Svar: Bevidst fravalg af far - eller ekstrem morglæde

---

Kære Gitte

At jeres dreng søger mor lidt mere, når han er træt, ked af det osv. hænger sandsynligvis sammen med at det er dig, der altid har været mest på banen i disse situationer. Du har været mest hjemme og har sandsynligvis også være den primære omkring jeres dreng, når han har været syg - hvilket jeg jo ved at han har været flere gange ... Der er, uanset om vi vil være ved det eller ej, en kønsmæssig arbejdsdeling som gør at man som mor, som kvinde, er barnets første omsorgsperson. Vi føder barnet, vi ammer barnet og vi holder mest barsel.

Derfor er det helt naturligt at han søger sin mor, når verden går ham lidt imod. Det er samtidig helt naturligt at far også bruges, når mor ikke er til stede eller når der skal være lidt mere sjov og ballade.

Som forældre har vi ofte lidt forskellige roller i forhold til vores børn. Selvom det kan lyde som en kliche, så er der noget rigtigt i at det ofte er moderen der foretrækkes, når der skal nusses, kæles, knuses osv. og far foretrækkes, når der skal være lidt mere vilde lege, spille bold og laves brydekampe.

Barnet har forskellige behov - kropslige, intellektuelle, følelsesmæssige og sociale behov og gennem hele barndommen har barnet brug for voksne der holder af det, forstår det og imødekommer de forskellige behov, så udviklingen støttes på alle punkter. Det er her jeg mener, at vi som forældre ofte har lidt forskellige roller og hvor du måske er den der foretrækkes, når jeres dreng er træt og ked af det, så er far måske den bedste til at støtte ham på andre punkter.

For mig at se er det således ikke en konkurrence imellem jer, eller at 'din mand skal tage med jeres dreng til rytmik' ...

---

---

... når han ikke har lyst. Det handler derimod om at I hver især skal gøre det I mærker virker og som I har lyst til og så acceptere at der er forskel, men at forskellighed kan være en god ting. Jeres dreng har brug for netop jeres forskellighed, det vil styrke ham og være godt for ham i mange situationer fremover.

Generelt omkring søgning mod det andet eller eget køn, så kan man sådan rent udviklingsmæssigt sige, at det er rigtigt at børn i forskellige aldre ofte vil foretrække enten far eller mor mere end den anden. ofte vil børn f.eks. omkring 2 års alderen begynde at bruge deres far lidt mere. Det er faren der åbner verden uden for hjemmet og faren der giver jeres dreng kønsidentifikation "vi to er mænd/drenge - mor er en pige" osv.

---

---

---

Det betyder ikke at jeres dreng ikke allerede nu er knyttet til sin far og det fortæller du jo også at de er. De to elsker at hygge sig sammen om eftermiddagen og de nyder hinandens selskab, jeres dreng er meget opmærksom på om far nu også er med eller hvor han nu er henne og der er sikkert jubelskrig, når far kommer hjem fra arbejde ...

Der er ingen tvivl om at far har en vigtig rolle og at han hos jer skal finde ud af, hvad hans primære rolle er. Ikke han kan også kan kontaktes for trøst og omsorg, for naturligvis kan han det, men det er vigtigt at han føler og ser glæden ved at han måske især bliver kontaktet for leg og underholdning. De to kan have masser af skøn tid sammen, ved at prioritere og lave far-søn ting. Ting hvor du som mor ikke er med og ikke har mulighed for at være med fordi du har rollen som mor ...

Håber mine tanker kan bruges lidt videre på vej, fortsat held og lykke til jer alle tre :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---