Brev:
Bider de mindre børn
Hej Helen.
Jeg er enlig mor til en dejlig dreng på 3 år og 4 mdr. Jeg har været alene med ham fra han var 10 mdr. Han ser stadig sin far regelmæssigt og har et super godt forhold til ham, selv om han bor langt væk. Han er en dreng med stort D, men kan samtidig være sød og kærlig. Som person har han meget selvværd og temperament - og det er nok det, der skaber de fleste konflikter.
Det, der fylder mest på nuværende tidspunkt, er, at han er begyndt at bide de mindre børn i børnehaven. Han flyttede stue for ca 6 mdr. siden, så han nu er sammen med de store børn. Er nu den lille, hvor han før var den store. I den forbindelse holdte han faktisk op med at tryne de andre børn. Men nu er der startet 3 andre børn på hans stue, som er lidt mindre end ham.
Pædagogerne har set ham bide de “små” og nærmest uden grund. Det er næsten som om, han bare synes, de er i vejen. Efterfølgende bliver han ikke ked af det han har gjort, men er klar over, at han har gjort noget, der ikke er ok. Han tænker mest på, om det nu kommer til at gå ud over ham selv. Fx kunne han sige: “må jeg nu ikke være i puderummet mere”.
Jeg har selv observeret ham i situationer med andre børn, når han er til gymnastik. Der kan han, når han suser rundt i salen, pludselig få øje på en, der løber foran ham, og så kan jeg se, at han er “ude på ballade”. Han løber så hen til barnet (oftest piger) og skubber, for bagefter blot at løbe videre, som om intet er sket. Jeg forstår ikke hvad, der får ham til umotiveret at være sådan over for mindre børn...?
Han har en lillesøster hos sin far, som er knap 2 år. Når han kommer hjem fra sin far snakker ham meget om sin søster og er virkelig glad for hende og er blevet meget bedre til at være sød ved hende. Men han er også blevet bidt nogle gange af hende og det fortæller han også meget om, når han kommer hjem. Derfor har jeg valgt, at snakke lidt med ham om, at man ikke må bide, og har prøvet at tage udgangspunkt i hvordan han selv har det, når lillesøster bider ham. Men om han forstår sammenhængen, er jeg ikke sikker på.
Det skal lige siges, at han er utrolig godt med sprogligt, så det er ikke det, der er årsagen til, at han er en bisse ind i mellem.
Har du nogle kommentarer til denne opførsel? Jeg må jo være ærlig og sige, at det bekymrer mig en del.
En anden ting, der fylder, er hvad jeg tolker som hans store selvværd. Han mener simpelthen, at han skal bestemme mange ting. Det er meget forskelligt, hvad det kan være, og det skifter i perioder, men det er sten sikkert, at der ikke går en dag uden en del diskussioner. Jeg tror virkelig, at han mener, at han har ret til at skulle bestemme. Jeg har jo selvfølgelig overvejet, om ...
... det er mig, der har være for lidt konsekvent og sat for få grænser, men det mener jeg faktisk ikke. Jeg vælger mine kampe med omhu og bliver nødt til det for at klare dagen som alenemor, men dermed ikke sagt, at jeg ikke tager de kampe, der skal tages. I børnehaven har de samme opfattelse som jeg har.
Han er også meget kommanderende både hjemme og i bh. Det resulterer desværre i, at de andre børn ikke altid vil lege med min søn. Både fordi han vil bestemme i legen og fordi han rent sprogligt kommanderer. Her har jeg så også søgt lidt indad ift mig selv, men jeg er faktisk god til at spørge på en pæn måde og ikke kommandere, med mindre der er noget, der skal gøres og min søn synes, at det skal jeg ikke bestemme, så siger jeg “jeg vil have, at du….” og som regel en kort begrundelse. Han kan finde på at sige til pædagogerne i børnehaven, at de skal hente hans madpakke fx, som om han virkelig mener, at det skal de da bare gøre, når han nu siger det….
Der kommer mange konflikter ud af dette og det er jeg klar over hører alderen til, men både jeg og pædagogerne i bh, synes det er mere end hvad de fleste børn går i gennem. Han vil fx ikke holde i hånd, når han er ude at gå med bh. Det skal han jo selvfølgelig, men han tager diskussionen med dem hver gang og er absolut ikke tilfreds med udfaldet. Han diskuterer på hele gåturen. Og sådan er det også hjemme - han holder meget fast i det han synes, er det rigtige og bedste for ham.
Hvis han spørger, om han må få en ostehaps og jeg siger: nej, for vi skal snart spise, men du må få en gulerod (eller andet sundt), så bliver han rigtig ked af det (forståeligt nok), men han bliver ved. Og går så selv i køleskabet, hvor jeg må stoppe ham og sådan kan det blive ved i lang tid. For når jeg har sagt nej, så giver jeg mig ikke. Han har også flere gange - både hos far og mor - sagt: “det er mig, der bestemmer!”.
Det der bekymrer mig er, at jeg ikke ved hvordan jeg skal takle alle disse situationer, hvor han mener, han skal bestemme. Jeg har talt med pædagogerne i bh, om at vi ikke skal tage længere diskussioner med ham og bare sige, at sådan er det. Og det synes jeg også jeg gør i mange tilfælde, men det gør ikke rigtig nogen forskel.
Jeg ved jo hvor vigtigt det er at lære at omgå andre rent socialt og det er for mig at se, der min søn har brug for hjælp og støtte. Han skal vide, at der er altså nogen gange, hvor de voksne bestemmer og han ikke kan bestemme. Og det duer ikke at slå, bide, sparke osv og da slet ikke uden grund! Så jeg håber, du har nogle kommentarer og evt. forslag til hvordan jeg kan takle min søn i de nævnte situationer.
Venlig hilsen - og tak for en god brevkasse...
en bekymret mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. januar 2025 | Udvikling | 3 år
Hej Helen Vores datter er nu 3 år og bliver itvivl om hvad der forventes af...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig