Svar: Hun vil ikke spise fast føde
Kære Heidi
Det er altid enormt frustrerende, når børn ikke vil spise. Vi ved jo hvor meget det betyder for deres trivsel og udvikling, hvor vigtigt det er. Samtidig virker det ofte provokerende, når man har stået og lavet mad, forsøgt at gøre det lækkert og indbydende, har købt 10 forskellige glas og virkelig gjort en indsats for at det skal lykkes - og så vender barnet fortsat bare hovedet væk og skubber til skeen ...
Ofte handler det om at barnet ikke protesterer så meget over maden, men snarere over at blive madet. Når børn gentagende gange afviser skemad, så kan det meget vel hænge sammen med at barnet har et ønske om at spise selv og netop i din datters alder ser man ofte dette.
Du har en vigtig pointe i at smerter fra ørerne også spiller ind og det er vigtigt at hun bliver behandlet, hvis hun har væske på ørerne. Få en ørelæge til at tjekke hende, du kan bestille tid uden henvisning og tal med ørelægen om muligheden for smertestillende, hvis det skønnes at hun har ondt. Vi andre mister også lysten til at spise, hvis vi har ondt.
En anden vigtig pointe er forstoppelse, igen - vi mister lysten til at spise og spiser generelt meget lidt, hvis der ikke er god passage i maven. Det gør ondt, vi får ofte meget luft i maven og har det i det hele tage ubehageligt, hvis maven ikke fungerer. Derfor er det vigtigt at holde hendes mave igang, så vidt muligt via kosten, men derudover også ved hjælp af laktulose, som I også forsøger.
I er nødt til at tage udgangspunkt i hendes alder og derfor tilbyde hende alderssvarende mad. Det er vigtigt at I forsøger at udnytte det faktum at hun lige nu (sådan er det i hvert fald for de fleste børn i denne alder) har en naturlig lyst til at putte i munden. Hun skal have mad i hånden, som hun selv kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt, gnaske i osv. og skal ikke længere kun have mad med ske.
Sundhedsstyrelsen taler faktisk om at der netop i denne alder er et vindue, som man skal søge at udnytte: "Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad" (Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005).
Det betyder ikke at jeres datter ikke skal have skemad, men at hun skal have mere og mere familiemad, mad som tager udgangspunkt i den mad I spiser og du må meget gerne give hende mad som smager af noget. Det skal have smag og også appellere i farver og udseende. Det skal være rigtig lækkert og du skal også selv synes det er lækkert.
Start hvert måltid med at give hende mad i hænderne som hun selv kan sidde med, øve sig på og på den måde komme igang mundmotorisk og blive opmærksom på at det nu er spisetid. Når opmærksomheden er rettet mod maden og det at spise, så vil hun også lettere kunne spise skemaden. Du kan altså starte med at give hende lidt i hånden og lade hende sidde med det, imens du gør grød og mos klar, som så følger efter, så du er sikker på at hun får nok at spise.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7-7.30: Havregrød eller anden form for grød, vand af kop. Må gerne starte med at få en kvart bolle eller lignende at sidde med i hånden og gumle lidt på selv.
Formiddag 9: Frisk frugt i hånden, det kan være appelsinbåde, blommer, fersken, kiwi eller lignende og suppleres så med lidt frugtmos (godt for maven + jerntilskud). Vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning
Frokost 11.30-12: Start med at tilbyde hende ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden at gnave på, agurkeskiver eller lignende og følg så efter med rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, rognguf, makrel og lignende. Hun må også gerne få små stykker af en fiskefrikadelle, lidt rejer eller lignende, ...
... ligesom rester fra aftensmaden kan være en rigtig god idé. Det kan være lidt ris med lidt sovs, godt kogte pastaskruer, kogte blomkål- og broccolihoveder, kartoffelbåde og lignende, som hun sidder med selv og hun kan også suppleres med lidt grøntsagsmos. Vand af kop.
Puttes til middagslur og igen forsøge uden amning. Prøv at sætte hende i barnevognen, tril en tur hvor hun sidder op, kigger på verden, mærker vinden i ansigtet osv. og læg hende først ned, når hun viser sig parat.
Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden - du kan også give hende ren frugtmos med lidt mælk på som en gammeldags frugtgrød med mælk (mm, mme eller sødmælk. Vand af kop.
Aften 18: Tilbydes det samme som I andre spiser, det kan være ris med lidt sovs (boller i karry), indmaden af en frikadelle, lidt farsbrød eller lignende, kartoffelmos og millionbøf, pasta med kødsovs. De lidt gammeldagsretter som indeholder sovs og hakket kød er ofte gode til børn. Tilbydes kogte grøntsager, brød osv. i hånden at gumle lidt på. Altså både mad i hånden og supplering med mos, så du er sikker på at hun bliver mæt nok. Vand af kop.
Kan evt. tilbydes lidt frugt, frugtmos med mælk eller lidt grød til dessert inden natten.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 23-24: Ammes og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig. Denne amning kan hun få mere eller mindre imens hun sover eller hvis hun melder sig selv. Hvis du synes det er bedre at hun vågner kl. 02, så kan du naturligvis også amme hende der - men det kan påvirke hendes lyst til morgengrød, hvis hun får mælk både kl. 02 og kl 05 ...
Jeg tænker derudover at det er vigtigt at I hjælper hende med at interessere sig for maden. Det er vigtigt at I spiser sammen, det er vigtigt at I sidder sammen ved bordet, at måltidet er hyggeligt og forbindes med noget rart. Det er vigtigt at I spiser samme slags mad og hun således oplever det som noget fælles.
Ud over at starte med lidt i hånden inden du følger efter med ske, så kan det også være nødvendigt at du hjælper hende med at holde fokus, når skemaden kommer. Du fortæller at hun ofte drejer hovedet, når du kommer med skeen, men hvis du så siger "her" så drejer hun godt nok ansigtet og tager imod. Prøv derfor at skabe kontakt til hende, når hun skal spise.
Når du tilbyder hende mad og hun sidder i den høje stol, så har du mulighed for at sidde foran hende, hun kan spejle sig i dit ansigt og det er rigtig vigtigt. Hun bruger dig altså som et spejl og du må meget gerne åbne munden, når du giver hende mad. Du skal smage på maden, verbalisere positivt omkring det "mmm, mam mam, smager dejligt" osv. så hun ser at det her er nydelse, det er noget godt og når hun ser du putter i munden/åbner munden, så gør hun det også.
Hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Fang så hendes opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik: "mmm mam mam mam, dejlig mad" hun åbner munden (hun spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", hun åbner munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så hun ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting. Når hun så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, en hund der gør, far der kommer ind i køkkenet eller hvad det nu kan være, så bekræft hende i det hun oplever: "Hejsa, der kom far jo...", giv hende lidt vand at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hej skatterpige, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.
Du skal altså virkelig gøre en indsats for at få hende til at spise og holde koncentrationen og man kan godt nogle gange føle sig som en større skuespiller og så må det være sådan. Hvis det er for svært for dig, så må far tager over, når han kan det ...
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.