Svar: Børnehaveskift - 4 år, 11 mdr.
Hej med dig
Uha, det er svært. For på den ene side, så har I jo fuldstændig ret i at hun skal være glad for stedet og føle sig tryg, hun skal opleve sit sidste år som en af de ældste i børnehaven som noget godt og noget der modner hende - på den anden side, skal det jo netop også være tilfældet. Det er jo ikke nok at hun er glad for stedet, hun skal jo også have udfordringer, legekammerater, alderssvarende børn at udvikle sig socialt sammen med.
Det lyder som om at I har gjort meget. I kender institutionen godt, flere af jeres børn har gået der, I har talt for og arbejdet for ændringer uden at der ligesom sker noget og som jeg læser jeres brev, så giver institutionen udtryk for at de godt kan se det er et problem, at tingene ikke fungerer optimalt, de formår bare ikke at gøre noget ved det ... hmm.
Hvordan har deres foreberedelse til børnehaveklasse været for de børn der skal starte nu? I nogle institutioner laver man små hold, tager på ture, besøger skolen, fritidshjemmet osv. når tiden nærmer sig skiftet mellem børnehave og skole - i andre institutioner gør man ingen ting. Hvis de har haft overskud til og har pædagogiske planer de følger for de ældste - både for at vurdere deres parathed til skolestart og for at styrke børnene inden skolestart, så er det godt. Det er et godt tegn at lægge nogle ressourcer her. Hvis de også her står stille og ikke gør noget, så synes jeg I skulle overveje noget andet.
Men hvad muligheder er der så? Hvad findes der af institutioner i jeres område? Det kunne være rigtig godt, hvis I kunne flytte jeres datter til en børnehave, hvor der er en gruppe af børn som skal starte i den samme skole samtidig ...
... med hende. På den måde vil skiftet mellem børnehave og skole til den tid ikke virke så stort, så kender hun jo lidt af de nye børn på forhånd. Det synes jeg I skal undersøge muligheden for.
Det er et svært valg. Jeg mener ikke hun tager skade af at blive flyttet, modsat tager hun heller ikke skade af at blive hvor hun er. Det skader ikke at kede sig, ud af kedsomhed springer fantasien, men der skal naturligvis være nogen at lege med og noget at tage sig til ...
Man må også medtænke om hendes "jeg keder mig" og "kan du ikke være der sammen med mig" osv. mere er et udtryk for at hun gerne vil det samme som de andre hun kender. Hendes storebror går jo i skole, hendes legekammerater som hun plejer at lege med skal starte nu og hendes ønske om at skulle det samme som de andre ligger naturligt nok i luften. Hendes udtalelser kan derfor ligeså godt være et udtryk for den usikkerhed hun føler, som et reelt udtryk for at der ikke sker nok, at hun har brug for andet og mere.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt at I forældre bliver afklaret, så I kan melde klart ud. Der er ingen tvivl om at hun også mærker jeres usikkerhed og derfor vil det være rigtig godt, hvis I kan få undersøgt mulighederne og give hende et svar. Og så sige tingene konkret og som det er "far og jeg har besluttet at ... det mener vi vil være rigtig dejligt for dig". Så er det sådan og så kan både hun og I finde roen ved det.
Jeg kan ikke give jer svaret på, hvad der er den bedste løsning. I må prøve at overveje det igen. Lav evt en positiv og negativliste over at blive hvor hun er og over at flytte og se så hvordan det falder ud.
Fortsat held og lykke med det hele og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"