Annonce

Annonce

Svar: Skriger i det samme han bliver lagt i sengen


10. marts 2009

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Camilla

Du har fuldstændig ret i at jeres dreng har en alder nu, hvor der sker rigtig meget med ham udviklingsmæssigt. Han er godt igang med separationsfasen og det betyder at han på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt, samtidig med at han nu er begyndt at kravle og bevæge sig mere ud i verden på egen hånd. Han sidder således ikke længere så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.

Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor har mange børn behov for at man i denne periode sætter sig hos dem, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder kravler både når de er vågne og når de sover. Han får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.

Det er meget vigtigt at I lytter til ham og forsøger at finde ud af når han græder, hvorfor han græder og så vurdere, hvordan I skal handle.

Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge i sengen, putte ham med dynene, holde hænderne på ham og berolige ham, og således hjælpe ham til fysisk ro og overgivelse til søvnen, så han kan slappe af og falde i søvn.

Hvis han græder fordi han er utryg og føler sig forladt, så nytter det heller ikke noget at man går fra ham, her er det vigtigt at man netop tager ham op, giver ham fysisk kontakt, sidder lidt med ham og beroliger ham og så er det sådan man skal gøre. Præcis som I også har gjort, når I har prøvet at vugge ham lidt osv..

Det er dog meget vigtigt at han falder i søvn, der hvor I gerne vil have ham til at sove. Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter ham over i sengen, så risikerer I at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed.

Hvis han er helt ulykkelig og ikke vil ned i sin seng, så vil det være en god idé at tage ham med ind i stuen igen og vente på at han atter viser træthedstegn, hvorefter I så forsøger endnu en gang. Hele tiden dog forsøge at putte ham tilbage i sengen imens han lige når at registrere at han lægges der og forbinder stedet der med at falde i søvn.

Dette kan gøres ved endten at gå til og fra eller ved at blive siddende hos ham. Og hvad man skal vælge afhænger som sagt helt af, hvordan han græder og hvad hans protester handler om.

Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også ...


Annonce

... tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

Hvis jeres dreng klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad han kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis I kan 'træne' lidt uafhængighed med ham, forstået på den måde at det kan være godt at lære ham at I er der, selvom han ikke kan se jer. Det kan han lære ved at I f.eks. leger borte-tit eller gemmeleg og det vil gøre det lettere for ham også på sigt bedre at kunne falde i søvn selv.

Du skriver at han spiser godt og at han sover 2 lure dagligt, dog ofte med en ekstra powernap sidst på dagen. Hans dagsrytme spiller naturligt også ind på hans nattesøvn og derfor vil jeg her skitsere en dagsplan, så I kan se hvordan den dag kan se ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand, mme eller sødmælk af kop

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frugt i stykker, evt. frugtmos (jerntilskud). Vand af kop

Puttes til formiddagslur ca kl. 10 og sover måske kun 45 minutter, max 1 time.

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, rognguf, makrel eller lignende, tilbehør af forskellig frugt og grønt som kogte ærter, majs, gulerod. Må meget gerne få rester af aftensmaden som kogt kylling, ris med karrysovs, pastaskruer og lignende, vand af kop. Kan også suppleres med grøntsagsmos (hjemmelavet eller mos fra glas).


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Puttes til middagslur ca kl. 13.30, sover måske 1½-2 timer - nogle sover lidt mindre, andre lidt mere.

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, frugtmos eller frisk frugt, evt. ½ bolle med smør, ost. Vand af kop

Powernap springes over. Hvis han sover igen sen eftermiddag, skal han senere i seng om aftenen.

Aften 18: Familiemad, udgangspunktet er det I andre spiser: grøntsager, kød, fisk, ris, pasta, sovs. Mos f.eks. kartofler med sovs og giv ham både mad med ske og mad i stykker som han selv kan spise. Vand, mme eller sødmælk af kop.

Kan suppleres med lidt frugtgrød med mælk eller indfør en rigtig godnatgrød, det har mange glæde af i denne alder.

Ammes og puttes til natten ca kl. 20 i sin egen seng

Sen aften 23-24: Ammes og sover til næste morgen tidlig uden mælk.

I 10 måneders alderen vil de fleste børn trives godt med amning 2 gange dagligt, hvis de spiser og tilbydes mad og væske som ovenstående plan. Man må her vurdere om barnet trives bedst med amning aften og sen aften eller om det går bedre med amning aften og tidlig morgen. Den fleksibilitet må være til stede og I kan gøre det, som passer bedst hos jer.

I skal som sagt være opmærksomme på længen af lure i løbet af dagen. Gennemsnitligt vil de fleste børn trives fint med 2½-3 timers lur sammenlagt og hvis han sover efter kl. 16, så må I forvente at den søvn vil æde af selve nattesøvnen. Det vil derfor være en god idé at arbejde på en rytme, hvor den 3 lur helt kan springes over og kan den ikke det, så må man indstille sig på at han måske først er putteklar kl. 21-21.30 alt efter hvor sent han er stået op. Det kan altså også have noget at sige i forhold til hvor let han er til at få til at sove. Ingen kan sove på komando, man er nødt til at føle sig træt ... :o)

Håber ovenstående hjælper jer videre på vej og giver lidt forklaring på hvad der sker hos jer. Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce