Brev:
Hvordan lærer vi vores søn at falde i søvn selv?
Hej Helen.
Ja, så er det blevet tid til et råd igen.
Magnus er nu blevet noget større siden sidst, så først får du lige en opdatering.
Magnus er nu 2 år og 4 måneder. Han har siden, i rigtig lang tid, fået lov til at falde i søvn i vores seng. Det startede med, at han kom ind i sengen om natten og ja så rykkede det sig.
Vi er helt bevidste om det, det var et valg vi, og især jeg tog, simpelthen for at få min nattesøvn, da Morten (min mand) indimellem er på nattevagt. Og da han først begyndte at sove igennem da han var over 1 år.
I starten gik det fint med at lægge Magnus i vores seng, og så sov han så snart han ramte puden.
Men det udviklede sig stille og roligt til at vi måtte ligge der lidt osv. Den seneste tid (i hvertfald nogle måneder) har vi ligget og hyggesnakket og ja derefter ligget ved ham, til han sov.
I oktober måned flyttede Magnus og jeg hjem til Aalborg før far, som lige skulle blive i Odense og arbejde et par måneder mere. Derfor besluttede vi, at vi ville vente med "kampen" til vi igen var samlet alle sammen.
Vi har så snakket meget om, hvad vi vil. Magnus er og har altid været meget følsom. Han har et stort behov for knus og kram og ja kropskontakt. Som helt lille kunne han kun falde i søvn på maven af os.
I noget tid blev vi ved med at hyggesnakke og ligge hos ham, da vi også selv syntes, at det var rigtig hyggeligt. Det var en god måde at runde dagen af, og om dagen er han i gang konstant, så vi nød, at han lå stille og ville snakke.
Men nu er vi nået dertil, hvor det er lidt træls, at skulle ligge dernede i en time ca. Det er jo blevet længere og længere tid og ofte ender man jo med at falde i søvn.
Vi har købt en stor seng til Magnus, så han kunne komme ud af tremmesengen, som han længe ikke har villet ligge i, men vi har indset, at det at få ham i eget værelse igen, har lidt lange udsigter.
Fornylig, da jeg var ude med en veninde, tog Morten kampen. Dvs. det var ikke en kamp. Han havde aftalt med Magnus, at han selv skulle falde i søvn, men så måtte gøre det i mors og fars seng. De havde snakket om, at han var en stor dreng og de havde ...
... aftalt, at dørene stod åbne, så Morten kunne høre ham.
Det gik overraskende godt - Magnus sang i en time og Morten var kun nede og give sut en gang.
To dage senere skulle jeg så på, da Morten skulle på vagt. Det gik over al forventning, han sang igen og faldt selv i søvn.
Men... nu går det ikke længere. Jeg tror, at det var nyt og spændende i starten og det er det ikke længere.
Når Morten er på vagt er han helt ulykkelig. Jeg render ned til ham hele tiden og han bliver mere og mere ulykkelig. Jeg ved godt, at de godt kan tåle at ligge og græde lidt, men han bliver simpelthen så ulykkelig. Han er virkelig morsyg og jeg ved godt, at det er den navlestreng, som skal cuttes før dette lykkes. For...ja jeg bukkede under - en aften sang jeg for ham til han sov og ja senere for nylig lagde jeg mig hos ham.
Morten har også været her, hvor han har givet op, fordi Magnus vil have mor og er ulykkelig, og ja så er vi sammen blevet enige om, at jeg skulle ligge mig hos ham.
Så ja lige nu gør vi noget rigtig dumt. I dag f.eks. startede Morten med at sige at han skulle sove selv osv. og ja var nede nogle gange mm. og så giver vi alligevel op til sidst. Jeg ved, at det er det dummeste, vi kan gøre, for så ved Magnus, at han kan få noget ud af græde.
Det skal siges, at Magnus i Odense gik i vuggestue og det var godt nok, men han havde svært ved at give slip på sin mor og så kom strækken mm.
Nu har han så været i dagpleje heroppe, hvor det ikke har kørt ordenligt i 5 måneder - det er nærmest blevet værre.
Vi er derfor, af flere årsager ved at flytte ham, fra hans dagplejemor. Han er pt. ved en vikar, hvor det går rigtig godt.
Det er både for at fortælle, at han er midt i et skift nu, men det er også for at forsøge at beskrive, at han meget er mors dreng. Jeg vil rigtig gerne have råd til at give slip eller hvad jeg skal kalde det. Far er blevet mere populær, og han sover også gerne hos farmor og farfar, men ellers er der ikke andre der dur og det er ofte mor fremfor far.
Ja, det var vist det. Det blev lidt langt. Jeg håber, at det giver mening, og at du kan hjælpe os.
Mange hilsner Signe
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.