Annonce

Annonce

Svar: Hormonknopper - 3 mdr.


11. april 2009

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Rikke

Det lyder umiddelbart ikke som hormonknopper din dreng har, da du beskriver dem som hvide, bumselignende hudorme .. Det lyder mere som talgknopper eller varmeknopper.

Hormonknopper er normalt mere røde og ofte hvide eller gule i midten. De ligner mere rigtige bumser og de vil ofte netop komme og gå i perioder. Det ses ikke hyppigt at børn efter 3 måneders alderen har hormonknopper, det kan dog ske, som en følge af hormonpåvirkning via modermælken. Hormonknopper sidder ofte i ansigtet og på overkroppen.

Talgknopper ses ofte som hvide små prikker, det ligner hvide hudorme og de sidder hos spæde børn især omkring næsen. De kan dog også godt have enkelte talgknopper spredt løst andre steder på kroppen. Talgknopper skyldes en rigelig produktion af talg samt en tilstopning af talgkirtlerne. De forsvinder normalt af sig selv uden behandling.

Varmeknopper ses ofte som lidt røde knopper i huden og som små fine prikker. De sidder ofte i ansigtet, nakken, på overkroppen og ofte også i bleområdet. Varmeknopper ses ofte tydeligt, når barnet har ligget og sovet og har haft det varmt, når tøjet løsnes og barnet kommer lidt af med varmen, så bliver varmeknopperne mindre tydelige eller forsvinder helt. Varmeknopper skyldes en tilstopning af svedkirtlerne og den bedste behandling er at afklæde barnet eller give barnet lidt lettere tøj på, ...


Annonce

... så barnet ikke har det helt så varmt.

Små børn kan også få det der hedder pustler. Det er store knopper, som ligner rigtige bumser. De er røde med en gullig midte, de er betændte og ligner en bums, som man har lyst til at 'trykke ud' ... Pustler skal man være opmærksom på, hvis barnet har mere end et par stykker, så kan det være tegn på at barnet har en infektion som skal behandles. Derfor skal børn med pustler altid ses af en læge.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Som sagt lyder det som om at din dreng har lidt talgknopper og måske også varmeknopper, som måske netop er kommet fordi det er blevet varmere i vejret og han stadig bliver puttet som han plejer, når han skal sove ...

Generelt tænker jeg, at du måske skal overveje, hvad du vasker ham med, når han er i bad. Nogle gange skal man holde pause med babyolie, andre gange skal man i stedet begynde at bruge noget, fordi huden har godt af at blive renset. Jeg ved ikke hvad du bruger til bad lige nu, men jeg vil anbefale dig at du prøver at vaske ham med en mild uparfumeret flydende sæbe som er hudvenlig - ikke olie, som lægger en hinde, men i stedet en "babybad" som renser huden og samtidig giver huden mulighed for at ånde. Brug en lille vaskeklud til at vaske ham med og se hvordan hans hud reagerer på dette og vælg svanemærkede produkter.

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce