Svar: Udvikling, stimulering?
Kære Heidi
Ud fra din beskrivelse vil jeg ikke kalde din datter doven, du fortæller jo at hun forsøger at rejse sig ved tingene og kæmper for at komme op, men hun mangler endnu styrken i benene og skal trække sig op i armen og holde sig der, og det er naturligt svært for hende.
Hun lyder til at være stærk i ryggen, når hun sidder frit og nyder at sidde rank på gulvet. Det lyder også umiddelbart som om at hun godt kan trille omkring, selvom hun ikke har ligget særlig meget på maven og så fortæller du også at hun forsøger igen og igen at komme op på alle fire ...
Den bedste måde du kan hjælpe hende på er ved at hjælpe hende med at vugge frem og tilbage. Det er fra den vuggende stilling at hun stille og roligt lærer at kravle og du må gerne hjælpe hende op i denne stilling. Sæt dig bag hende, så hun med fodsålerne støder fra på dine knæ og hold hende så om livet imens du hjælper hende med at vugge frem og tilbage igen og ...
... igen.
Noget andet er at hun skal vippes, trilles, drejes, vendes på hovedet, gynges - jo mere jo bedre. Det at blive vendt og drejet i alle retninger er vigtigt for stimuleringen af balancen og dermed vigtigt for den motoriske udvikling. Så tumle med hende så meget som muligt og giv hende meget gerne en babygynge, som hun kan gynge frem og tilbage i. Altså ikke en hoppegynge, men en gynge som hun sidder i og gynger rigtigt i.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til at lægge hende på maven, så kan du prøve at gøre det til en vane at hun lægges på maven hver gang du lægger hende fra dig. Bliver hun sur over det, kan hun jo bare vende sig om :o) Bær hende også hvor hun ligger på maven, læg hende over dine lår, sving hende maveliggende, lad hende 'flyve' på maven fra den ene til den anden, altså mellem mor og far. Læg hende også på maven hen over en stor gymnastikbold og tril hende frem og tilbage på den.
Håber ovenstående giver dig lidt idéer til at komme videre.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.