Brev:
Den mad, den mad ...
Hej Helen
Tak for dit tidligere svar.. Det er noget tid siden jeg sidst har skrevet, men synes nu det var på tide, at lade høre fra mig, hehe.
Zacharias er nu blevet 13 mdr., han begyndte at gå en uge inden han blev et år og han kan sige "hej" og "vov vov" (ved dog ikke helt om han er klar over, at det er en hund). Så generelt går det rigtig fint med ham, og her kommer det så:
Men... Han spiser fortsat ingenting..
Han er dog nu kommet over på den samme rugbrød som os, men han vil ingen og jeg mener INGEN aftensmad have. Jeg har i den sidste måned ikke gidet kæmpe med ham og har derfor lavet enten havregrød eller øllebrød til ham som han har fået når vi fik aftensmad og så en flaske inden han bliver puttet (200 ml vælling)... Ja, flasken har vi fortsat ikke vænnet ham fra, da han ikke bliver mættet nok ellers..
Hvad stiller vi op med et barn, der ikke spiser? Jeg er meget bekymret for om han får de vitaminer og mineraler osv., som han skal have.. Eller det er jeg faktisk sikker på han ikke gør.
Det beskedne udvalg af frugt som han hidtil har villet spise (vindrue, banan eller pære) gider han heller ikke mere. Nu kigger han bare på os og smider det så på gulvet. Og når vi mader ham med noget aftensmad spytter han det ud igen uden overhovedet at smage eller tygge på det. Og sidde og gnave på noget selv gider han heller ikke. Det ryger også bare på gulvet. Og det er ikke fordi han ikke er sulten. Han bliver altid fuldstændig elektrisk når han ser flasken.
Det er alt andet end hyggeligt når vi spiser til aften. Og ofte får enten min kæreste eller jeg stort set ingenting spist fordi Zacharias kaster sig rundt i sin højstol og græder og pylrer. Hvis ikke han har noget at lege med som han synes er ...
... interessant kan vi slet ikke få noget mad i ham. Så snart han mister interessen for legetøjet ryger det på gulvet og det samme gør maden (når han endelig gider spise bare lidt). Jeg har aldrig set andre børn end ham opføre sig på den måde når de skal spise og jeg ved godt man ikke skal sammenligne, men jeg tænker bare på, hvad det er jeg gør galt siden han er så uinteresseret i mad?
Jeg synes det er så frustrerende at lave alt muligt forskelligt mad og det så bare bliver spyttet ud og smidt på gulvet. Jeg vil jo så gerne have han spiser. Rugbrød er stort set det eneste han ikke fuldstændig har mistet interessen for, men ellers kan han ikke lide noget af det vi serverer. Et lille udvalg af det han ikke kan lide:
Lasagne, Fiskefrikadeller, Pasta med kødsovs (og i det hele taget kan han ikke lide pasta i noget afskygninger), Kød (spiser stort set kun laks og rejer), tærter i alle afskygninger, boller, ost, appelsin, kiwi, agurk
En aften lavede jeg en rodsellerisuppe, som han overraskende nok godt kunne lide, men jeg kom i tvivl om, om han må få det eftersom der skulle 1 ½ dl. hvidvin i.. Ved du hvor hurtigt alkohol fordamper? Det er fra en kogebog med opskrifter til børn, så jeg regner med der ikke sker noget ved det, men er det anbefalelsesværdigt?
Nå, det var lige en biting... Alt i alt savner jeg bare nogle gode råd til, hvad vi kan gøre for at hjælpe ham? Jeg synes efterhånden det er ret svært at finde på ting at lave til aftensmad. Er det bare en fase som børn på hans alder gennemgår eller hvad? Og hvor længe står det på? Og hvordan tackler vi det når han smider med maden og spytter det ud? Skal vi bare lade som ingenting eller skal vi reagere på en eller anden måde?
Jeg ser frem til dine gode input :o)
Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.