Brev:
Utilfredshed og brokkeri på højt plan
Hej Helen,
Så er jeg på banen angående min lille dreng på 6 1/2 mdr.
Han vokser som han skal, spiser 3 skemåltider om dagen, sover sådan nogenlunde om natten, med amning inden putning, ved en 23-tiden og omkring kl. 4.30/5.00 på de gode nætter. De dårlige nætter er der en amning mere. Om dagen sover han 2 lure - nogengange en sen powernap også. Er ret nem at få til at sove. Sover vel sammenlagt 10 timer om natten og 3 1/2 time om dagen.
Han lærte at trille for lidt over en måned siden, fra ryg til mave og har trillet et par gange den anden vej - men det er længe siden.
Det var lige overblikket.
Udfordringen nu består i, at han er ret utilfreds og brokkende en stor del af hans vågne perioder. Selvom han f.eks. har sovet en god lur på 1 1/2 time. Han er super dårlig til at ligge for sig selv - både på ryg og mave. Begynder stort set altid at brokke sig ligeså snart man forsøger at lægge ham fra sig. Uanset om det er i kravlegård, på et tæppe, en seng eller en sofa. Nogen gange kan man så distrahere ham lidt, hvilket giver "brokke-ro" i ca. 3 min. Hvis vi er heldige. Men ofte går han i gang allerede efter 20 sek. Og hvis man venter og lader ham brokke sig - så går det over i gråd ret hurtigt. Og det er uanset om jeg ligger ned sammen med ham, om han har gammelt eller nyt legetøj, om jeg er i lokalet sammen med ham m.m. Han er også holdt op med at trille. Kan godt række ud efter legetøj bagved sig - men stopper inden han triller.
Ligeledes brokker han sig også, når han sidder hos os. Ikke ligeså hurtigt, men han bliver stadig meget nemt utålmodig, hvis vi ikke underholder ham. Det virker helt klart som frustration over, at han vil et eller andet, som han ikke kan sige og armene knokler rundt som på en pingvin. Ja, det er vores billede :-). Selvfølgelig kan han lege med ting i perioder - men ikke længe ad gangen. Så skal der ske noget nyt. Og det skal ske på skødet af os, eller ...
... siddende mellem benene på os på gulvet. Jeg lægger ham selvfølgelig ned mange gange om dagen - også på maven. Og vi øver trilleri og kryben, selvom det er temmelig svært, når han begynder at brokke og græde i løbet af få minutter. Jeg har også forsøgt at lægge noget under hans bryst, for at hjælpe ham i at ligge på maven - uden nogen som helst virkning. Jeg har lagt et spejl han kan se i - lagt mig ned i hans højde og meget meget andet!
Og så er han totalt mor-syg, hvilket jeg egentlig synes er ret tidligt :-).
Nu til mit spørgsmål.
Hvad i alverden kan vi dog gøre, for at få et mindre brokkende barn? Kan man lære et lille barn på knap 7 mdr. at ligge mere for sig selv og lege, så han kan bruge sig selv lidt mere fysisk? Skal vi give ham en pause fra mave-liggeriet eller gør det bare ondt værre? Er det mon bare tiden der skal arbejde for os? Og er det mon normalt, at han har "glemt" hvordan man triller? Skal vi bare kapitulere og acceptere, at han helst vil være på armen eller i skødet hele tiden og at det der med at ligge ned er en saga blot? Mange spørgsmål.
Det skal siges, at storesøster aldrig kravlede, men først begyndte på noget gumperi i 11 mdrs. alderen. Hun brokkede sig dog aldrig på det her plan :-). Hun havde det fint med bare at ligge på ryggen eller sidde og lege. Maven var heller ikke et hit, men det blev da accepteret!
Han har selvfølgelig også rigtig gode perioder og han er en rigtig charmør! Han er virkelig nem at have med ude - måske fordi, der så sker en hel masse og han ikke keder sig. Han elsker desuden at sidde i høj stol - så kan han rigtigt følge med. Han elsker også at tumle, hvilket jeg gør rigtig meget med ham. Det giver også god respons.
Undskyld det lange brev - som jeg plejer - men det er mere for at understrege alt det vi har prøvet - i håbet om, at du kommer med nogle guldkorn, vi ikke har overvejet endnu :-).
Mange hilsener
Mor til 2 dejlige unger
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.