Annonce

Annonce

Brev:

Antal amninger, mad og siddetid


22. februar 2009

Alder:
7 mdr.

Antal amninger, mad og siddetid

Hej Helen

Tak for dit gode svar på mit sidste spørgsmål ang. mælkeallergi. Vi ved stadig ikke, om vores datter har mælkeallergi, for der er nogle måneders ventetid på sygehuset, så vi har en tid sidst i marts (!).

Nå, men jeg er kommet noget i tvivl om, hvor mange gange jeg bør amme hende nu. Hun er 7½ måned, meget glad for mors mælk, og jeg har mælk til overflod.

Vores dag ser sådan ud:

5: Ammes
7-8: Havregrød med frugtmos eller øllebrød
9-10: Ammes og puttes til formiddagslur (sover 45-60 min.)
12: Grøntsagsmos m/u kød
13-14: Ammes og puttes til lur (sover 2-3 timer)
16-17: Ammes og så er det frugtid, hvor vi spiser forskellige frugter sammen
18: Grøntsagsmod m. kød
19-19.30: Ammes og puttes
23: Ammes

Tit får hun også frugtmos om formiddagen.

Jeg kan godt se, at det måske er lidt for mange amninger? Det skal lige siges, at vores datter er ved at være i ret god foderstand :o). Hun er blevet ret buttet med nogle vældigt gode kinder. Vejer omkring 8½ kg, men vokser ikke så meget i længden, så hun er vist ca. 69 cm. Hvilke amninger bør jeg evt. skære væk? Og i hvilken rækkefølge skærer man dem væk frem til 1-års-alderen?

Vi har snakket lidt om, hvorfor hun tager sådan på. Hun får sund mad, ingen sukker osv. Jeg læste lige i denne uge, at man ikke skal putte fedtstof i, hvis grød/mos er lavet på mme, men vi har hidtil puttet både Nutramigen (3 tsk. i grød og 1 tsk. i mos) og ½-1 tsk. fedstof i. Så måske har hun fået dobbelt næring i forhold til, hvad hun har brug for? Nu er vi så begyndt at putte Nutramigen i grøden og fedtstof i mosen, men ikke begge dele. Er det ok?

Der er jo også det med mængderne. Hvor meget er nok, det er man jo tit i tvivl om. Hun spiser nok 1-1½ dl af både mos og grød, nogle gange mindre, men aldrig mere i hvert fald. Nu er vi lige ...


Annonce

... startet med lidt rugbrødshapsere til hende, og så er det endnu sværere at vide, hvor meget det er meningen, hun skal spise (jeg ved godt, at "det er meningen" ikke rigtigt giver mening, for det er nok forskelligt fra baby til baby).

Hun er sådan nogenlunde glad for mad, det svinger lidt. Hun er meget interesseret i nyt mad, men mister ellers tit hurtigt interessen for at spise med ske, keder sig lidt. Hun kan godt blive helt hysterisk, når vi giver hende mad, og så er det eneste hun vil at blive lagt til. Vi er også lidt udfordret i det med mælkeallergien, for vi får mest mad, hvor der er mælk eller ost i, og det kan hun ikke få. Det er svært at finde på sovser osv. uden, synes vi, så hun spiser tit de samme ting meget af tiden (kogt fiskefars, laks, kødsovs og grøntsagsmos).

Hun er ellers en glad, nysgerrig og højt og ivrigt talende pige, som dog er lidt reserveret over for andre end sine forældre (men det har jeg læst dine svar omkring, så tak for det :o)).

Jeg er også noget i tvivl om, om vi lader hende sidde for meget. Hun har altid været en stærk og aktiv pige, som hellere vil stå end sidde på skødet, hellere være på skulder end ligge i arm osv. Hun kan godt lide at ligge på maven og er i gang med diverse øvelser og møver sig fremad. Hun sidder rigtigt flot med helt rank ryg og holder balancen fint, også når hun f.eks. kigger op eller bagud. Men for et par måneder siden, fik jeg at vide, at man ikke bør lade børn sidde, før de selv kan komme op at sidde. Er det rigtigt, for det har da lange udsigter, synes jeg? Jeg ved godt, at hun gerne må sidde og spise i stolen osv., men er det ellers bare forbudt at sætte hende på gulvet, hvor hun godt kan lide at sidde og lege?

Puha, det blev så til mange spørgsmål alligevel. Håber ikke, du helt tabte pusten :o).

Mange hilsner

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Vugge - vugning, bevægelse

At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.

Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce