Annonce

Annonce

Svar: Luft i maven - et stort problem om natten


18. april 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Christina

Det er dejligt at du er kommet en forklaring nærmere og det lyder jo ganske rigtigt som om at din datter har svært ved at komme af med luften om natten og derfor ikke kan finde ro.

Det er naturligt at børn født før tid har lidt maveproblemer og derfor har du ret i at tiden arbejder for jer, det bliver naturligt bedre i takt med at hendes mave- og tarmsystem bliver mere modent. Men I skal jo også alle sammen kunne hænge sammen indtil da og det ville jo være rart, hvis I alle (også lillepigen) kunne sove mere sammenhængende om natten.

Du skal naturligvis forsøge at få hende til at prutte i forbindelse med måltiderne og især om aften. Cykle med benene, hjælpe hende med at bruge sig selv fysisk, trille omkring osv. - det at bruge sig selv, bevæge sig sætter gang i tarmbevægelserne. Så det at hun endnu ikke triller, gør ikke tingene bedre ... Prøv derfor dagligt at hjælpe hende, tumle med hende, tril hende over en stor gymnastikbold, sving hende osv. så der kommer lidt gang i hende :o)

Det at sutte påvirker også tarmperistaltikken og det er sandsynligvis derfor hendes suttebehov er så stort. Når hun sutter, så skubbes mad og luft naturligt frem i gennem systemet og det giver derfor på sigt lidt ro i maven. Problemet er dog, hvis man så følger efter med brystet hele tiden, fordi der jo så samtidig også komme mælk med ned der skal nedbrydes i maven - det giver jo så på sigt ikke mere ro, snarere mere uro...

Det hjælper her nogle gange at tilbyde barnet lidt kogt vand. Tarmene slapper mere af med kogt vand og det kan være et forsøg. Normalt skal man jo ikke tilbyde kogt vand ...


Annonce

... eller te til børn, men med den alder din datter har og så hyppigt som hun spiser skemad og også dier hos dig, så kan hun godt få sit behov for næring dækket selvom du giver hende kogt vand om aftenen.

Det er ikke store mængder hun skal have, bare lidt for at se om det kan give ro. Du kan komme lidt sukker i - blandingsforholdet 1 tsk sukker til 100 ml), det virker også smertestillende i maven. Hun kan få det af flaske, kop, på en ske eller hvad du nu synes.

Vær også opmærksom på at det måske vil hjælpe hende hvis hun ikke ligger fladt ned og sover, men ligger en lille smule eleveret. Kom en ringmappe, en lille pude eller lignende ind under hendes madras i hovedenden af sengen, så hele madrassen bliver løftet lidt ved hovedet.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og så tænker jeg også at det er fint at I forsøger med zoneterapi, skade gør det i hvert fald ikke. Hvorvidt hun kan have brug for kiropraktik, tænker jeg må vurderes af lægen.

Du fortæller at det er værst om aftenen og natten og jeg tænker her, at du naturligvis skal overveje om du kan sammensætte hende mad mere hensigtsmæssigt. En lidt lettere grøntsagsmos om aftenen hjælper måske.

Du kan også overveje om du selv spiser noget som går i mælken og derfor påvirker hende og giver ekstra uro på netop det tidspunkt. Der er ikke dokumentation for dette, men mange mødre oplever at visse ting de spiser kan påvirke barnets mave og netop give mere uro - det kan være forskellige former for kål, spinat, krydderi, kaffe, vin (hvilket man ikke bør drikke når man ammer :o) og lignende ting.

Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej og giver lidt ro, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce