Brev:
Fantasi og pottetræning
Hej Helen
Julie er efterhånden blevet 2½ år gammel. Hun er ifølge dagplejemoren en meget klog pige, der er langt foran sin alder mht sprog, motorik og forståelse af sammenhænge.
Nogle gange kan hun lave koblinger, der er meget overraskende. Et eksempel er: Julie kan godt lide at se Lazytown på Playhouse. Det er på dansk. Ind imellem har hun fået lov at se nogle af sangene på computeren, hvor de ikke findes på dansk, hun har så hørt dem på engelsk. Særlig en sang er hun glad for. Forleden så vi sangen sammen på dansk i fjernsynet. Hun sidder lige så stille og lytter og siger så: "Mor, de synger ikke, You are a pirate" (som de gør på engelsk). Hun får så en forklaring, og det er det.
Jeg nævner ovenstående forklaring, fordi hun samtidig er en meget følsom pige med stor empati og ikke mindst fantasi. Generelt så fantaserer hun om sine venner, om dragen eller dinosauren. Disse fantasier har jeg spillet med på. Vi har f.eks. dækket op til dinsosaurusen til aftensmad, vi har leget gemme med den, og vi har skældt den ud, når den har lavet ballade.
Men et par gange har jeg oplevet, at hun er blevet bange for sine fantasifigurer. At hun tror, de findes i virkeligheden og gør hende ondt. Eksempelvis fik hun koblet det, at dagplejemoren passede en hund (som ikke var inde, men hun kunne høre den) med, at vi skulle besøge farmor og hendes meget livlige hund, Pippi. Det blev til, at hun "så" Pippi på bordet, og at Pippi bed hende og trådte på hendes tæer. Hun var meget bange og havde brug for, at dagplejemoren forsikrede hende, at hun nok skulle passe på hende.
Da hun kom hjem, snakkede hun stadig meget om hunden, og jeg talte med hende om, at det var noget, hun legede, at det var fantasi, og at hunden ikke var ...
... der. Samtidig læste vi i en bog, der netop omhandlede det, at man kunne blive bange for noget, der kun var i fantasien og snakkede om det.
Er det den rigtige måde at gribe det an på? Altså både at lege med og at forklare/berolige. Og er det normalt? Det skal siges, at hun ikke er helt tryg ved farmors hund. Og at hun også kan græde over sørgelige ting i tv-et, og jeg er derfor meget påpasselig med, hvad hun ser og sørger for at være der, hvis jeg forudser problemer.
Mht til pottetræning, så er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt jeg griber det rigtigt an. I dagplejen bliver hun fast sat på potten en gang om dagen (på samme tid). Hun har tisset et par gange om potten deroppe. Jeg er ikke kommet så meget i gang herhjemme (har ikke travlt, men det kunne være fint, hvis det blev overstået inden start i børnehaven). Jeg har tænkt på ved hver bleskift (som er på næsten samme tidspunkter hver dag) at tilbyde hende at komme på potte. De dage, hvor jeg har gjort det, har hun syntes, det var spændende, og jeg har selvfølgelig respekteret det, hvis hun har sagt nej. Oftest vil hun gerne på potte.
Hun siger til, når hun skal lave pu-ha, men ønsker ikke at komme på potten der, og det respekterer jeg. Hun fortæller ofte også, når hun tisser, og på det seneste er hun begyndt at lege, hun går på toilettet inde på hendes værelse (altså uden at tage bukser og ble af). Det er mit indtryk, hun gør det, når hun tisser. Hun har ofte brug for at blive bekræftet i, at hun gerne må tisse i bleen (efter et uheld i dagplejen, hvor hun havde taget bleen af), hvilket jeg siger ja til og siger, at man også må tisse på potten og toilettet. Det er også gået op for hende, at ikke alle børn har ble på, og at mor ikke har ble på.
Med venlig hilsen
Linda
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.