Svar: Dreng og konflikter

---

Kære forvirrede mor

Rigtig dejligt at høre, at mit råd om en fast pædagog, der vinker farvel osv. har hjulpet og at det har virket trygt og rart for din dreng :o)

Når man er 3 år gammel, så er konflikter en del af hverdagen og det handler, som du også selv er inde på, om at din dreng prøver lidt grænser, viser at han også er et lille selvstændigt menneske med sin egen mening og egen vilje. Det er jo sådan set godt, et sundhedstegn, men naturligvis hårdt, fordi det står på igen og igen - især i denne alder ...

Konflikter opstår næsten altid om morgenen, eller ved sengetid, ved middagsbordet, eller når der skal tøj på, nogle gange også når man er ude at handle og det kan ofte udvikle sig til "magtkampe" som du også selv skriver. Konflikter er således en del af hverdagen og de kan ikke undgås, men det har stor betydning, hvordan man kommer igennem en konflikt.

Det er meget vigtigt at man løser konflikten på en ordentlig måde, det vil sige at begge parter kommer ud af konflikten med værdigheden i behold. Begge skal føle sig lyttet til og føle sig forstået. Det kan godt være at det man gerne vil, ikke altid kan lade sig gøre, men man føler sig i hvertfald lyttet til og respekteret som den man er og det er meget vigtigt.

Det er vigtigt at du som mor overvejer, hvornår du siger nej, hvornår du holder fast i dit og hvornår du giver efter for din drengs ønske. Det er vigtigt at du lytter til ham, forsøger at finde ud af hvad han vil eller ikke vil og forsøger at finde frem til hvorvidt det nogle gange godt kan være efter hans ønske og andre gange er nødt til at være som du vil.

Der er visse ting vi som forældre må holde fast i, det er sådan det er om barnet vil det eller ej og vi holder fast, fordi vi som voksne er det mere erfarne og har det ansvar at sikre vores barns udvikling og hjælpe barnet med at få et godt liv osv. Derfor må vi f.eks. holde fast i at barnet skal holde i hånd, når vi går over vejen. Vi ved at det er for farligt, hvis han løber over selv. Vi må holde fast i ham, også selvom han skriger og protesterer til vi kommer over på den anden side.

Vi kan også have visse regler, som sikrer at vi alle har det rart sammen og at andre har det rart sammen med vores barn. Det kan være regler om at man sidder ved bordet når man spiser, at man ikke hopper i sofaen, at man ikke slår andre osv.

Der kan også være regler om at man skal have børstet tænder, at man ikke får is 10 minutter inden man spiser aftensmad, at man skal have tøj på osv. Små ting i dagligdagen som er vigtige, men som ofte giver stor frustration hos barnet. Når vi har disse regler, så er det vigtigt at melde dette ud og så holder fast i det I har sagt. Jeres dreng skal lære at du mener hvad du siger og du er nødt til at være konsekvent. Hvis han ...

---

---

... f.eks. plager for is inden aftensmaden, så er svaret "du kan ikke få is nu, vi skal spise lige om lidt, du kan i stedet få et stykke agurk" eller lignende - der kommer intet godt ud af at sige "nej, nej, nej, jamen så okay da" - så vil han jo lære at bare han bliver ved længe nok, så får han det som han vil have det.

I forældre skal overordnet være enige om hvilke regler og aftaler I har og så kan I hjælpe hinanden med at holde fast i dem. Når I har sagt sådan, så er det sådan. I skal ikke være bange for at sige nej og I skal også kunne klare den frustration og konflikt som opstår, når I siger nej. Det er vigtigt at jeres dreng fornemmer at I forældre overordnet er en enhed, at der er nogle overordnede beslutninger som skal følges.

Men når det er sagt, så er det også rigtig vigtigt at jeres dreng oplever at han også har ret til at bestemme nogle gange og at du lytter til ham og til hvad han gerne vil. Hvis man nogle gange får Ja, så har man andre gange også lettere ved at acceptere et nej :o)

---

---

---

Omkring af- og påklædning, så er det rigtig vigtigt at du finder ud af hvad det drejer sig om. Du har ret i at mange gange kan han selv, hvis tøjet er lagt frem og ligger parat til at tage på. Men det handler ganske givet ikke om det. Det handler derimod om, at netop i den situation har han mulighed for at få din fulde opmærksomhed, I sidder sammen, I har fysisk kontakt når du hjælper ham med tøjet osv. og det nyder han - derfor vil han gerne at du hjælper ham med det. Modsat, så er han også i "jeg vil selv alderen" og har lyst til at vise at han kan selv, men er han lidt træt, så er det svært at overskue og så generer det ham på en gang at han gerne vil selv, ikke kan overskue det og så samtidig har brug for din opmærksomhed.

Nogle gange kan konflikter omkring netop tøj løses ved at tilbyde en "gulerod", når tøjet er kommet på "hvis du tager tøj på, så læser vi en bog". Det kan også nogle gange - især i denne alder, være en god idé ikke at spørge for meget "skal jeg hjælpe dig?", "vil du selv prøve?" osv. fordi han ikke kan tage stilling til alle disse ting. Derfor i stedet enten bare lægge tøjet frem og lade ham gå igang selv eller alternativt hjælpe ham igang uden at spørge ham - han skal nok sige fra, hvis han vil prøve selv og så må man som du, forsøge at stille sig tilrådighed, når han har brug for en ekstra hånd.

Med hensyn til at være mor til en dreng, eller flere drenge, så kan jeg godt forstå at du synes det kan være lidt svært. Der findes faktisk en bog der hedder "Jeg har en søn", der handler om drenges adfærd, natur og behov. Den er skrevet af Jeanne og Don Elium, udgivet på Aschehoug.

Håber ovenstående tanker giver dig lidt af de input du søger, fortsat held og lykke - også med den lille bror, når det bliver tid :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---