Annonce

Annonce

Svar: Alene hjemme med far


23. februar 2009

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Kia

Hvor lyder det dejligt det du fortæller, trygt, omsorgsfuldt og rigtig godt - super fint at din datter nu falder i søvn med banan og uden bryst og selv har sagt fra, super fint at hun er i stand til at sove igennem om natten, velvidende at I er der, hun kan fortsat krybe over til dig og mærke din nærhed og flyttes så tilbage igen.

Som du beskriver tingene lige nu, så synes jeg ikke I skal forcere noget for at få hende på eget værelse, det kommer stille og roligt og i takt med at hun bliver et par måneder ældre, så vil hun profitere rigtig godt af en godnathistorie og lignende og falde til ro med det og vil her så kunne komme på eget værelse med tremmer for sengen og sove der hele natten :o) Så en ting af gangen, som hun viser sig parat til.

Vær opmærksom på ikke at putte hende alt for tidligt - det kan være årsagen til at hun har svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen. Hvad tid kommer hun op fra middagslur og hvor meget sover hun om dagen? Også det spiller ind og måske er det ved at være tid til kun en lur dagligt - at sove fra f.eks. 12-14 ...? Det kan I overveje.

Med hensyn til at skulle være alene hjemme hos far og undvære mor i 2 dage og nætter, så kan hun godt overleve dette. Det er ikke hendes behov, men hun tager ikke skade af at du tager væk, netop fordi far jo tager over.

Det er sådan at børn har brug for det der hedder tilknytningspersoner. Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man ...


Annonce

... kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - jeres datter har sandsynligvis både dig og sin far som primær tilknytningsperson :o)

Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv. Barnet vil føle sig tryg ved at de sekundære tilknytningspersoner tager over, når mor eller far ikke er til stede.

Med den alder jeres datter har, vil hun ikke have tidsfornemmelse og hun vil ikke kunne forholde sig til at du pludselig er væk, samtidig med at hun jo ikke kan forklares hvor du er henne og hvornår du kommer tilbage. Hun vil ikke kunne forstå en besked som "mor kommer igen i morgen" og hun vil heller ikke kunne forholde sig til at høre din stemme i telefonen - det forstår hun simpelthen ikke.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


På den måde vil det naturligvis være svært for hende, hun vil savne dig rigtig meget og du vil naturligvis også savne hende, men hun vil ikke føle svigt, fordi far jo er der til at passe på hende, berolige hende og være om hende og dagligdagen vil som udgangspunkt være som den plejer at være.

Du kan dog godt forvente en reaktion, når du kommer hjem. Det sker ofte at børn virker afvisende, hun vil måske ikke lige over til dig med det sammen, skal lige se dig lidt an og vise dig at du ikke bare kan forsvinde væk fra hende et par dage og tro at hun ikke har lagt mærke til det. Så forbered dig på, at hun nok ikke vil starte med at give dig en kæmpe knuser ...

Men så kan du roligt tage af sted - I jeres tilfælde bliver det nok hårdest for moderen, for far og datter vil det sikkert være guld værd at prøve at være sammen på denne måde, på helt egen hånd :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.

Autostol nyfødt

Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce