Annonce

Annonce

Svar: Kost, afføring og høj stemmeføring


25. februar 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Nina

Der er ingen tvivl om at forstoppelse og for lidt gang i maven spiller ind og påvirker appetitten. Børn spiser bedste og trives generelt bedst, hvis deres mave fungerer og sådan har vi voksne det jo også :o)

Man kan roligt give Medilax eller Lactulose flere dage i træk. Du kan give det der svarer til 1ml pr kg din datter vejer og ofte er det en fordel at give dosis fordelt over to gange om dagen. Det vil sige, at hvis hun f.eks. vejer 6 kg, så kan du give hende 6 ml - 3 ml morgen og 3 ml aften. Herefter kan man så regulere ind, så mængden passer til barnet og hvis det hos jer fungerer med 5 ml en gang dagligt, så kan du naturligvis sagtens fortsætte med det.

Derudover tænker jeg, at du skal sørge for at variere din datters indtag lidt mere, hun må meget gerne få rigtig mange slags grøntsager, begynde med kød, fisk osv. i grøntsagsmosen og det er fortsat også vigtigt at hun får masser af mælk.

Det vil være en rigtig god idé at tilbyde hende lidt i hånden, som hun kan gnaske på, opbløde med lidt spyt osv. og på den måde vende sig til at det man putter i munden smager af noget, smager forskelligt og faktisk er ret interessant. I kan således starte nogle af måltiderne med at give hende lidt i hånden at gumle på imens du gør grød eller mos klar og så er hun derefter måske mere parat og interesseret i skemaden.

Det er en god idé at starte med lidt blød frugt, det kan være appelsinbåde, blomme, fersken, kiwi eller lignende, som hun kan sidde og sutte på. Anden frugt kan naturligvis også gives, men f.eks. æble er hårdt og knækker meget let og risikoen for at hun får et stykke galt i halsen er større end hvis I giver hende noget, som hun mere sidder og sutter på og suger saften lidt ud af :o)

I kan også give hende en gulerod eller et stykke agurk. En agurk holdes lettest i hånden, hvis I skærer en skive på 1½ cm tykkelse, laver en ring i midten og sætter den på hendes tommelfinger, så sidder den der og er fin at gnave i. Agurk er faktisk også et gammelt husmoderråd mod tandfrembrud, så det kan også være en fordel med den alder hun har :o)

Derudover kan hun tilbydes lidt brødskorper og her er ristede rugbrødsbjælker gode. Glutenindholdet i rugbrød er ikke særlig stort og er derfor at foretrække.

Du kan lave mos af alle slags grøntsager: Gulerod, kartoffel, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Du må gerne begynde at komme lidt kød eller fisk i mosen: Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. Det er en god idé at starte med det lyse kød og så variere stille og roligt efter, hvad I andre får. Så maden på den måde stille og roligt tager udgangspunkt i jeres mad. Det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave ...


Annonce

... kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give hende indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.

Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og hun må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

Det er generelt en god idé at tilbyde både grød og mos, så hun spiser så varieret som muligt. Det er vigtigt også for at holde maven igang ligesom frugt og frugtmos også hjælper til her. Og så som sagt stadig masser af mælk og vand af kop og hjælp hende også til motion. Jo mere hun bliver bevæget og bruger sig selv, jo bedre er det også for maven.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Evt. amning, men hvis det fungerer bedre at amme kl. 01.30 og stå op og starte dagen med grød, så er det også helt fint, så kan denne amning springes over. Sover videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (evt. jerntilskud, det afhænger af hvor meget mme hun får), frisk blød frugt i hånden at sutte på og øve sig mundmotorisk med, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes og puttes til middagslur ca 13.30-14

Eftermiddag 16-16.30: Ammes og kan som om formiddagen tilbydes lidt frugt i hånden her. Hvis hun virker meget sulten, så må du gerne give hende lidt flerkornsgrød med frugtmos. Hold lidt igen med tykmælk og surmælksprodukter, det er meget små mængder hun må få, når hun ikke er mere end 6 måneder gammel. Vand af kop.

Powernap her springes ofte over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, begynder stille og roligt at få lidt af jeres mad, det kan være lidt sovs på sin mos, indmaden af en frikadelle eller lidt laks most ned i grøntsagerne osv. Igen gives lidt brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske med mme og putten til natten ca 19.30. Sover i sin egen seng

Sen aften 23-24: Ammes eller får en flaske og puttes tilbage til egen seng, hvor hun så sover til næste morgen tidlig uden mælk.
- og igen, hvis det fungerer bedre for jer med amning midt nat kl. 01.30 fremfor inden midnat og tidlig morgen så er det helt fint med mig.

Med hensyn til rugbrødshapsere og mad i stykker, så vil de fleste børn være omkring 8 måneder inden de er parate til dette.

Med hensyn til skrig og øvelse, så er det som du skriver fordi hun afprøver sin stemme. Når det bliver for højt, så prøv at motivere hende til at øve andre lyde, som I bedre kan holde ud - prøv f.eks. at lære hende læbelyde,- lyde som "prrr" f.eks. det er også sjovt at lave lyde med sine læber i den alder og er måske bedre for jer at høre på ...

Omkring 8 måneders alderen vil de fleste børn begynde at pludre lidt i stavelser - ma-ma, da-da osv. og her begynder de altså at kommunikere og bruge deres lyde på en anden måde.

Jeg håber at I hermed er hjulpet videre på vej, rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce