv kan spise - med fingrene eller med en gaffel. Og nogle gange skal stykkerne være så store, at han kan holde dem i hånden og bide af dem.

Retter som pasta med kødsovs, spaghetti, lasagne, frikadeller, fiskefileter, farsbrød, madpandekager, laks og lignende - retter med hakket kød og lyst kød/fisk er ofte let at spise og det er rigtig godt, hvis I kan lave børnevenlige retter som dette. Så har han ingen problemer med at tygge det, hvor et stykke af en engelsk bøf måske er lidt svært, trods 8 tænder ... :o)

Du skriver: "Vi har i flere måneder prøvet at tilbyde ham mad i små stykker samtidig med mos, men han rører det simpelthen ikke. Han spiser kun mosen". Det er rigtig godt, det er et fint udgangspunkt og her har I gjort det rigtige. Men det er vigtigt at I også motivere ham til at spise selv.

Det er stadig meget svært at spise med ske, det kan man ikke forlange at han selv kan endnu. De fleste børn er omkring 16 måneder inden de mestrer dette. Men gaffel kan han sagtens spise med og I kan f.eks. derfor mose lidt ...


Annonce

... af maden med en gaffel og hjælpe ham med at sætte kødet på gaflen, og så give ham gaflen i hånden og på den måde lære ham at gøre det selv. Altså starte med at give ham lidt, så den værste sult lige har lagt sig og han er igang, oplever at mmm mammam, det her smager lækkert og så motivere ham til at spise selv. I skal altså ikke blive ved med at give ham.

I skal også forsøge at holde maden adskilt, så han ikke får for meget på en gang, det kan virke fuldstændig uoverskueligt for ham, hvis der ligger meget på tallerkenen. Ofte hjælper det at bruge en tallerken som er inddelt i rum og kan man så finde en ensfarvet tallerken, som ikke har forstyrrende børnebilleder på, så er det en ekstra god idé :o)

Læg lidt mad i de forskellige rum, lidt pasta i det ene rum, lidt kød i det andet rum, lidt sovs i det tredie rum, som man så kan dyppe lidt af maden i, lidt brød i det fjerde rum, lidt grøntsager i det 5 rum. Ikke meget af hver del, men lidt af det hele og lad ham så gå igang med at spise. Hvis han er sulten og maden står indbydende serveret foran ham, ikke virker for meget (man kan jo altid få mere) og I så sidder og hygger jer, taler om dagen, hvad der er sket osv. og ikke har for stor fokus på ham - vil han så ikke gå igang med at spise?


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du skriver også "Han virker altid mere interesseret i det, som ikke lige ligger på hans tallerken" og det tænker jeg at I skal udnytte. Også selvom han får det samme selv, hvis han synes dine pastaskruer er mere interessant, så lad ham spise fra din tallerken - men igen, lad ham selv tage dem og putte dem i munden. Du skal ikke fodre ham fra din tallerken. Hele tiden altså netop udnytte, at han viser interesse for at spise selv.

Det er også en god idé at give ham noget, som han er glad for sammen med noget nyt. Det vil sige, at hvis han er glad for sovs og glad for at få lidt kartofler moset med lidt sovs, så gør dette men server så forskellige ting til, som han så selv skal spise. Det samme, når han er glad for banan, så giv ham banan i små stykker og giv ham så også andre stykker frugt - melon, fersken, blomme, kiwi og lignende i stykker som han selv kan spise. Glider der lidt banan ned og de andre stykker frugt ligger på tallerkenen og ser indbydende ud (farvesammensætning) så glider de måske også ned. Altså prøv at tænke over at sammensætte og give noget I ved han er glad for og spiser, sammen med noget nyt, som I gerne vil have han begynder at spise mere af.

Prøv at følge planen for dagen som jeg har sendt dig tidligere, det vil her være fint at give grøden om morgenen med ske ligesom aftengrød også gives med ske, men resten af dagen skal han så vidt muligt serveres mad, som han selv kan spise:o)

Håber at I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce