Annonce

Annonce

Brev:

Selvstændighedsalder og sprog


25. februar 2009

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Selvstændighedsalder og sprog

Hej Helen,

Så er mine tvillingedrenge blevet 18 måneder, og generelt går det rigtig godt med dem. De er motorisk utrolig stærke og hurtige - nogle særdeles aktive drenge. Jeg har dog nogle spørgsmål til håndtering af selvstændighed og til deres sprogudvikling.

For at starte med selvstændighed: Vores ene dreng er blevet meget trodsig de sidste 14 dage. Han bliver fuldstændig hysterisk, når der er noget han ikke må (fx kravle op på spisebordet og stå og hoppe). Han kaster med maden ved bordet og bliver rasende, hvis vi så tager maden fra ham. Når han skal sove, kaster han sin bamse ud af sengen mindst 10 gange, selvom han ikke kan sove uden den. Han er slem til at hugge sin brors legetøj ud af hænderne på ham, skubbe ham, slå ham etc.

Vuggestuen oplever det samme som os. Med andre ord er han virkelig kommet i en selvstændighedsfase. Han vil det hele selv og vil bestemme alt. Han prøver vores grænser af og reagerer med raseri og skrigeri, hvis han ikke får sin vilje.

Jeg ved, at det er helt normalt, men hvordan håndterer vi det bedst? Det er især omkring måltiderne, at jeg er i tvivl om, hvad vi skal gøre. Hvis vi tager maden fra ham, fordi han leger med den og kaster med den, får han ingenting at spise, og morgenmad får han intet af for tiden (de sidste to uger), fordi han bare kaster med den (havregrød). Vi har vist brug for et par gode råd!

Det andet ...


Annonce

... spørgsmål har vi "talt" om før: Sprogudvikling. Den ene dreng (trods-drengen) kan efterhånden sige en del ord og efterligner vores ord uden problemer, ham er jeg ikke bekymret for. Den anden dreng forstår utrolig meget, både enkeltord og sætninger, og vi er gode til at give ham og hans bror opgaver og "ordrer" (er du sød at hente mors hjemmesko; skal vi ud at have en ny ble på; vil du have noget vand), som han forstår uden problemer og handler på omgående. Men han siger stadig kun 2-3 "ord": Mamma for mad, ae-ae (aer mor over håret) og hhrrr (hest, hund), som han har kunnet i 2-3 måneder. Derudover er det bare pludren med de samme 4-5 stavelser med forskellige tonefald.

Vi stimulerer ham meget med ord og lyde, læser bøger, snakker, gentager ord etc. med det resultat, at han forstår en imponerende mængde ord, men han virker ikke interesseret i at gentage dem eller selv bruge dem. Hans hørelse fejler intet, og han har aldrig haft infektion i ørerne.

Jeg ved, at børns sprog udvikles forskelligt, men hvornår skal vi begynde at blive bekymret, og hvor kan man få hjælp, hvis det bliver aktuelt? Han kommunikerer ellers fint med kropssprog, ansigtsmimik, øjenkontakt, pegen etc.

To store spørgsmål - vi glæder os til at høre dine råd.

Bedste hilsener,
Tvillingemor

P.S. Søvnen går i øvrigt stadig helt elendigt, men det gemmer jeg til en anden god gang :-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce