Svar: Vuggestue start, råd til at tackle eftermiddagstimerne
Kære Tina
Det er som du skriver helt naturligt at jeres dreng lige nu er lidt mere morsyg og det er meget vigtigt at du ikke skubber ham fra dig, selvom han kan virke omklamrende. Man kan meget hurtigt komme til at virke afvisende "nu må du lige..." uden at mene det sådan og han fornemmer det med det samme og det vil kun gøre hans klynkeri og morpylren værre.
Jeg plejer at sige, at man skal forestille sig at barnet skal have sit "mor-depot" fyldt op, jo mere mor der er at tære af, jo bedre går det at være adskilt. Derfor skal han lige nu have så meget mor, som det er muligt at give ham og jeg synes derfor I skal prøve at tilrettelægge dagligdagen sådan, at I to mest muligt er sammen.
Tag din dreng med i de dagligdags gøremål, lad ham være i køkkenet når du laver mad, lad ham sidde med klemmerne, når du hænger tøj op, giv ham en støveklud i hånden, når du gør rent. Du behøver ikke sidde og underholde ham hele tiden, for der er også praktiske ting der skal gøres, men prioriter at have ham med i disse ting.
Giv ham også masser af fysisk kontakt, brug tid på ham, når I kommer hjem. Sæt dig med ham på skødet og start med at læse en bog højt for ham, put med ham, vug ham, nus ham, kærtegn ham - giv ham evt. lidt massage eller lignende, hvor I har tæt fysisk kontakt og hvor han mærker at du er der for ham, du har ikke forladt ham, du er der stadig.
Sørg for at han får noget at spise om eftermiddagen, han er ganske givet sulten når I kommer hjem, så lidt mad kan også hjælpe på humøret. Giv ham havregrynsboller, yoghurt eller lignende. Netop en lille portion yoghurt, ...
... tykmælk osv. tæller også med i mælkeregnskabet. Sæt jer sammen ved bordet, gør det til noget hyggeligt, spis sammen, tænd evt. et stearinlys, så hele stemningen om eftermiddagen bare er hyggelig og rar.
Om aftenen skal I hjælpe ham med at spise, han er træt efter en lang dag fyldt med nye indtryk og det kan være rigtig svært at overskue maden og det at spise. Hvis han slet ikke kan overskue det, så tag ham på skødet, og give ham lidt mad derfra,så han samtidig får fysisk ro og nærhed. Lad ham spise selv, hvis han orker det og nød ham så lidt og stil ikke for mange krav lige i øjeblikket.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan være en god idé med en lille eftermiddagstur eller tidlig aftentur, evt. imens en af jer laver mad. Det kan også være en måde for far og søn at lave noget sammen og kan give dig lidt frirum. Gå en tur med ham, i hans eget tempo, løft stenene, kig efter biller, regnorme, eller kig bare på bilerne der kører forbi på vejen. Det behøver ikke være en særlig lang tur, men bare det at komme ud og gå og se på noget sammen i frisk luft kan være guld være i ulvetimen :o)
Med hensyn til mælk, så vil han normalt blive dækket ind ved at få en kop mælk til sin morgenmad og aftensmad, få en portion yoghurt eller lignende i løbet af dagen og derudover bruger du naturligvis mælk i grøden, giver ham lidt sovs, ost osv. Hvis han får mindst 350ml og max 500ml dagligt, så er han dækket fint ind. Du kan supplere hans indtag med en multivitaminpille som også indeholder kalk. Knus den eller knæk den i kvarte, så han ikke får den galt i halsen :o)
Håber ovenstående hjælper videre på vej, rigtig god påske :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor