Annonce

Annonce

Brev:

Lure om dagen - 5 mdr.


13. marts 2009

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Lure om dagen - 5 mdr.

Kære Helen

Så er jeg tilbage igen - nu med barn nr. 2...

Jeg havde rigtig meget glæde af at kunne kontakte dig, da vi fik vores ældste datter. Hun var det første halve års tid lidt af en udfordring mht søvn om dagen. Det er hun heldigvis kommet efter, og hun er nu 2 ¾ år.

Vi har nu fået datter nr. 2 i slutningen af september, og hun er heldigvis noget nemmere end storesøster. Det skyldes nu nok også vores tilgang til "projektet", og at vi har nogle gode erfaringer med i bagagen.

Det første tre måneder sov vores datter som en engel. Gode lange lure om dagen, fin søvn om natten, hvor jeg var oppe 1-2 gange om natten, og hvor hun ikke havde problemer med at kende forskel på dag og nat. Vi har helt fra tidlig haft en fast rytme på dagen.

Da hun så blev tre måneder, blev hun dårligere til at sove om dagen. Som sin storesøster er hun meget opmærksom på omverdenen, og det er tydeligt, at hvis hun ved et "uheld" kommer til at åbne øjnene, tabe sutten eller lignende, når hun skifter søvnfase, så "glemmer" hun, at hun egentlig er i færd med at sove. Jeg har dog - modsat med storesøster - haft stor succes med at få hende lullet i søvn igen, hvorefter hun kan tage et lidt længere stræk.

Her efter jul synes jeg så igen, at det er blevet sværere at få hende til at holde søvnen, og jeg har konsekvent gået med hende om formiddagen, da jeg alligevel er ude for at aflevere storesøster i vuggestuen, og det giver hende så en god lur og dermed en god start på dagen. Nu er vi så i den situation, at selvom jeg trasker med barnevognen, vågner hun nemt (hvis vi går ind og handler, hvis der kører en lastbil forbi eller lignende), og så kan hun ligge og glo i en evighed, før hun igen overgiver sig til søvnen. Jeg har forsøgt at skærme for lys, men det har ikke gjort nogen forskel.

Efter frokost putter jeg hende indenfor - enten i hendes egen seng eller i voksiposen med vinduet åbent. Men også her er det svært at holde hende sovende. Nogle gange har jeg succes med at få hende vugget i søvn igen i sengen/voksiposen, men oftest ligger hun nu bare og griner til mig efter ca. 45 minutters søvn.

Konsekvensen er at hun er svær at holde gående i mere end 1-1½ time, og så er det jo ikke så mærkeligt, at hun ikke har brug for så lange lure.

Når vi kommer til dagens tredje lur (powernappen sidst på eftermiddagen), er hun nu godt træt, men bliver ganske hysterisk, når vi forsøger at putte hende. Pga. storesøster, madlavning og alle de almindelige praktiske opgaver har vi ikke mulighed for at trille en tur med barnevognen. Så oftest ender det med, at en af os må lukke os inde i soveværelset og vugge hende i søvn i liften (hvilket jeg synes er lidt af et skråplan, når hun ellers altid falder i søvn af sig selv, og hvis jeg er alene med begge børn, er det ret svært for storesøster at blive efterladt i stuen alene).

Vores plan for dagen ser nogenlunde sådan ud:

6,30: Vågner, morgengrød, ligger på legetæppe, bryst

8,30: følger storesøster i vuggestue, hun falder i søvn med det samme, jeg fortsætter med at gå med barnevognen og går til ca. ...


Annonce

... 10,30-11,00. Hvis jeg efter noget tid stiller barnevognen i gården, fortsætter hun nogle gange med at sove

11,00: frokostmos/-grød, leg m.m., bryst

13,30: puttes til middagslur, sover ca. 45 minutter, men kan nogle gange tage en lur på 2 timer

14,30: bryst, leg, storesøster kommer hjem, familiehygge

16,30: puttes til sen powernap, hvor vi oftest må vugge hende i søvn, sover mellem 30-45 minutter

17,30: aftensmad (grøntsagsmos), nattøj på, hygge, bryst

19,30: puttes i egen seng og falder selv i søvn

22,00: "vækkes" og får bryst, når jeg selv går i seng

4,00: bryst og hun falder selv i søvn igen, når hun lægges tilbage i sengen.

Jeg husker fra storesøster, at vi havde samme problemer i forhold til at holde søvnen om dagen og den tredje lur. For storesøsters vedkommende var det som om, at hun blev bedre til at tage nogle gode lange lure, da hun pludselig selv omkring 6 måneders alderen besluttede, at bryst var yt men flaske et hit. Men det er blot mit gæt. Jeg har forsøgt mig med sutteflaske med lillesøster de gange, hvor hun har været "sur på brystet", men det siger hende intet.

Hun er stadig ikke videre mobil, ligger ikke gerne på maven, og jeg tænker, at den manglende "motion" måske kan være en af forklaringerne på, at hun ikke er så træt, at hun bare sover videre. Samtidig synes jeg at huske, at børn sover mere let det første halve år, hvorefter de bliver bedre til at falde i dyb søvn med det samme. For jeg kan vel ikke være den eneste, der er så "uheldig" at få to børn, der blot sover korte lure?

Desværre synes jeg, at hun i weekenderne, hvor storesøster er hjemme, lidt kommer til at styre dagene, da vi "kæmper" for at holde hende sovende. Det ville være skønt at have lillesøster sovende i længere tid (i sin seng/stående i gården), så vi andre sammen kunne lave noget (hvor vi ikke nødvendigvis skal af sted med lillesøster i barnevognen og storesøster i klapvognen for at holde lillesøster sovende).

Men egentlig tror jeg blot, at jeg har brug at få at vide, at jeg intet gør galt og har prøvet de "almindeligste" metoder for at holde søvnen, at nogle gange sover børn blot dårligere/mindre (60 vindunderlige uger var min bibel, da storesøster var lille), og at hun, når hun bliver lidt ældre, nok skal finde ud af at tage nogle gode lure, så der bliver tid til lidt husligt indimellem. Men jeg vil selvfølgelig meget gerne have input, hvis du ser steder, hvor jeg kan sætte ind.

Derudover lige et par konkrete spørgsmål:

1) Hun er enormt lang tid om at falde i søvn, når hun puttes i egen seng – kan det skyldes, at hun puttes for sent/tidligt, eller tager det hende blot tid at falde til ro?

2) Hun hader at blive badet – kun en enkelt gang har jeg badet et glad og opmærksomt barn. Jeg har forsøgt lidt forskelligt, bl.a. indsats til badekarret, koldere/varmere vand, men det har ikke gjort nogen forskel. Stort set lige så snart hendes storetå rører vandet, skriger hun fuldstændig hysterisk. Har du nogen forklaring/bud på, hvad der er galt, og går det mon bare i sig selv på et tidspunkt?

De bedste hilsner,
Mor til 2

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce