Svar: Ked af det under måltid, luft i maven
Hej med jer
Tak for de dejlige ord til mig, det blev jeg meget meget glad for at læse, tak :o)
Det lyder umiddelbart som om at jeres datter har lidt svært ved erstatning generelt og spørgsmålet er om det hjælper at skifte erstatning igen. Man kan naturligvis forsøge og da I nu giver NAN, så kunne I evt. forsøge med NAN H.A. hvor mælkeproteinerne er delvist hydrolyserede. Det kan både gør at hun bedre tåler dem, men kan samtidig også have en god effekt på en evt. træg mave.
Hvis I skifter, så gør det meget langsomt, skift kun en flaske af gangen ud, således, at hvis hun i øjeblikket får 8 flasker i døgnet, så giver I hende en flaske ny erstatning og 7 flasker vanlig erstatning. I morgen tilbyder I hende så 2 flasker ny erstatning og 6 flasker vanlig erstatning osv. Nogle gange viser det sig, at det f.eks. kører bedst, hvis barnet får ½ af hver og så er det sådan man gør - I er nødt til at prøve jer lidt frem.
At afføringen bliver grønlig er faktisk meget normalt hos børn der får flaske. Modermælkserstatning gør afføringen mere grønlig, hvor den hos børn der får modermælk vil være mere gul. Sifter I til f.eks. NAN H.A. så skal I være foreberedt på at den kan blive endnu mere grøn på grund af mælkens sammensætning. Det behøver altså ikke betyde noget.
Afføringen vil også I perioder kunne virke mere skummende, det er også normalt og så vil afføringen hos ammebørn lugte mere syrligt og sødt og hos børn der får modermælkserstatning vil afføringen lugte dårligere - men naturligvis ikke decideret ildelugtende ...
I kan overveje om I skal gemme en afføringsble og få lægen til at kigge på den, evt. tage en afføringsprøve for at udelukke om jeres datter har problemer med maveinfektion eller lignende. Men hvis hun i øvrigt virker upåvirket, ikke har feber eller andet, så lyde det I fortæller som noget I mere eller mindre må leve med ... desværre ... :o)
Jeg synes også I skal tale med lægerne om hvorvidt jeres datters indtag af Nexium påvirker hendes afføring, lugt, farve og ...
... konsistens. Det kan man sagtens forestille sig at det gør.
Jeg kan naturligvis ikke udelukke om der sidder 'en prop' i hendes tarmsystem, men umiddelbart lyder det ikke sådan, da hun jo har hyppig afføring og spiser fint. Det er også 9 dage siden at I skiftede erstatning sidst.
Laktulose lyder det som om at hun har reageret voldsomt på, hvis det viser sig nødvendigt med afføringsmiddel igen, så kan I tale med lægerne om hvorvidt man evt. vil give hende Movicol.
Både movicol og laktulose hører under gruppen 'osmotisk virkende laksantia", som kort fortalt virker ved at gøre afføring blød så barnet lettere kan komme af med det. Andre laksantia virker f.eks. ved at påvirke tarmperistaltikken, altså tarmbevægelserne og det bruger man normalt ikke til børn på grund af risikoen for afhængighed.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt at holde gang i børnenes maver, da det har enormt stor indflydelse på deres velbefindende og dermed deres trivsel og udvikling. På mange børneafdelinger bruger man i dag movicol, men det er forholdsvis nyt og derfor er erfaringen med det endnu ikke så stor. Jeg mener ikke at man bruger det til børn under 6 måneder, men ting ændrer sig jo hele tiden, så prøv at tale med lægerne om det. Movicol er altid lægeordineret.
Ellers så er det måske udskiftning af erstatning I skal forsøge jer med, for at se om hun tåler dette lidt bedre.
I skal naturligvis også overveje om I skal forsøge at tilbyde mælken af en anden type flaske. Flaskesutter er jo formet forskelligt og lavet af forskelligt materiale og visse sutter bliver produceret sådan, at de siges at kunne nedsætte indtaget af luft, når barnet sutter og dermed minimere kolik. Det gælder f.eks. de nye BabyBornFree flasker, som derudover også er fri for Bisphenol A ... En anden type flaske/flaskesut, kunne måske også hjælpe jer lidt videre på vej.
I kan finde de nye BabyBornFree flasker på min side under superlinks - børneudstyr.
Jeg håber ovenstående atter hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.