Svar: Er vores datter overvægtig?
Kære Lone
Det lyder som om at du har en stor og dejlig pige. Hun lyder til at have en fin højde i forhold til sin alder og hendes vægt lyder umiddelbart helt okay, når man sammenligner hendes vægt og højde. For at kunne vurdere, hvorvidt hun alligevel vejer for meget, er man derfor nødt til at se hende ...
Du kan på medlemssiderne gå ind i 'Livets Bog' og indtaste din datters længde- og vægtmål og se hvordan hun ligger på kurverne. Kurverne er fra WHO og dem kan du godt bruge, som dansker bosiddende i udlandet. Måske det giver et mere reelt billede end kurver for Malaysiske børn ... Man kunne jo, som du er inde på, godt forestille sig at der var forskel :o)
MEN, ud over at læse på kurver og beregne BMI osv, så lyder det også som om at du skal se lidt på din datter. Du fortæller at hun har en 'babydelle' på maven og i en alder af 4 år, så skal den faktisk til at forsvinde ... Hvor børn i 2-3 års alderen ofte stadig har en charmerende struttende mave og er hjulbenede, så vil svejet i de nederste ryghvirvler i 4 års alderen være mindre og kroppen mere rank. Det buttede babypræg forsvinder. De kan være lidt kalveknæede, men det forsvinder i 5 års alderen.
Du kan måle din datters taljemål. Det kan give dig en idé om hvorvidt hun er for tyk. En pige på 4½-5 år bør måle mellem 50-51 cm rundt ...
... om maven. Måler hun mere end 55 cm. er hun for tyk. Det kan måske give et lidt bedre billede en udregning af BMI, som jo ikke skelner mellem muskler og fedt.
Det er naturligvis rigtig godt, at I sørger for at spise sundt og varieret. Det er vigtigt at I generelt holder indtaget af søde fødevarer nede, mange børn får alt for meget sukker - ikke kun via slik og kager, saft og sodavand, men også via f.eks. morgenmadsprodukter, mellemmåltider og lignende. Ud over fokus på mad, indtag, størrelse af portioner osv. så skal I også medtænke motion og at det er vigtigt at hun bliver rørt. Børn i 4-5 års alderen skal stadig bruge sig selv rigtig meget fysisk. Hun skal løbe, cykle, sjippe, spille bold, hoppe i elastik, på trampolin, svømme osv. Hvad mulighed I nu har hvor I bor.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I Danmark er man meget opmærksom på overvægt hos børn i 3-5 års alderen fordi undersøgelser viser, at børn der i skolen er overvægtige ofte har haft problemer allerede i denne alder og at en tidlig indsats med kostvejledning, motion osv. derfor er vigtigt.
Som sagt, lyder det på papiret som om at din datter er fin, men du er nødt til at se på hende og evt. måle hende i livet. Jeg kan ikke herfra hvor jeg sidder se, hvordan den babydelle du beskriver er .. :o)
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.