Svar: Soverytme for to børn
Kære Forældre
Begge jeres drenge har behov for mere mad i løbet af dagen og de har behov for flere måltider dagen igennem. De kan stort set spise det samme og det er vigtigt at de begge får rigtig mad, mad som I andre også spiser.
Til den yngste skal der naturligvis fortsat suppleres med lidt mos osv. ved siden af maden i stykker, hvor den ældste sagtens kan spise maden som den er. Men de skal have samme mad.
Derudover så er det meget vigtigt at I ændrer strategi omkring putning. Du fortæller at jeres store dreng i en alder af 2½ år fortsat får en flaske med mælk. Det skal han ikke have mere, det er han alt for stor til. Flaske bør stoppes i 1 års alderen og det er en dårlig vane og meget uhensigtsmæssigt for hans tænder. Mælkesukker kan ødelægge tænderne.
Det er fint at han får en godnat historie, men I skal her være konsekvente omkring hvor meget I læser og I skal holde fast i at I kun læser den ene historie eller de to små bøger I nu har valgt. Derefter skal han lægge sig til at sove og det kan han sagtens fordi I er der, passer på ham osv.
Det er samtidig vigtigt at I fortæller jeres ældste dreng, at der ikke sker noget spændende nu, at I har noget praktisk I skal have lavet og at I derfor ikke er til leg, underholdning, sjov osv. Det er sengetid. Det samme skal I faktisk gøre i forhold til jeres yngste dreng, han skal også puttes i sin seng og han skal også lære at falde i søvn uden at få bryst. Da han er 10 måneder nu skal I ikke begynde at erstatte brystet med en flaske, men kan amme ham 2 gange dagligt og så skal han puttes inden han når at falde i søvn ved brystet.
I skal vurdere, hvordan jeres drenge reagerer, når de bliver puttet. Hvis barnet er ulykkeligt, bange for at man går rækker armene op og signalere ”gå ikke fra mig” så skal man ikke gå, men prioritere at være hos barnet og give den ro som barnet har behov for. Børn som klynger sig til deres forældre for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.
Hvis barnet søger underholdning, gerne vil lege og opfatter ens tilstedeværelse som sjov og nu skal der ske noget spændende, så er det en god idé at gå. Man skal stadig putte barnet kærligt, fortælle at nu skal det sove osv. og så går man. Man går altid kortvarigt, et interval på ca 3 minutter er passende, herefter vender man tilbage for at vise barnet at man stadig er der og at det roligt kan lægge sig til at sove.
Nogle gange, især ved store børn som jeres ældste dreng, så har barnet svært ved at sige godnat til dagen. Hvis man bliver der, så bliver barnet i tvivl om hvorvidt det skal sove, hvis man går, så føler barnet sig utryg og bliver ked af det, protesterer højlydt. Her er det en god idé at være i nærheden, lave noget praktisk og signalere at der ikke sker noget spændende nu samtidig med at man så verbalt kan betrygge barnet og fortælle hvad man vil have barnet til ”jeg er lige her, læg du dig ned”. Netop det at have noget praktisk at tage sig til sender et signal til barnet om at man ikke bare sidder og venter på at det skal sove. Barnet kan spørge ”er du der?” og man kan svare igen ”ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove”.
På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.
Da drengene sover i samme værelse, så kan I sætte jer på værelset, bede drengene lægge sig ned i deres senge og så sidde og læse lidt højt for dem samtidig. Starte med at putte i sengen, vurdere om I skal blive siddende lidt, holde i hånden, læse en bog, synge en sang eller lignende. Herefter går I og det lyder hos jer som om at det kunne være en god idé at holde sig i nærheden og lave noget praktisk. Så kan I sige til jeres ældste dreng "jeg skal lige ordne noget vasketøj, så kommer jeg igen" og når han siger "jeg kan ikke sove", så siger I - "det er okay, du skal bare ligge i din seng og slappe af, jeg kommer igen lige om lidt". For der er ingen der kan sove på kommando, heller ikke jer, men man kan godt ligge og slappe lidt af. Og til den yngste kan I også sige "læg dig ned", hvis han rejser sig op, han har dog måske stadig behov for at I rent fysisk hjælper ham med at blive lagt og finde roen.
I skal naturligvis medtænke om tidspunktet for putning er passende og det afhænger af hvor meget drengene sover om dagen. I skriver at jeres ældste dreng sover i institutionen, men ikke hvor længe. I forhold til hans alder, så skal han ikke sove særlig længe om dagen. Da han står op kl. 7 og I sandsynligvis gerne ...
... vil have han bliver puttet omkring kl. 20, så skal I regne med at han ikke skal sove mere end 1 time til max 1½ i løbet af dagen. Sover han mere end dette, så vil han naturligt ikke være parat til at komme i seng allerede kl. 20, men vil som nu være vågen til 22...
Lillebror skal have to lure dagligt, sammenlagt 2½ time og så vil han også kunne blive puttet kl. lidt i 20 og stå op kl 07 og derudover er det enormt vigtigt at han ikke længere får bryst hele natten. Jeres dreng lyder altså til at være dybt afhængig af mors bryst for at kunne sove og det lyder som om at I har giver ham (og jer selv) den vane, at være der og komme brystet i munden på ham, igen og igen og igen og igen ... Det er den vane I skal bryde, det er slut med al den amning og han får alt for meget mælk og for lidt rigtig mad på den måde og så giver det dårlig søvn til hele familien.
Problemet hos jer opstår fordi vi alle har brug for det der hedder søvnassociationer. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øjesom er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociation handler om at barnet lærer at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer i jeres søn alder, handler om at han f.eks. kun kan sove, hvis han får bryst og falder i søvn med brystet i munden hele tiden ...
Hans søvn minder i sammensætning mere og mere om den søvn vi voksne har. Det vil sige, at søvnen indeholder flere forskellige faser - han sover let, han drømmer, sover dybt osv. og hele natten igennem veksler han mellem de forskellige søvnfaser. En gang imellem vågner han op – han sover let, det vil sige er stadig sådan halvtsovende, han flytter på sig, triller om på maven, eller sætter sig måske op, lægger sig i kravlestilling osv. - det gør han fordi han motorisk og mentalt er igang med en stor udvikling lige nu.
Hver gang han skifter søvnfase, så vil han vågne lidt op, ændre på sin stilling, småklynke osv. og det er hans søvnassociation der skal få ham til at sove videre igen. Der er intet unormalt i at vågne 10, 15, 20 gange i løbet af en nat. Det gør vi alle sammen, det gør I også selv - I vender jer, trækker dyne lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden, putter jer ind til hinanden osv. Det er helt naturligt og jeres søn må således gerne vågne lidt op natten igennem. Men han skal ikke længere have bryst, han skal lære at sove videre ved at I hjælper ham med at skifte stilling, putter ham igen osv.
Han skal derfor heller ikke have sut, flaske eller lignende, som bare vil give en ny dårlig vane. Han kan blive puttet med en sutteklud, en bamse eller hvad I nu tror kan give ham ro.
Og så var der det med maden i løbet af dagen. Begge børn kan følge denne plan:
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Morgen 7-7.30: Havregrød, sødmælk af kop til lillebror, letmælk til storebror.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, marmelade, frisk frugt, evt. også lidt frugtmos til lillebror (jerntilskud). Vand af kop.
Formiddagslur til lillebror, sover 45 minutter
Frokost 11.30: Fiberholdigt brød (gerne rugbrød, hvis man kan få det eller noget lignende hvor I bor), tilbehør af kogte pastaskruer, kogte grøntsager, rester fra aftensmaden, kylling, frikadeller osv. hvad I nu har. Lillebror kan suppleres med lidt grøntsagsmos. Vand af kop.
Middagslur, storebror sover 1-1½ time fra 12-13/13.30. Lillebror sover fra 13-13.30 i ca 1½ time
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion yoghurt med müsli, frugtmos eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, retter med fisk, kød, grøntsager, sovs. Gerne mad der smager af noget og de kan spise det samme. Lillebror skal fortsat have noget der er most og mad i stykker ved siden af. Sødmælk af kop til lillebror, letmælk til storebror.
Suppleres med en frugtgrød med mælk eller en havregrød inden sengetid, så I er sikre på at de ikke går sultne i seng. Vand eller mælk af kop.
Lillebror ammes og så puttes de begge til natten, i hver deres seng, kl. ca 20
Sen aften 23-24: Lillebror ammes og sover videre i sin egen seng og sover uden at få mælk til næste morgen tidlig hvor dagen starter med grød.
Jeg håber at ovenstående plan viser hvordan en dag skal se ud for begge børn og hvordan I netop at kombinere en faktisk næsten ens hverdag for dem begge :o)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.