Svar: Bekymret om det er tegn på autisme

---

Kære mor

Det er forfærdeligt at du går rundt med en bekymring om at din datter har autisme og din bekymring skal naturligvis tages alvorligt og jeg synes derfor det er helt relevant at du drøfter det med en børnelæge, hvor I bor.

Men når det er sagt, så er der dog intet i det du fortæller mig som gør mig særlig bekymret. Alt hvad du beskriver kan være fuldstændig normalt og behøver bestemt ikke være tegn på autisme!

I dag diagnosticerer man normalt først børn med autisme i 3 års alderen. Man kan dog godt give børn en diagnose tidligere og sige at barnet har det man kalder 'tidlige tegn på autisme', men der vil så her ofte være mange ting som gør sig gældende og det man ofte ser (og som netop er årsagen til at man ikke kan vurdere det hos en pige på 12 måneder) er barnets evne til at indgå i sociale sammenhænge.

Autisme er det man kalder for en udviklingsforstyrrelse og det betyder at børn med autisme ofte vil have en begrænset udvikling i deres sprog og i måden de kommunikerer med andre på. Det har meget svært ved at indgå i et socialt fællesskab, i en samtale med andre og i det hele taget svært ved at finde ud af, hvordan man er sammen med andre mennesker.

Børn med autisme kan også have helt specifikke problemer, som handler om sanse-, spise- og søvnforstyrrelser og så kan de have en meget stereotyp måde at gøre ting på, hvor de gentager ting igen og igen. Det er måske dette du har læst om, som giver dig bekyming omkring din datters 'ivrige bevægelser med armene'..? Hos børn med autisme ses det ofte mere som at de sidder og 'dimser', at de f.eks. bliver ved med at slå deres legetøj ind i hovedet, altså har det man kalder selvskadende adfærd eller repetetiv adfærd - de gør det igen og igen, og kan virke som værende i ...

---

---

... deres egen verden.

Jeg kan naturligvis ikke via brev hverken af- eller bekræfte hvorvidt din bekymring er reel eller ej og som jeg startede med at sige, så synes jeg du skal drøfte din bekymring med en læge. Det er altid godt at få vendt sin bekymring med en fagperson, der kan se din datter - og hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Da det er dit 3 barn, så har du naturligvis noget at sammenligne med og som mor må man lytte til sin fornemmelse. Men børn er også forskellige og søskende er meget forskellige og udvikler sig meget forskelligt - trods de samme gener :o)

---

---

---

Det er normalt at nogle børn først smiler bevidst omkring 8 ugers alderen. Det er også helt normalt at kravle når man er 9 måneder - mange børn kravler ikke før mellem 9-12 måneder og det er normalt at begynde at gå, når man er omkring et år. Faktisk siger man at barnet helst skal begynde at gå, inden det er 18 måneder ...

Det er dejligt at hun leger med dukker, giver dem sut, smiler til alle osv. ligesom hun også leger bortetit, løfter armene og viser hvor stor hun er og i det hele taget indgår i en almindelig dialog, har en fin kontakt osv. Det lyder alt sammen rigtig godt.

Hendes ivrige bevægelser, kan sagtens være et udtryk for spænding, opmærksomhed og ja - iver. Det behøver ikke betyde noget og hun lyder jo ikke som om at hun forsvinder væk, at hun slet ikke er nærværende, når du oplever dette. Du kan evt. prøve at filme det, når det sker og så vise det til jeres læge. Det er altid lettere at vurdere om noget er normalt, når man kan se, hvad det er der tales om.

Jeg håber mine tanker giver lidt ro og tal så med lægen omkrnig din bekymring. Altid hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt :o) Det skal nok gå alt sammen, stort knus herfra.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---