Svar: Putteritualer - 1 mdr.
Kære Helena
Tillykke med jeres lille datter:o)
Når små børn er meget vågne og enten ligger og kigger, eller hvis de græder og tydeligt har svært ved at finde ro, så skal man altid overveje om barnet får mad nok ...
Du fortæller at din datter gerne vil være ved brystet hele tiden og at du synes det er hårdt ved dine brystvorter, du fortæller også at du derfor forsøger at begrænse hendes sutten ved brystet til 15 minutter hver 2 eller hver 1½ time.
Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt, hvis din datter dier hos dig med 1½-2 timers mellemrum, men det gør hun sandsynligvis fordi hun har behov for lidt mere mad og netop ved at die mere hyppigt så øges din mælkemængde. ved at blive lagt til hyppigt, så viser hun ligesom din krop, at mælkemængden skal sættes op, at du skal producere lidt mere til hende.
Derfor kan det også være et problem, hvis du tager hende fra og ikke lader hende spise færdig ved brystet ... Det er svært at sætte tid på en amning, for nogle børn kan sagtens spise færdig på 15 minutter, men andre børn skal have ½ time og det er meget vigtigt at hun får lov til at få 'tømt' dit bryst.
Sådan kalder vi det - 'tømme brystet' - i princippet er det forkert, for der vil hele tiden være mælk. Men det er sådan at mælken består af flere forskellige dele og det er vigtigt at hun får alle dele med ud.
Den første mælk hun får er meget vandholdig og den slukker tørsten (den ligner skummetmælk), derefter kommer en mere hvid mælk, hendes egentlige mad (den ligner letmælk) og tilsidst kommer en fed mælk, som minder om fløde. Hvis man giver barnet lidt fra den ene side og lidt fra den anden side, så risikerer man at barnet får for meget af den vandholdige mælk og for lidt af den fede fløde og det giver uro i maven. Derfor er det vigtigt at barnet får lov til at spise effektivt og længe på et bryst af gangen, så man er sikker på at barnet har fået så meget mælk ud fra et bryst som det har behov for.
Herefter kan du så skifte din datter, når hun bliver skiftet vågner hun lidt op, forbrænder lidt energi og vil derfor ofte have behov for amning igen bagefter. Derfor kan du efter skiftning så tilbyde hende modsatte bryst og først derefter putte hende til lur.
Det vil sige, at du i løbet af dagen skal forsøge at tilbyde hende mælk fra begge bryster imellem hver lur, både for at få stimuleret din mælkemængde yderligere og også for at hun så ikke behøver søge brystet helt så hyppigt om aftenen og for at hun ikke længere ...
... behøver være vågen 7 timer i træk - det er alt for meget for sådan en lille pige :o)
Når du putter hende, vil det være rigtig fint, hvis du kunne svøbe hende, gør det at du svøber hende inden du lægger hende til brystet anden gang, tilbyd hende en sut og læg hende så fra dig stille og roligt.
Jeres datter her et naturligt stort behov for tryghed. Det er naturligt i forhold til hendes alder og det vil ændre sig i takt med at hun bliver ældre. Det er dog uholdbart i længden, hvis hun kun kan sove i jeres favn og derfor er det helt relevant at I hjælper hende til at lære at sove i sin lift, vugge eller hvad I nu har. At svøbe hende vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af jeres arme. Det er naturligt at hun protesterer, når hun lægges fra en varm favn ned i en kold seng. Derfor er det vigtigt at hun er svøbt så forskellen mellem de to ting udlignes og hun mærker ikke skiftet så stort.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når I lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Det er derfor vigtigt at I flytter hende i seng/lift, ret hurtigt efter hun er stoppet med amning. Det er ikke nogen god idé at sidde med hende i en ½ time før I lægger hende fra jer.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Du kan se at hun har svært ved at holde fokus, øjnene kører rundt i hovedet, hun er tung, afslappet i kroppen. Stille og roligt putter du hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun får sin sut. Brystet udskiftes med sutten. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
På den måde kan hun lære at sove uden at være i favn og det vil være rigtig dejligt for jer alle:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.