Svar: Opdragelse - slik og søde sager

---

Hej med dig

Der er ligeså mange meninger om børneopdragelse som der er forældre, bedsteforældre - og nok også sundhedsplejersker - og derfor er der jo ikke kun en måde at gøre tingene på. Derfor kan det du har gjort den ene gang være ligeså rigtigt, som det du måske vælger at gøre en anden gang ...

I forhold til problematikken hos farmor, så kan jeg godt forstå du synes det er frustrerende, hvis hun serverer jordbærgrød eller anden dessertlignende mad lige før den rigtige og lidt mere lødige mad skal på bordet. Hvis I besøger farmor tit, så synes jeg det er på sin plads at visse opdragelsesmæssige aspekter gælder både der og hjemme - også selvom I overordnet godt kan have forskellige regler. Besøger I hinanden sjældent, så lad være at gøre et stort nummer ud af det, men alt det kan vi drøfte en anden gang :o)

Med hensyn til slik, kager, sodavand og andre søde ting, så er det naturligvis svært at holde sit barn fuldstændig fra dette, hvis man selv eller andre spiser det i nærheden af barnet. Og du gør dig nogle rigtigt fine overvejelser i den retning.

Nestle Nutrition har i første halvår af 2008 lavet en undersøgelse omkring små børns spisevaner. Undersøgelsen er baseret på svar fra 2.650 forældre i Norden og den viser at 27% af danske familier starter med at tilbyde deres barn kager, slik, kiks eller is en eller flere gange om ugen allerede når barnet er 8-11 måneder gammelt og den tendens holder sig naturligt i barnet næste leveår ...

For hvorfor får de det? Er der overhovedet grund til det?

Begrundelserne for at tilbyde barnet usunde madvarer som slik, kiks og kager lyder:

- Mit barn bliver glad
- Mit barn vil have hvad andre får
- Fordi det er hyggeligt
- Som bestikkelse/belønning
- Det er en gammel vane
- Jeg kan ikke sige nej

Og forældrene oplyser at de giver de søde fødevarer:
- Som dessert
- Ved en hyggestund
- Specielle lejligheder (weekend/fest)
- Når andre giver det
- Som belønning
- Når mit barn skal trøstes ...

Jeg er naturligvis helt enig med dig i at der ikke er grund til at tilbyde børn hverken kager, slik eller lignende søde ting. Man kan sagtens tilbyde frisk frugt og bær som et sundere og bedre alternativ og det er ikke "synd" at tilbyde børn frisk frugt i stedet - tværtimod.

Det er rigtig vigtigt at skabe gode og sunde vaner lige fra starten og børn skal nok helt automatisk lære hvad slik er, det behøver de ikke os (eller bedsteforældre) for at finde ud af.

Den bedste løsning er naturligvis at sørge for ...

---

---

... at man ikke har slik, kager og lignende i huset. Hvis det ikke er der, så kan man jo ikke få det. Men det er også svært, for vi voksne vil jo også gerne have lidt usundt en gang imellem og så må man naturligvis forsøge at spise det, når barnet er lagt i seng og ikke ser det ... Men på et tidspunkt, så opdager barnet jo som hos jer posen med vingummi og jeg synes det er fint, at du har givet ham en enkelt delt i mange stykker. Det er helt okay.

Jeg synes også det er fint, at du har taget ham op, fulgt hans anvisninger, ladet ham bruge sin mimik og sit kropssprog til at fortælle dig hvad han ville - han har følt sig forstået, mødt og hørt og det er helt fint - du har jo ikke placeret en slikskål i skødet på ham og sagt "spis mit barn" :o)

Så hvad gør du så næste gang ... tja, det kommer helt an på situationen. Gem for det første slikket væk, så han ikke kan få øje på det og selv åbne skabet og tage det. Forsøg så vidt muligt at stille hans lyst til sødt ved at tilbyde frugt og bær og sørg for at slik, kager, sodavand og saftevand ikke hører til i hverdagen.

---

---

---

Er der børn på besøg som får slik og han ser det og tydeligt viser at han også gerne vil smage, så må du give ham lidt, men det er dig der styrer hvor meget og det er vigtigt at det ikke sker tit, han har som sagt ikke brug for det og han kan sagtens trøstes på anden vis.

Flegner han fuldstændig ud over ikke at måtte få mere og du mener at han har fået nok, så må du holde fast i at nu har han fået lidt og nu er det slut. Der er ikke mere, hvis han er mere sulten eller tørstig, så kan han få frugt, mælk, en bolle eller andet men ikke slik. Det kan være ganske velbegrundet at sige nej til slik og som forældre må vi holde fast i vores nej også selvom det kan give lidt frustrationer. Fuldstændig ligesom man også skal holde i hånden, når man går over vejen, så man ikke bliver kørt ned osv. - det er nødvendigt og kan også ske under stor protest.

Det koster mange tårer og giver stor fortvivlelse, når man ikke får sin vilje og her skal du naturligvis kunne rumme ham og den frustration han føler. Hjælpe ham med at sætte ord på, holde om ham, trøste ham osv. så han føler at du forstår ham - hvilket ikke er ensbetydende med at han får sin vilje. Et alternativ er altid godt "der er ikke mere saft nu, er du tørstig, kan du drikke lidt mælk", "du kan ikke få jordbærgrød nu, vi skal spise lige om lidt, men du kan få et stykke agurk" osv.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---