Svar: Mad til hård mave

---

Kære Stine

Tillykke med de 6 måneder og dejligt at I nu atter kan se frem mod lysere tider :o)

Det er rigtig fint at du bruger lidt grød som basis til grøntsager i en overgang, for at få lillepigen til at spise mere varieret. Men stille og roligt bør hun naturligvis få flere forskellige grødtyper og du må meget gerne give hende øllebrød, havregrød eller flerkornsgrød - sidstnævnte kan du lave selv ved at blande forskellige former for gryn, flager og mel. Du kan f.eks. lave grød af havregryn, hirseflager og rugmel ...

Det er rigtig godt at hun er glad for sveskemos, det er ofte godt til at holde lidt gang i maven og derudover vil dt måske være med til at vende hende til at spise lidt mere frugt. Netop indtag af frugt er også godt, når barnet har problemer med forstoppelse. Nu hvor hun er 6 måneder må hun få alle slags frugt og bær, men hold lidt igen med banan, som kan virke lidt forstoppende. Du må også gerne give hende frisk frugt i hånden, som hun kan sidde og sutte på, det kan være appelsinbåde, fersken, blomme, kiwi, melon eller lignende. Altså de lidt blødere frugttyper. Sådan noget som æble, knækker hurtigt og kan sætte sig fast i halsen ... :o)

På samme måde kan du også give hende ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende i hånde, som hun kan gumle på, opbløde med spyt og øve sig mundmotorisk på.

Hendes grøntsagsmos kan nu laves af alle slags grøntsager, og ofte rodfrugter er gode til at holde lidt gang i maven. Det er dejligt at hun er glad for grøntsager, du kan lave mos af alt: Gulerod, kartoffel, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat, hun må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Kød i mosen kan være: Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. Det er en god idé at starte med det lyse kød og så variere stille og roligt efter, hvad I andre får. Så maden på den måde stille og roligt tager udgangspunkt i jeres mad. Det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan som sagt også give hende indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.

Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og hun må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

Pas på at grød og mos ikke bliver for tørt, tilsæt mælk, fedtstof og brug gerne lidt sovs på grøntsagsmosen, hvis I andre får det. Det giver også smørrelse til maven.

Derudover skal du naturligvis stadig medtænke at hun skal have masser af væske i løbet af dagen, aften og fortsat også tidlig morgen :o)

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre i mors seng.

Morgen 7.30: Havregrød eller anden form for grød, varier mere og mere mellem grødtyperne, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, det kan være f.eks. appelsinbåde, fersken, blommer eller lignende, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med lidt kogt kød eller fisk i mosen. Tilbydes agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca 13

Eftermiddag 16: Flaske og tilbydes igen lidt frugt i hånden at sutte på ligesom om formiddagen, hun må også gerne få lidt frugtmos, hvis hun har brug for lidt for at holde gang i ...

---

---

... maven :o)

Powernappen begynder hun at springe over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det betyder at hvis du laver kartoffelmos med sødmælk, så kan I alle spise det samme. Hvis du laver lidt tomatsovs eller andet, så må hun også gerne få lidt af dette på sin mos, ligesom indmaden af en frikadelle også kan moses ned i grøntsagsmosen. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30 i sin egen seng

Sen aften 23/01: Flaske x 1 og sover videre i sin egen seng

Det kan være en god idé at bibeholde flere flasker i løbet af dagen ( i denne plan indgår fortsat 6 flasker dagligt) netop for at være sikker på at hun får væske nok. Derudover skal hun naturligvis også have vand af kop til sin mad.

Og så helt konkret til dine spørgsmål:

---

---

---

Du kan give Grøn allomin som udelukkende modermælkserstatning, den er fuldgyldig og nogle børn trives bedst med kun at få den. Du kan også give 1-2 flasker dagligt, og så bibeholde den vanlige erstatning ved siden af, sådan er der nogle børn der har det bedst.

Du må meget gerne give hende mere kornholdige og grovere produkter, meget mere familiemad osv. fordi det er med til at holde gang i maven. Husk dog at et stort indtag af fibre også kræver et stort indtag af væske, så vær sikker på at hun drikker nok.

Og ja, du må gerne give laktulose dagligt i en længere periode indtil der er styr på maven. Og en længere periode er måneder. Nogle børn får det i ½-1 år! I takt med at barnet begynder at spise mere og mere varieret, får mere og mere familiemad, så vil man normalt kunne skrue indtaget af laktulose ned og så holde gang i maven via kosten. Det er her vigtigt at man netop nedtrapper laktulosen og ser hvordan maven reagerer og ikke bare stopper fra den ene dag til den anden.

Og med hensyn til storebror, så tænker jeg om du nogensinde har hørt om det man kalder for Toddlers diarre? Du beskriver jo en dreng som har haft løs afføring mere eller mindre altid og nogle gange kan dette skyldes netop diagnosen 'Toddlers diarre'. Det ses normalt hos børn i 1-2½ års alderen, men kan naturligvis også forekomme hos ældre børn og det kan her være en rigtig god idé at se på hvordan barnets mad er sammensat.

Omkring Toddlers diarre skriver sundhedsstyrelsen: "Kronisk uspecifik småbarnsdiarre, Toddlers diarre eller 'ærter-gulerødder'-syndromet, skyldes oftest for meget fiber, frugt eller saft og juice i kosten, der giver en livlige tarmmotorik. En kostændring med færre fibre og mindre mængder frugt, saft og sukkerholdige fødevarer som fx morgenmadsprodukter kan hjælpe på problemet. Varer symptomerne ved trods kostomlægning, og bliver barnets trivsel påvirket (hyppigst vægt – sjældent længde), må andre årsager overvejes (infektion med bakterier eller parasitter (orm eller Giardia Lamblia), fødevareallergi (symptomer fra flere organsystemer (fx hud/tarm, tarm/slimhinder)), eller malabsorption." Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005.

Selvom Emil nu er næsten 4 år, så har han altid haft problemer med løs afføring skriver du ... Du skriver også at han spiser sundt og godt, men spiser han f.eks. forholdsvis mange fibre og får han meget lidt fedt? Du kan også overveje om han reagerer på mælk eller andre fødevarer. Jeg synes det er relevant at drøfte det med lægen, når han næste gang skal til helbredundersøgelse - det skal han jo, når han bliver 4 år :o)

Til begge børn skal du være opmærksom på at man i øjeblikket taler meget om at give børn probiotika. Nestle har lavet grødprodukter som indeholder dette (til lillesøster) og man kan også købe bifiform minidråber (storebror) som er mælkesyrebakterier i flydende form, en kur der kan hjælpe til at stabilisere maven.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---