Svar: Sover ikke ret godt og mad - 5 mdr.
Kære glade mor
Dejligt at se dit brev og at I har fået lidt mere struktur og rytme ind i dagen. Det gør ikke noget, at dagene fortsat varierer og at din dreng nogle dage sover mere end andre dage. Hvis han nogle dage kun sover 45 minutter af gangen, så går det også, det er helt fint, så indhenter han det naturligt på et andet tidspunkt, hvor du jo også beskriver, at han nogle dage godt kan sove 3 timer i stræk ... :o)
Mit forslag til dagplan er en guidning og ikke en fast plan, hvor barnet skal spise til nøjagtig tid osv. Der må gerne være lidt fleksibilitet, man skal jo ikke være rigid. Men det er fornuftigt at holde fast i de 3 lure dagligt - to lidt længere lure + en powernap og det er også fornuftigt at holde ham vågne i et par timer mellem hver lur, så han ikke sover dagen væk, men netop kommer ind i en rytme, hvor han sover bedre og længere om natten. I sidste ende er det jo nattesøvnen der gavner hele familien bedst :o)
Din dreng er sulten og han nyder at bruge sig selv rigtig meget. Han nyder skemaden og tager godt imod og spiser godt med mælk, så jeg synes at du skal øge ham til skemad to gange dagligt, det vil sige grød til frokost som nu og så grøntsagsmos om aftenen. Når han bliver 6 måneder skal du øge ham til 3 måltider skemad - grød om morgenen, grøntsagsmos til frokost og grøntsagsmos til aften og stadig gerne 5-6 flasker mme ved siden af. Mælkebehovet er fortsat vigtigt.
Omkring 6 måneders alderen må han også gerne begynde at få lidt bløde frugtstykker (appelsinbåde, fersken, blomme og lignende), agurkestænger, brødskorper, ristede rugbrødsbjælker og lignende i hånden. Da han i en alder af 5 måneder ikke må få gluten, så skal du ikke give ham brød nu, men du kan godt forsøge med f.eks. et stykke agurk og se om ikke han vil nyde at gumle lidt på det. Skær en skive på 1½ cm tykkelse, fjern kernerne i midten så der bliver et hul og sæt agurkeringen på hans tommelfinger, så han lettere kan holde på den.
Jeg synes ikke du skal vække ham, når han sover. Han må gerne sove formiddagslur på et par timer, hvis han en dag har lyst til det - men sove meget mere end 3 timer i stræk er jeg enig med dig i at han ikke skal. Så er det en god idé at få ham op, få give ham noget mad, tumle med ham osv. så han igen ikke sover om dagen, men der er aktiv og energisk og i stedet sover om natten. Derfor er det også en god idé ikke at lade powernappen sidst på dagen trække ud, så han ikke kommer i seng i ordentlig tid til natten.
Andre dage vil det være helt fint og acceptabelt at han sover kortvarige lure og at han nogle dage sover 3-4 timer sammenlagt om dagen er helt fint, faktisk lige efter bogen. Det kan være aldersmæssigt rigtig fint med 14 timers søvn i døgnet, altså ca 10 timers nattesøvn og 4 timers søvn om dagen. Nogle børn sover så lidt mindre og andre lidt mere, men det er fint.
Det er altid svært, når børn skifter søvnrytme og adfærd, man bliver naturligt urolig, når barnet pludselig sover anderledes og kortere og når barnet pludselig begynder at græde mere og være mere pylret. Det hører dog alderen til, så en del af det du oplever handler om den udvikling som din dreng går igennem lige nu.
Børn gennemgår forskellige faser i deres udvikling og når man ser på børn, så ligger disse faser nogenlunde præcist, sådan rent aldersmæssigt. Der ligger blandt andet en ...
... fase omkring de 19 uger - det man kalder for 19 ugers spring eller tigerspring, ligesom der også ligger en fase omkring 26 uger:o)
Fasen Valdemar gennemgår lige nu er ofte kendetegnet ved at han bliver mere pylret og kan virke lidt mere småklynkende end du tidligere har oplevet. Han vægrer sig måske overfor visse fremmede, vil helst være hos dig og er stadig også lidt pylret selvom han er på din arm.
Han begynder at kunne bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder han nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden.
Han begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire.
Motorisk begynder han også at vende sig fra ryg til mave og omvendt, og han begynder måske at forsøge at krybe lidt hen over gulvet (ofte baglæns) og dreje rundt om sig selv.
Disse spring er altså tidspunkter hvor barnet udvikler sig både mentalt og fysisk og derfor perioder, som kræver lidt mere omsorg, trøst og nærhed. Denne fase varer nogle uger, så er der ro på igen i et par uger og så omkring 26 uge begynder næste fase så... Alt efter om barnet er født lidt før tid eller født efter termin kan faserne godt rykke sig et par uger.
I kraft af den udvikling han gennemgår, så er han også meget mere bevidst end tidligere. Han er således mere og mere afhængig af en fast soverytme, fast ritual, det gør ham rolig når ting er genkendelige og det er derfor et rigtig godt tidspunkt at arbejde lidt på lidt faste rutiner. Det vil sige faste tidspunkter at tilbyde mad, flaske og så putte ham på en fast måde, at gøre det samme igen og igen gør tingene genkendelige og dermed trygge og hjælper derfor på sigt til større ro.
I er allerede godt igang, lige nu er uroen der og fleksibiliteten lidt nødvendig fordi der sker så meget med din dreng, men det kommer stille og roligt, så hold fast i de gode rutiner I allerede har fået skabt. Og øg ham så i skemad, så han nu også kommer igang med grøntsagsmosen om aftenen, det vil også være med til at holde maven igang :o)
Med hensyn til at putte ham tidligere, så ændrer dette sig normalt omkring 6 måneders alderen fordi han i denne alder vil begynde at kunne nøjes med kun to lure dagligt. Når den sene eftermiddagslur/tidlige aftenlur forsvinder, så bliver det helt naturligt at putte ham tidligere til natten :o) Så på den måde arbejder tiden også for jer ...
Det er en god idé at tilbyde 3/4 dl. grød, så der efterfølgende er plads til mælk i maven og han må gerne drikke f.eks. 100ml mme af flaske efter skemad, kan han drikke mere, må han også gerne det. Han må gerne tilbydes vand af tudkop, hvis han har lettere ved at styre dette.
Planen nu:
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tidlig morgen: Flaske og sover lidt videre
Formiddag: Tilbydes lidt agurk eller lignende at gnaske på, får en flaske mme
Puttes til formiddagslur
Frokost: Grød med frugtmos som topping, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Flaske
Sover sin 3 lur
Aften: Grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten
Sen aften: Flaske og begynder måske herefter at kunne sove igennem uden mælk til næste morgen tidlig
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.