Svar: Fodtøj, madvaner, søvn og hudpleje
Kære Lene
Det vil være rigtig godt, hvis Jonathan fik sig et par sko, nu hvor han rejser sig og så småt begynder at gå. Da vi går den lysere tid i møde, så vil det være helt relevant at han får et par sko som også kan bruges udendørs og derfor skal det være et par 'begyndersko' med vandtætte skridsikre såler.
Skoene skal være fodformede, så der er plads til tæerne og fodens naturlige bredde. Indersiden skal være lige, så storetåen ikke presses indad og skoene kan evt. have en lille smule svangstøtte. Det er vigtigt med fast støtte i hælen og så skal skoene kunne snøres enten med snørebånd eller velcro, så de sidder rigtigt fast på foden. Sålen skal være vandtæt og bøjelig, så fodens muskler fortsat kan arbejde og så må skoen ikke være for tung.
Det er altid en god idé at købe de første par sko i en forretning, hvor man kan få vejledning og finde et par, som passer godt.
Indendøre er det fortsat godt med små skindfutter på fødderne, det vil sige små bløde sutsko i skind med skridsikker sål, som f.eks. Bobux eller Fuzzies men udenfor har han brug for en mere rigtig sko med rigtig sål, som har mere støtte og som kan holde lidt vand mv. ude og fødderne lidt mere varme i forhold til vind og vejr.
Med hensyn til mad om eftermiddagen, så er det rigtig godt, at tilbyde ham lidt grønt og måske en frikadelle eller lignende (rester fra aftenen i forvejen) om eftermiddagen. På den måde sikre du ham fortsat et vist indtag af kød og grønt, som ofte er det aftensmaden indeholder og så gør det ikke så meget, hvis han i en periode ikke spiser så meget til selve aftensmåltidet. Det vigtigste er at han spiser varieret, så betyder tidspunkterne lige nu mindre.
Det lyder hos jer som en overgangsfase og som om at han lige skal have tid til at vene sig til den nye hverdag med kun en lur og masser af oplevelser, som også trætter.
Med hensyn til at sove længere om morgenen, så kan I ikke gøre så meget ved dette lige nu. Man kan godt gå ind og pille ved det indre ur, men det kræver at man ...
... flytter lidt på hele dagens rytme og da han lige nu er igang med at skulle vende sig til kun at sove en gang dagligt, ja så skal der ikke pilles ved andet. Han er naturligt træt kl. 19 og falder derfor i søvn og sover til kl 05 ... sådan er det :o)
Tag ham evt. ind til jer kl. 05 og put lidt med ham for at se om I så kan trække tiden lidt. I weekenden kan I stille en tallerken med lidt frugt og et glas vand (drypfri kop) frem til ham, som han så måske vil spise når han vågner og på den måde kan I måske være heldige at få ½ time ekstra.
Dejligt at ammestoppet er forløbet uden problemer og at I har jeres aftener for jer selv. Hold fast i det positive :o)
Med hensyn til babyprodukter, så findes der rigtig mange gode på markedet men også rigtig mange dårlige. Det bedste man kan gøre er at læse indholdsdeklarationen og se hvad den indeholder af forskellige stoffer. Man skal gå uden om alt hvad der hedder parfume og parabener.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er en god idé at købe produkter som bærer svanemærket eller blomsten. Man skal være opmærksom på at produkter som sælges som 'naturlige' eller med 'økologiske olier' eller 'æteriske olier' eller lignende ikke altid er gode for børn.
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede. Nogle 'naturprodukter' indeholder så stor en koncentration af æteriske olier (parfumestoffer) at det kan være sundhedsskadeligt for børn.
Det kan være en jungle at finde ud af hvad man skal købe, så hold fast i at svanemærkede eller blomstermærkede produkter kan være godt og hvis producenten skriver "fri for parabener og parfume" så er det også et godt valg. Apoteket har flere muligheder, man kan også købe produkter som f.eks. Derma. Det sælges i de fleste supermarkeder.
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.