Brev:
Hun vil ikke spise fast føde
Hej Helen.
Jeg har en datter på snart 8 måneder, som ikke rigtig spiser fast føde, og det hun spiser er i så små portioner.
Jeg begyndte at introducere hende til grød da hun var omkring 4½ måned gammel. Grød jeg lavede selv, efter opskrifter fra sundhedsplejersken.
Hun nægtede at spise det. Det kom ud igen, og jeg prøvede og prøvede i et par uger. Så holdt vi en pause, tænkte hun ikke var klar, men det var det samme da vi startede op igen.
Jeg prøvede så at købe det der pulver grød, det ville min søn godt spise, men nej det vil damen heller ikke have, hun spyttede det ud, og vendte hovedet allerede før hun fik smagt på det. Jeg lod så lidt komme ind i hendes mund så hun kunne smage, men hun ville ikke have mere.
Så prøvede jeg det i glas man kan købe, men heller ikke det duede.
Da hun var omkring de 6½ måned prøvede vi så at give hende rugbrød, og kartofler i tern, grønt i tern osv. Det ville hun gerne have, men ikke så man kan sige at hun spiste 1/4 kartoffel, slet slet ikke, det var meget mindre. At jeg moste og kom smørklat i, duede heller ikke.
Ja du kan nok læse jeg har prøvet det hele.
På et tidspunkt spiste hun ½ stykke rugbrød, det der billige man kan købe i små poser. Men er nu gået over til bondebrød da jeg tror det er bedre for hendes mave da hun har meget hård mave, hvilket vi giver lidt laktulose for.
Idag kom hun også op på ½ stykke bonderugbrød, men de fleste dage er det kun et par hapsere.
Jeg har hende lidt mistænkt for at sige nej fra start, eller nej siger hun egentlig ikke, for når jeg så tager maden om til hendes mund (hovedet er vendt væk fra mig) så åbner hun faktisk munden og spiser det, og sådan får hun meget af maden ind, uden at blive utilfreds. Altså jeg tvinger ikke hendes mund op. Nogle gange hvis jeg siger "her" så åbner hun også munden og vender ansigtet om til mig. Er det ikke underligt? Er det en idé hun har fået?
Yoghurt med eller uden havregryn, øllebrød, havregrød osv. er også prøvet uden held. Men for tiden er hun begyndt at spise lidt kartofler most med smør, mælk og kød som er enten blendet eller most med gaffel, ca. 1/4-1/2 ...
... kartoffel ryger ned der om aftenen.
Hun har væske på ørerne, kan det have betydning for hendes lyst til fast føde?
Hun spiser 1 gang om natten, og måske en gang tidlig morgen alt efter hvornår hun vågner, men ikke efter kl 6.
Jeg prøver lige at skrive ned hvad hun får i løbet af dagen:
kl 02/04 ammes
kl 5 ammes (måske)
kl 7/7.30 brød med smør og måske smøreost, ca. ½ bolle eller ½ skive hjemmebagt franskbrød, hun spiser måske det kvarte hvis jeg er heldig, drikker vand til.
kl 8/8.30 ammes
kl 11.30/12, ½ skive bondebrød med pølse, smøreost, leverpostej, hun spiser sjældent det hele, drikker vand til.
kl 15/15.30 Lidt pære og banan i tern (ca en kvar pære og 1/8 banan spiser hun, nogle dage en halv lille banan) holder dog lidt igen med banan pga hendes hårde mave
Vil sjældent ammes om eftermiddagen.
kl 17.30/18 kartoffel most med smør, mælk og kød (ca. 1/4-½ kartoffel)
kl. 18.30/19 ammes og puttes til nat og får ikke lov at spise før kl tidligst 2.
Det er faktisk også blevet noget af en kamp at amme hende om dagen, hun stritter imod, men hvis jeg putter hende bliver hun ulykkelig og vil så gerne ammes når jeg tager hende op igen. Hun er vågen mellem 2-3½ time inden hun bliver puttet igen. Om aftenen dog op til 4½ time.
Hun sover ikke så godt om natten, men det er pga. ørerne, i midten af januar skar vi ned på hendes nattespiseri, da hun ikke spiste særlig meget, mere hygge, og for at hun kunne have appetit til om dagen. Jeg synes ikke jeg kan lade være med at give hende det ene måltid om natten når hun ikke spiser mere om dagen, men hvad siger du?
Jeg er også de sidste par dage kommet til at tænke på, om hun kan have vænnet sig til ikke at få så meget mad ned i maven, at det er derfor hun ikke vil ammes?
Jeg har snakket med min sundhedsplejerske omkring problemet med det mad, og jeg får vage svar om at jeg kan gøre som jeg synes er bedst...
Men det fjerner ikke min bekymringer.
Fra 5-6 måneder tog hun kun 130 g på. Og fra 6-7 måneder tog hun 210 g på.
Har du andre bud? Det fylder rigtig meget for os.
Glæder mig til at få dit svar.
Med venlig hilsen
Heidi
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.