Brev:
Børnehavestart - 3 år
Kære Helen
Min datter Signe startede i børnehave den 2. februar. Indtil da har hun været dagplejebarn. Opstarten i dagplejen var ingen dans på roser, hvilket jeg også skrev til dig om dengang. Da Signe lærte at gå, løste det hele sig, og siden var hun rigtig glad for dagplejen og børnene derovre.
Den sidste måned i dagplejen talte vi lidt om børnehaven, men vi var i tvivl om, hvor meget vi skulle snakke om det. Vi sagde, at hun snart skulle i børnehave, og det ville hun gerne, men hun var jo nok ikke klar over, hvad det egentlig betød.
Sidste dag i dagplejen blev fejret med boller, kage og gaver, men selvom Signe har oplevet, at andre børn er kommet i børnehave og derfor ikke længere er kommet i dagplejen, så ved jeg ikke hvor meget hun forstod.
Første dag i børnehaven var både mor og far med. Vi holdt os i baggrunden og lod Signe styre, hvad hun ville. De lidt større piger derovre tog hende med i klæd-ud-legen og det nød hun uden tvivl. Hun kom hen og viste os, hvor fin hun var og så tilbage og klædes om. Hun ville også gerne tegne sammen med primær-pædagogen og imens fortalte hun om dagplejemoren og hendes kammerater derovre. Efter madpakken tog vi hjem. Næste dag afleverede far, og det gik uden problemer. Efter ganske kort tid var Signe fordybet i modellervoks, og far kunne sige farvel og gå på arbejde.
I børnehaven leger man ude efter madpakkerne, derfor aftalte vi med pædagogerne, at vi først skulle hente ved 14-tiden, hvor hun havde haft mulighed for at være ude på legepladsen. Legepladsen var et hit og hun var stort set ikke til at drive hjem derfra. Torsdag eftermiddag meddelte hun imidlertid, at hun skulle over til sin dagplejemor om fredagen, hvortil jeg sagde, at det skulle hun ikke, fordi hun nu går i børnehave. Jeg lovede, at vi ville besøge hende senere. I løbet af weekenden begyndte hun også at tale om en af sine gæstedagplejere og at hun ...
... gerne ville derover. Derfor tænkte jeg, om hun måske troede, at hun var i gæstedagpleje i børnehaven?
Jeg er meget i tvivl om, hvor meget vi skal snakke med hende om savnet. Når hun selv har bragt det på bane har jeg spurgt, om hun savner dagplejen og det gør hun siger hun. Det ville jo også være mærkeligt, hvis hun ikke gjorde, når hun var så glad for det.
Hun blev syg om mandagen i uge 2 og var syg hele ugen. I uge 3 var hun lidt betuttet, når far skulle gå, men pædagogerne tog hende med til vinduet og vinkede eller fik hende i sving med et eller andet. Desværre er primærpædagogen blevet sygemeldt og vinterferien betød sammenlægning af de to stuer pga. mange børn på ferie. Derudover skulle Signe forholde sig til pædagogerne fra den anden stue, fordi pædagogerne selvfølgelig også kørte på lavere blus. I dag (uge 4) græd hun da far gik.
Hvorfor er det som om det går ned af bakke? Er det netop fordi hun har troet at det bare var midlertidigt, at hun ikke skulle i dagpleje? Hvornår vil hun følelsesmæssigt kunne bære at besøge dagplejen? Jeg regner bestemt med at det er for tidligt.
Vi forældre skal også vænne os til børnehaven. Vi har været vant til at få en detaljeret beskrivelse af dagen i dagplejen og det kan man bestemt ikke sige, at man får i børnehaven. Forleden da jeg hentede Signe, var der knapt nogen, som sagde farvel. Det kan nok henføres til ferieberedskab, men da halvdelen af børnene skal starte i skole efter sommerferien, kunne man vel godt forvente, at personalet havde lidt bedre tid til at lede os fornuftigt igennem den første tid.
Hjemme snakker vi meget om børnehaven. Vi fremhæver alle de ting, vi ved Signe sætter pris på. Altså udklædning, tegning, modellervoks og legepladsen, men hvad gør vi for at hjælpe Signe så godt som muligt?
Det blev en lang smøre, jeg håber, at du kan komme med et par gode input.
Mange hilsner
Signes mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for svar omkring lillebror, det går allerede meget...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.