Annonce

Annonce

Svar: Vælling før 4 måneder og andet godt


25. februar 2009

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det er rigtig dejligt at du har fået sat din mælkeproduktion i vejret, det er sandsynligvis derfor du oplever at mme ikke har den store effekt, de få gang I har forsøgt med dette ...

Det anbefales ikke at give vælling før 4 måneders alderen og hvornår man kan begynde med andet mad end mælk afhænger af flere forskellige ting. Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Vælling er i princippet det samme som en tynd grød og man bør derfor ikke give det for tidligt. Ønsker man at give barnet noget ekstra før 4 måneders alderen, så bør barnet suppleres med modermælkserstatning, det er ernæringsmæssigt tilpasset små børn. Modermælkserstatning vil normalt også mætte lidt mere end modermælk, således at børn der får flaske ofte spiser med lidt længere interval end børn der brysternæres.

Vælling er det der hedder tilskudsblanding og det betyder at det kan give som tilskud til f.eks. brystmælk, men det betyder samtidig at vælling ikke er noget barnet behøver få - faktisk kan de fleste børn springe vællingen over og gå direkte til grøden som skemad. De ekstra vitaminer, mineraler osv. som er tilsat vælling er i følge sundhedsstyrelsen ikke nødvendige, hvis barnet trives med amning, så kan man roligt springe flaske/vælling over og i stedet begynde med lidt skemad, når barnet virker parat til det.

Fordelen ved at give vælling eller modermælkserstatning er, at det indtages af en flaske, barnet sutter og beroliges ved dette samtidig med at barnet indtager en ret stor mængde. Samtidig er det ofte en lidt blidere overgang for barnets mave end grød eller mos er det. Selvom vælling i princippet er det samme som en tynd grød, så kan det være lettere for barnet at fordøje vællingen end det ofte er at fordøje en stor mængde grød. Vælling anbefales derfor ofte til natten, fordi det giver barnet en mæthed og gør at barnet sover et lidt længere stræk, hvor skemaden, opstarte med grød og mos anbefales i løbet af dagen. Alt for meget skemad inden sengetid kan gøre at barnet sover mere uroligt - tarmene arbejder på højtryk med at nedbryde føden og derfor kan skemaden give mere urolige nætter, hvis ...


Annonce

... det gives inden sengetid og det var jo ikke det man ønskede at opnå...:o)

Et signal på at barnet har behov for andet end modermælk og dermed brug for noget mere mættende kan være at barnet vågner og søger brystet hyppigere og at barnet trods hyppigere amning ikke virker mæt nok. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger maden du spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint, barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.

Din mælkeproduktion vil naturligt blive påvirket når du begynder at tilbyde dit barn andet mad. Det er uanset om det er vælling eller skemad. I begyndelsen vil du amme som du plejer, men i takt med at din datter begynder at spise mere og mere vælling eller grød, så vil din mælkemængde nedsætte sig så det passer til hendes behov. Det betyder at din mælkeproduktion naturligt nedsættes, men det er ikke ensbetydende med at den stopper og I begyndelsen vil du amme fuldstændig som du plejer, der vil ikke være nogen forskel.

Som jeg læser dit brev, så sover din datter faktisk ret godt. Jeg forstår din beskrivelse sådan, at du ammer hende kl ca 21 hvor efter hun sover til kl 02 og her sover hun så igen til kl. ca 8. Det vil sige at hun sover fra 21-02 hvilket svarer til at hun sover 5 timer, herefter spiser hun igen og så sover hun 6 timer. Det betyder at din datter i en alder af kun 14 uger rent faktisk sover igennem, noget man ikke kan forvente af børn før de er omkring 6 måneder. Jeg bliver derfor nødt til at sige, at du således er meget priviligeret i den retning ..:o)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


At hun sover i din seng fra 02 til 08 og du har svært ved at finde ro med hende liggende der, må du prøve at ændre på. Kan du evt. tage tremmerne af hendes seng og stille sengen op til din seng? Så vil du kunne ligge ved siden af hende, lægge en hånd over på hende en gang imellem, når hun havde brug for din beroligelse og tryghed og stadig ville I ligge i hver sin seng.

Det er helt naturligt at hun med den alder hun har, har behov for at mærke at du er der, har behov for din nærhed og tryghed for at kunne sove. Det er fint nok, at du forsøger at lære hende at sove i sin egen seng og om natten kl 02 må du også efter amning lægge hende tilbage i egen seng, men behov for mælk og nærhed er et reelt behov :o)

Når du ammer hende, så prøv om du kan amme hende i tvillingestilling, hvor hun har hovedet ved brystet og vender bagud under din arm. Det kan hjælpe hende til at spise bedre ved brystet, holde bedre fast og samtidig gøre at hun ikke sluger så meget luft.

Håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej og giver lidt idé om hvad du kan forvente :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex

Vugge - vugning, bevægelse

At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.

Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce