Svar: Hvordan strukturerer jeg dagen?
Kære trætte mor
Din datter lyder til at gå forholdsvis tidligt i seng, hvilket naturligvis er dejligt, så I får lidt mere friaften. Men det betyder samtidig også at hun derfor naturligt vågner kl. 05.30 om morgenen og ikke kan sove mere ...
Hun må gerne have den rytme har, da hun sammenlagt får dækket sit behov for søvn både om dagen og om natten, hun lyder jo til at trives med det som det er nu. Det du skal overveje er derfor hvad du trives bedst med? Er det vigtigt for dig at hun går tidligt i seng, eller er det vigtigere for dig at hun sover lidt længere om morgenen?
Hvis du gerne vil arbejde på at hun først går i seng til natten omkring kl. 20 for så at kunne sove til kl. er ca 7 om morgenen, så er det fint. Det gør du så ved at flytte hendes tidspunkt for lure, mad, leg osv. hele dagen igennem. Du skal starte med at flytte hende ca 15 minutter af gangen. Det vil sige, at hvis du plejer at stå op med hende kl. 05.30, så prøver du at trække tiden lidt til 05.45, og i stedet for at putte hende til første lur kl. 7.30, så putter du hende først 7.45, hvis hun plejer at blive puttet til formiddagslur kl. 9.30, så putter du hende først til lur kl 10 osv. indtil tiderne passer på det som er ønskeligt, indtil det passer ind i en rytme, som er god for jer begge.
Det er svært, men det kan lade sig gøre og du er nødt til at give det nogle uger. Du kan ikke ændre det på få dage ... :o) Og så skal du som sagt vurdere om du overhovedet vil ændre det, eller om du egentlig synes det er fint, at hun lige nu sover som hun gør ...
Du skal i hendes vågne perioder sørge for at hun aktiveres både fysisk og mentalt. Hun skal stimuleres rigtig meget og bruge sig selv på alle måder. Du skal sørge for at hun tilbydes mad på nogenlunde samme tidspunkt hver dag, fordi den faste rytme i dette netop også er vigtig og påvirker vores indre ur. Hvornår vi vågner, sover, spiser, er aktive, trætte osv. følger en helt bestemt rytme og er afhængig af forskellig faktorer. Vores soverytme er helt synkroniseret med vores kropsrytme, stigning og fald i temperatur, blodtryk, hormoner osv. Rytmen påvirkes blandt andet af rutinerne for dagen, morgenmad, frokosten osv. Det passer til vores rytme at starte dagen med en bolle eller noget grød, den varme mad med kød og grøntsager forbinder vi normalt med aftensmaden osv. ligesom vi også forbinder lys med at være vågne og mørke med at skulle sove.
Vi har brug for at sove en vis mængde tid og at være vågne i en vis mængde tid. Som udgangspunkt sover vi, når vi er trætte og vågner, når vi ikke har behov for at sove mere. Da jeres datter er meget vågen og klar til leg og aktivitet tidlig morgen er det derfor nærliggende at se på hvordan rutinerne i øvrigt er i løbet af dagen - altså både rutiner i forhold til mad og rutiner i forhold til søvn og især hvis man gerne vil gå ind og påvirke hendes rytme i en anden retning.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05.30: Ammes eller flaske og førsøge at ...
... få hende til at sove lidt længere.
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop. Og har hun i en periode behov for morgenlur herefter, så må du naturligvis give hende den, men gør den kortere og kortere og put hende senere og senere, så den tilsidst helt bliver faset ud og bliver til en rigtig formiddagslur i stedet. Det sker naturligt i takt med at hun begynder at sove lidt længere om morgenen.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud, hvis hun ikke får min 400ml mme dagligt), frisk blød frugt i hånden at sutte på (appelsinbåde, fersken, blomme, melon eller lignende), vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Øllebrød eller grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gnaske i, opbløde med spyt osv.
Ammes og puttes til middagslur ca 13
Eftermiddag 16-16.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop og ammes igen om eftermiddagen
Powernapper evt. ½ times tid, men det kan også være at den kan springes over og det er helt fint.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver stille og roligt jeres mad, lidt sovs, indmaden af en frikadelle, lidt laks i grøntsagsmosen osv. Vand af kop.
Puttes til natten med amning eller en flaske (mme/vælling) kl. ca 19.30-20, sover i sin egen seng
Sen aften 23-24: Ammes (eller flaske) og sover videre i sin egen seng, begynder stille og roligt at kunne undvære amning midt nat og sove videre til næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen.
Hvis du kan forsøge at følge en rytme der ligner ovenstående, så tænker jeg at det på sigt vil hjælpe jer begge og give lidt mere overblik og ro.
Du må naturligvis også vurdere, hvornår du synes det passer med amning, og hvornår du føler det vil være bedre med en flaske. Da jeg kan se at du gør begge dele, lader jeg det være op til dig selv at vurdere, hvad der passer bedst her :o)
Du skal ikke fokusere så meget på, hvor store mængder mad hun indtager. Det betyder ikke så meget om det er 5 skefulde eller 1/2-3/4 dl. Det vigtigste lige nu er at få skabt lidt faste tider og rutiner for dagen, da det vil påvirke hendes indre ur og give dig mere overblik og ro. Som sagt skal du forsøge at flytte det hele med ca 15 minutter dagligt og du skal udnytte det, hvis hun en dag, f.eks. sover til kl. 06 eller senere - så skal du prøve at flytte hendes tiderne ud fra, hvordan dagen starter og på den måde få en ny rytme startet. Men fleksibilitet må der naturligvis stadig være :o)
Det kan også være at din datter naturligt vil have behov for en powernap om morgenen, sådan er der nogle børn der har det og det kan naturligvis være helt okay, hvis hun sover lidt kl. 7.30, så flytter tidspunkter sig så naturligt hele dagen igennem og middagsluren hun vil stå lidt senere op fra middagslur og springe powernappen om eftermiddagen over - igen helt fint. Du må finde den rytme som passer jer begge bedst. Jeg håber ovenstående plan viser dig hvordan.
Rigtig meget held og lykke fortsat :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.